FAXI

Velkommen til Faxi-klubben

Islandshesteklubben Faxi blev stiftet tilbage i 1976 på Amager af 8 mennesker:

Helle Martensen, Jeppe Nygaard, Angela Macher, Annette Hansen, Githa Larsen, Claire Pettersen, Tina Andersen og Lotte Andersen.

Det var en lille flok islænder entusiaster, der havde lyst til at stifte en forening til udbredelse af kendskabet til den islandske hest.

Faxi-klubben er sidenhen flyttet til Vestsjælland og i dag ligger vores ovalbane med klubhus og folde ved Vipperød.

I dag har klubben vokset sig stor, både hvad angår af antal medlemmer og geografisk område og har idag medlemmer i nord, øst, vest og syd sjælland. I 2014 var vi 266 medlemmer i alderen 2 til 74 år:

Klubben har igennem de sidste år været i en rivende udvikling på grund af den islandske hests store popularitet, og i dag kan vi glæde os over klubbens mange forskellige aktiviteter både lokalt, i samarbejde med andre lokalklubber og med Dansk Islandshesteforening. 

I Faxi-klubben er der plads til alle lige fra skovtursrytteren til konkurrencerytteren, juniorer, avlere og instruktører . Om du er ung eller gammel, det spiller ingen rolle, bare man har sit gode humør!

Og har man lyst til at være med til at arrangere noget bestående eller noget nyt så er det meget velkomment.

Faxi-klubben er en klub, hvor vi afholder mange forskellige aktiviteter.

  • Vi har i øjeblikket 5 faste stævner om året.
  • Et kvadrillehold som tager ud og opviser i bl. a. andelslandbyen Nyvang.
  • Faste månedelige fælles rideturer i skoven.
  • Derudover afholdes diverse foredrag, kurser, undervisning m.m.

Det er kun fantasien og hænderne der sætter grænsen.

Kommende arrangementer på SPORTI:

Afholdte arrangementer på SPORTI:

Tidtagning og Resultater

Du kan se live-resultater og endelige resultater på vores nye resultatside.

Ønsker du at vide mere om vores tidtagningsløsning, så kontakt Martin på martin@sporti.dk. Du kan også læse mere her.