Vikingur: Tølt og træsko på Jerup strand

Saturday 10 August 2019

Tølt og træsko – gangartsdyst på Jerup strand

Lørdag d 10/8 2019 kl 11

Vis din islandske hest i den gangart, den er bedst til.

Gangartsdysten foregår på en ca 200 m markeret lige strækning på stranden, hestene vises indenfor de enkelte discipliner enkeltvis og én gang frem og tilbage.  
Der er 6 individuelle discipliner: skridt, trav, langsom tølt, hurtig tølt, galop, flyvende pas. Det er muligt at stille op i én eller flere discipliner. Dommerne dømmer hestene i stil med gædingakeppni, og hestens samarbejdsvilje og sind tæller med i bedømmelsen ligesom rytterens præsentation af hesten.

Der gives ikke karakterer, men dommerne udvælger de bedste inden for hver disciplin som skal dyste i finalerne. Finalerne rides på samme måde som udtagelserne og der kåres en vinder i hver af de 6 klasser. Der er rosetter til alle finaledeltagerne og flotte præmier til vinderne. Der vil være mulighed for køb af sodavand, øl, kaffe, te og kage.  

Foreløbigt program:

10.00-11.00   Indtjekning og udlevering af startnumre

11.00-            Langsom tølt

                      Trav

                      Skridt

                      Galop

                      Hurtig tølt    

                      Pas

Efter en kort pause starter finalerne i samme rækkefølge 

Mødested: Jerup strand – kør ad Fredborgvej, 9981 Jerup

Der er mulighed for parkering af trailer på mark ved stranden fra kl 10

På stranden må der kun rides der hvor der må køre biler – dvs fra nedkørslen og ca 1 km mod nord, og der må ikke rides i klitterne

Der er ingen dresskode dog skal ryttere under 18 år bære ridehjelm. Der rides og færdes på eget ansvar, husk at tage hensyn til andre strandgæster.

Der kræves ikke rytterlicens for at deltage.

Det er en selvfølge at hestene ikke må have været i kontakt med syge heste de sidste 3 uger inden arrangementet.

Det er muligt at opstille fold ved traileren, medbring selv hegnsmaterialer

Tilmeldingen starter på sporti.dk d 12. juli 2019 kl 12 og slutter d 2. august 2019 kl 12 eller når der er fuldt.

Der er plads til max 50 deltagere og min 20 deltagere, prisen er 100 kr (+ gebyr til sporti) uanset antallet af discipliner.

Ved framelding refunderes startgebyr ikke, men det er tilladt at sælge sin plads 

Vel mødt
Vikingur

Meeting / starting place

Jerup strand
Fredborgvej
9981 Jerup
Danmark Show on map Navigate here