Gandur Julestævne

Sunday 24 November 2024

Gandur invitere traditionen tro til Julestævne. Vi har igen i år været heldige at leje os ind på Egum rideklub, hvor vi som altid har den flotteste julepyntede hal man kan tænke sig.
Gl. Egumvej 140 7000 Fredericia
Dato: 24.11.24

Der er åbent i cafeen hele dagen til både morgenmad, frokost og alt det sjove ind i mellem.

Det bliver en sjov og hyggelig dag fuld af julestemning. Vi glæder os til at se dig og din hest. Måske endda i Julekostume eller anden udklædning hvis du har lyst. Vi udbyder sjove juleklasser, samt sports klasser som vil kræve D licens for deltagelse. Der vil være finaler hvis det passer ind i tidsplanen.

Vi har som altid gode sponsor præmier på højkant, som vi glæder os til at dele ud til heldige vindere.

Tilmelding/ deltagelse:

Startgebyr for Gandur medlemmer inkl. fold er kr. 350,-/ ikke medlemmer 450,-
Bliv medlem af Gandur lige her.

Tilmeldingen åbner for medlemmer af Gandur d. 7.10/ ikke medlemmer 14.10 – Tilmeldingen lukker når max antal er opnået eller d. 7.11 kl. 20.00

Der er 10 bokse til rådighed, de koster 200,- pr. stk. Først til mølle. De skal IKKE være rengjorte efter brug. OBS. Hingste skal stå på boks.

Du kan også lave en fold - medbring materiale. Disse skal IKKE rengøres efter brug og er samtidig også gratis.

Vi udbyder følgende klasser:

  • Tølt klasser: T8 - T5 - T4 - T3
  • Gangarts klasser: 4.5 – 4.3 – 4.2 - 3 gang
  • Juleklasser.

Klassebeskrivelser sport D:

T.4: Valgfrit tempo tølt – rolig og langsomt tempo tølt (volteskift) – tølt for løse tøjler.

T5: Langsomt, jævnt og roligt tempo tølt (volteskift) – øgninger på langsiden – Middel til hurtig tempo tølt.

T8: Valgfrit tempo tølt (volteskift) – Valgfrit tempo tølt

4.2: Langsomt tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop – hurtigt tempo tølt.

4.3: Langsomt, jævnt og roligt tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop – middel til hurtigt tempo tølt.

4.5: valgfri tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop.

3-gang: Rides som en 4-gangsklasse på speakers kommando, og du må vise alle 4 gangarter (bedste 3 gangarter tæller), men hvis der er en gangart du ikke ønsker at vise, rækkes en hånd i vejret inden gangartens start, og du bliver bedt om at ride ind på midten, imens gangarten udføres af de andre på banen.

Der rides på speakers kommando i alle sports klasser.

Juleklasser:

Lakrids Løb: To ryttere holder i parade med lakridsbånd i munden mellem sig. En runde, og det par der er hurtigst banen rundt, og med et helt lakridsbånd vinder.

Nisse-Øltølt: Hvem har mest i glasset og hurtigst tid?

Æbleskiveræs: Rid en runde med en æbleskive på en ske, hurtigste hest vinder.

Nissebørns runden: Børn kan stille op på en hest der i forvejen deltager til stævnet. Du kan tilmelde på forhånd, eller på dagen. Der kan vises skridt, trav, tølt eller måske har man lyst til at vise et lille trick eller 2 man kan med sin hest. Der må være en hjælper/ voksen med på banen til at trække hesten eller bare være til stede.

OBS. Præmie til bedste udklædning.

Der må startes max 4 klasser pr. hest, 6 års heste må starte max 3 klasser og 5 års heste må starte max 2 klasser. (Børne nisse klasse undtaget)

Dommer: Elisa Engleby Hegelund

Det praktiske: 

Vi rider i ridehal og varmer op i ridehal. Stævnebanen er derfor ikke ovalbanemål, men en stor ridehal 20x60.

Al færden og opstaldning for hest og rytter er på eget ansvar. Rideskolen eller Gandur kan ikke holdes ansvarlig herfor.

Hestene skal være vaccineret efter gældende regler.

Tilmelding fungerer som “Tro og love” erklæring, så den skal du ikke medbringe på dagen.

Vi forbeholder os retten til at aflyse, ved for få deltagere. Min. 30 deltager – Max 40 deltagere.

Der oprettes venteliste med op til 10 deltagere.

Den 23.11 holder vi Gædingalist stævne, også i Egum. Ved for få deltager forbeholder vi os retten til at slå de 2 stævner sammen til en dag.

Tidsplan og startlister kommer på ticker.

Info mail. Vil blive sendt på mail ugen op til.

Alle deltagere vil blive tildelt hjælper tjanser. Hjælperplanen ligges op på Gandur´s FB. Side ugen op til stævnet. Skriv gerne ønsker i kommentar ved tilmelding, så vil vi forsøge at tage højde for jeres ønsker.

Der bliver online tjek in for 90% - resten tjekker ind ved ankomst.

Ændringer/framelding/spørgsmål:

Ændringer kan foretages frem til d. 7.11 Hver ændring koster 100 kr. som kan købes under tilkøb. Der sendes mail til camillakongsted@gmail.com med det man vil ændre. OBS. Ændringen er udelukkende gyldig ved rette procedure.

Ved framelding refunderes startgebyr mm. udelukkende ved fremvisning af læge- eller dyrlægeerklæring inden stævnets start.

Ved spørgsmål kontakt stævneleder Stine Madsen: staldjuhl@gmail.com / 22587117(sms)

Hilsen fra Gandur´s Julenisser.

Organizer contact info

Gandur



Se arrangørklubben på SPORTI

Gandur

Meeting / starting place

Gl. Egumvej 140
7000 Fredericia
Danmark Show on map Navigate here