Klub Langtved: Ridetur og bålmad med jagttema

Sunday 5 November 2023

Klub Langtved Alridgruppe inviterer til ridetur og bålmad med jagttema

Kl 12 rides der en tur i den Jyske Ås med udgangspunkt fra ”Hundredefemten”, Brøndbakvej 115, 9740 Jerslev.

Turen er ca 10-15 km,  i det kuperede fredede område omkring Grevsmosen, Slettingen, Bollebak og Fejborg bakke. Turen er åben for alle islandshesteryttere.

Efter rideturen skal vi smage på jagttemaet.

Der er kage og lidt varmt at drikke kl 14:30 og der tændes op i bålene hos ”Hundredefemten”, hvor Julie guider os i tilberedningen af utraditionelle vildt-retter.

Menuen er sammensat med fokus på smag, natur og selvfølgelig lokale råvarer, som vi kunne have haft med hjem fra jagt eller sanketur i nærområdet. Vi slutter dagen af omkring bålet, i en perfekt setting til både jagt- og hestehistorier, som vi kan dele, mens vi i fællesskab laver mad og til slut nyder resultatet.

Der kan parkeres med trailer og opstilles små folde med medbragte foldmaterialer ved ”Hundredefemten”.

Pris: kr. 100,-

Der er plads til 25 deltagere. Hvis man bliver forhindret er man velkommen til at sælge sin plads.

Arrangementet er støttet af Brønderslev kommunes pulje: Bevæg dig for livet.

Organizer contact info

Klub Langtved Alridgruppe



Se arrangørklubben på SPORTI

Klub Langtved

Meeting / starting place

"Hundredefemten"
Brøndbakvej 115
9740 Jerslev J
Danmark Show on map Navigate here