Føl- og unghestebedømmelse Fyn

Saturday 26 September 2020

Vi gentager succesen!

Den 26.9.20 fra ca. kl.9-17 kan du få dit føl (minimum 3 uger), 1., 2. eller 3 års hest bedømt af dommer Barbara Frische. Barbara er tysker. Hun har stor erfaring med bedømmelse af føl- og ungheste og er international anerkendt for hendes arbejde.

Generel information
Bedømmelsen vil være yderst værdifuld for enhver avler - professionel som hobbyavler. Det giver dig mulighed for at få en professionel vurdering af din hest - eventuel med henblik på en senere kåring. Under bedømmelsen vil Barbara Frische løbende kommentere den enkelte hest på engelsk, således at du som avler såvel som tilskuer får et stort indblik i hvilke tanker der ligger til grund for hestens bedømmelse. Der vil løbende være oversættelse til dansk. Hestene vil blive opdelt i grupper bestemt af alder og køn. Der vil afslutningsvis kåres en vinder i hver aldersgruppe. Vi forventer, at vinderen af hver gruppe, får mulighed for at deltage i elitefølshowet, hvis et sådan afholdes i år.

Bedømmelsen finder sted ved Hedebo Töltheste, Frugthaven 52, 5462 Morud - kun 10 minutters kørsel fra den Fynske motorvej. Selve bedømmelsen kommer til at foregå i en ridehal med gode forhold for tilskuerne. Der vil i år, grundet Corona, kun være et begrænset salg i cafeteriet – og primært drikkevarer. Så tag gerne en madpakke med. Der er fine parkeringsmuligheder på stedet og mulighed for opstaldning i boks (begrænset antal) eller enkelt folde. Medbring selv hegn.

Der vil være en begrænsning på antallet af deltagere til 35, men der vil blive oprettet en venteliste. Sidste tilmelding er d.1.9.20. Tilmeldingen er bindende. Du kan I tilfælde af sygdom mod forevisning af dyrlægeerklæring få dit deltagergebyr refunderet. Da føllene ikke kan overholde gældende vaccinationsregler, vil der ikke kræves Tro- og Loveerklæring. Vi forventer dog, at du kun kommer med en sund og rask hest - fra en rask besætning. Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Rie Stentebjerg, riestentebjerg@yahoo.dk. Programmet offentliggøres på FB og sendes til deltagerne på mail ca. 7 dage før bedømmelsen finder sted.

Priser:
- tilmelding kr. 500
- leje af boks kr. 150 (maks. antal 11 stk.)

Vel mødt!
Mie Hedebo, Jannie Spanner & Rie Stentebjerg

Organizer contact info

Rie Stentebjerg, Jannie Spanner og Mie Hedebo Knudsen


Meeting / starting place

Hedebo Töltheste
Frugthaven 52
5462 Morud
Danmark Show on map Navigate here