Ægir: Hygge Klubstævne

23 - 24 August 2014

Kun for medlemmer af Islænderklubben Ægir

Islænderklubben Ægir inviterer alle medlemmer til Hygge Klubstævne lørdag og søndag d. 23. og 24. august 2014 på ovalbanen, Hjortdalvej 369, 9460 Brovst.

Vi håber mange har lyst til at deltage i fællesspisning i teltet lørdag aften; Vi tænder grillen, for de der har lyst til at medbringe kød osv. og desuden vil der, som sidste år, være mulighed for at bestille en pizza.

Discipliner:

  • 4-gang: 4.5 senior, 4.5 junior, 4.3, 4.2
  • Tølt: T.8 senior, T.8 junior, T.6, T.5, T.3.
  • Andet: 3-gang: skridt, trav, galop eller skridt, trav, tølt.
  • Børneklasse: Børneklassen, max 12 år, afvikles i middagspausen søndag, hvor ekvipagen skal skridte en omgang og dernæst ride en omgang i en valgfri gangart. Hesten må gerne trækkes. Hesten må gerne være pyntet. Der må benyttes en hest, som deltager i de øvrige klasser. Ekvipagen vil blive bedømt på udsmykning og samspil mellem hest og rytter. Der vil være rosetter til alle deltagere.

Hvis der er klasser med 5 deltagere eller færre, rides der direkte finale. Alle klasserne er ”Beautiful riding” hvor vores lokale dommere kan give op til 0,5 point i bonus eller fradrag, alt efter hvordan rytteren rider sin hest.

Der må rides 1 tølt, - og 1 gangartsklasse pr. ekvipage pris 200kr.inklusiv fold.

Pris for deltagelse i børneklassen 50 kr. pr. ekvipage.

Der er plads til max. 75 deltagere ved stævnet og max. 25 i hver klasse.

Øvrigt:

Medbring:  ”tro og love erklæring”.

Fold/boks: Der er mulighed for at lave fold til din hest, denne er inkluderet i prisen, medbring blot selv hegnsmateriale. Evt. leje af boks 250 kr. (kun 4 stk.) Hingste skal i boks.

Det er muligt at campere på pladsen gangske gratis, dog uden strøm.

Tilmelding og betaling: Tilmelding sker via SPORTI til og med den 9. august. Eftertilmelding er ikke muligt. Med dyrlægeerklæring er det muligt at få refunderet startgebyret ved framelding. Det er ikke muligt at foretage ændringer efter tilmelding.

Tidsplan for stævnet offentliggøres nogle dage før stævnet på Ægirs hjemmeside.

Evt. spørgsmål angående stævnet, kontakt Lonni Vandborg på 40 43 56 69.

Vi glæder os til at se jer til nogle rigtig hyggelige dage.

Med venlig hilsen
Islænderklubben Ægir

Organizer contact info

Islænderklubben Ægir


Meeting / starting place

Hjortdalvej 369
9460 Brovst
Danmark Show on map Navigate here