Heklas Klubstævne 2025

20 - 21 September 2025

54 registered

Stævnet afvikles som et WRL/DRL stævne på 250 m. ovalbane.

Tilmeldingen åbner torsdag d. 7/8 kl. 20.00 for Hekla-medlemmer og onsdag d. 13/8 for øvrige ryttere.

Vær særligt opmærksom på:

  • Hvor mange gange en hest må starte på en dag, hvis du tilmelder dig mere end én tølt eller gangartsklasse pr. hest. Husk reglen for 5-, 6- og 7 års heste.
  • at alle heste skal være vaccineret efter gældende regler.
  • at alle ryttere skal have gældende rytterlicens for 2025.
  • Der rides A-finaler i klasser med flere end 12 deltagere (eller som tidsplanen tillader det).
  • P3 og P2 gennemføres kun med 4 eller flere deltagere.
  • Der er plads til 100 deltagere.

DOMMERHOLDET:

FEIF - dommere:

  • Þorgeir Guðlaugsson
  • Lise Brouér
  • Kia Holmquist
  • Lisa Olovsson 

Nationale dommere:

  • Vibeke Thomsen
  • Tenna Lund

Lokaldommere:

  • Camilla Knak Kristiansen

DISCIPLINER:

SPORT:

  • Sport A (DRL/WRL)
    - T.1
    - T.2
    - 4.1
    - 5.1
    - P2
    - PP1
    - P3
  • Sport B (DRL/WRL)
    - T.3
    - T.4
    - 4.2
    - 5.2
  • Sport C (DRL)
    - T.5
    - T.8
    - 4.3
    - 4.5

I alle klasser præmieres de 3 bedste juniorer, og de 3 bedste ungryttere, ligesom der findes en klubmester i alle 3 aldersgrupper i hver klasse. Kun medlemmer af Hekla kan blive klubmestre.

LICENS, KVALIFIKATION OG TILMELDING:
Det er rytterens eget ansvar, at man ved tilmelding har den rigtige rytterlicens, i forhold til de tilmeldte klasser. Desuden er rytterne selv ansvarlige for, at de opfylder kvalifikationskravet ved tilmelding til A-klasser.

Kvalifikationskravet gælder equipagen og skal enten figurere på DRL- eller WRL- listen.

PRISER:

  • Startgebyr medlemmer: kr. 500,-. Prisen er inkl. camping uden el, fold og sporti administrationsgebyr.. Husk at medbringe strøm.
  • Startgebyr ikke - medlemmer: kr. 750,-. Prisen er inkl. camping uden el, fold og sporti administrationsgebyr. Husk at medbringe strøm.
  • Efterfølgende start i A klasser koster 300,- pr. klasse.
  • Efterfølgende start i B klasser koster 200,- pr klasse.
  • Efterfølgende start i C klasser koster 100,- pr. klasse.
  • Efterfølgende start i P3, PP1 og P2 klasser koster 200,- pr. klasse.
  • Boks inkl. spåner og fold 1000 kr. Hingste SKAL stå på boks om natten.
  • Ændringer koster 200 kr. Ændring foretages kun, hvis det er muligt i forhold til programmet.

Startgebyret refunderes kun ved fremsendelse af læge og/eller dyrlægeerklæring. Erklæringen skal være stævneudvalget i hænde, inden den sidste rytter rider af banen d. 21/9.

Vi gør opmærksom på, at tilkøb i nogle tilfælde ikke kan refunderes (fx boks).

Det er tilladt at sælge sin plads (vigtigt at stævneudvalget kontaktes inden pladsen sættes til salg i forhold til mulige ryttere på ventelisten), men vi kan ikke garantere mulighed for at ændre volte eller klasser, og det koster stadig 200 kr. pr. ændring.

OBS! Efter stævnet er gået i gang, modtages frameldinger KUN ved personligt fremmøde i sekretariatet senest en time inden pågældende klasse/finaler, der ønskes framelding i, starter.

CHECK-IN:

  • Check-in vil foregå online. Der fremsendes en mail inden stævnet til 90% af ekvipagerne med link til online check-in. Er du tilmeldt med flere heste, vil du modtage en mail med link pr. hest.
  • Hvis du ikke har modtaget en mail med link til online check-in inden stævnets start, er du udtaget til stikprøve. Ved stikprøve skal der fremvises hestepas med gyldige vaccinationer i sekretariatet, hvorefter vi vil tjekke ekvipagen ind. Der vil være mulighed for fysisk at tjekke ind fredag fra kl. 17.00 til 20.00 og igen lørdag fra kl. 7.00.

BANEN
Det vil være muligt at prøve ovalbanen fredag aften, samt lørdag aften når sidste rytter har forladt banen. Det er ikke tilladt at prøve banen om morgenen, da der laves banepleje.

TIDSPLAN
Tidsplan vil være tilgængelig på ticker ca. en uge før stævnet ticker.icetestng.com. Den endelige startliste kan ses en time inden klassens start.

CAFETERIA
Det er muligt at købe lækkert mad og drikke i klubhusets cafeteria under hele stævnet.

HJÆLPER TIL STÆVNET
Alle kan blive tildelt en hjælperopgave til stævnet. Ønsker man IKKE at hjælpe kan man købe sig fri mod betaling på 300 kr. Da dette er et klubstævne, håber vi, at så mange som muligt har tid og lyst til at give en hjælpende hånd med til stævnet.

Vi glæder os til et stævne med stor tilslutning, dejlige heste og godt vejr!

PÅ GENSYN – Heklas Stævneudvalg

Dorthe, Kathrine, Lisa, Annika, Anne Sofie og Astrid

Vi gør opmærksom på, at hvis stævnet bliver aflyst, så refunderes administrationsgebyret ikke.

Organizer contact info

Nordjysk Islandshesteforening Hekla



Se arrangørklubben på SPORTI

Nordjysk Islandshesteforening Hekla

Meeting / starting place

Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup
Danmark Show on map Navigate here