Thursday 27 April 2017
Kom med op i højden med udsigt over byens tage og ned under jorden i hospitalets tunneller, når Copenhagen Runners High løber på Bispebjerg Hospital – en grøn oase i København NV.
De fredede bygninger giver en smuk ramme om løbet, og de 120 trin op til taget på parkeringshuset giver garanti for høj puls og syre i lårene. Undervejs kan du og resten af feltet nyde kunstværket i trappeopgangen samt den fine arkitektur, Gefionspringvandet og forårets blomsterflor på Danmarks smukkeste hospital.
Ruten er ca. 3 km, og der skal løbes 2 omgange.
Løbet arrangeres af DGI, Bispebjerg Hospital og Løbeklubben AK73.
Info om løbet
Om Copenhagen Runners High:
Copenhagen Runners High er et urbant trailløb, der giver dig højdemeter i benene og høj puls – og oplevelser med løb steder, du normalt ikke færdes. Bispebjerg Hospital er løbets 2. afdeling.
Se fotos fra 1. afdeling i Nordhavn her.
DGI Storkøbenhavn, Bispebjerg Hospital & Løbeklubben AK73
Bispebjerg Bakke 23
2400 København NV
Danmark
Show on map
Navigate here