DM Gædingakeppni 2025

28 - 31 August 2025

27 registered

Dansk Islandshesteforening indbyder i samarbejde med Nordjysk Islandshesteforening Hekla til dette års Danmarksmesterskaber i Gæðingakeppni på Heklas baneanlæg.

Det bliver nogle spændende dage, hvor de bedste ekvipager skal konkurrere om titlerne som Danmarksmestre 2025.

Klasser og kvalifikationskrav
Der udbydes følgende klasser:

  • A-flokk (GDA) - Sponoreret af Tøltsaga - toeltsaga.dk
  • B-flokk (GDB) - Sponsoreret af Karslund - karlslundriding.com
  • Ungdoms B-flokk (GDY-B, 18-21 år) - Sponsoreret af Cryo Horse Denmark - stalddalgaard.dk
  • Ungdoms A-flokk (GDY-A, 10-21 år) - Sponsoreret af Topreiter Danmark - topreiterdanmark.dk
  • Teenageflokk (GDT, 14-17 år) - Sponsoreret af Gammel Klitgaard Camping - gl-klitgaard.dk
  • Børneflokk (GDC, 10-13 år) - Sponsoreret af Topreiter Danmark - topreiterdanmark.dk
  • Gæðingatölt (GTO) afholdes som tillægsklasse til DM-klasserne dog uden ranglistestatus. (Begrænset antal pladser) - Sponsoreret af Topreiter Danmark - topreiterdanmark.dk
  • Gæðingapas (GPA) afholdes som tillægsklasse til DM-klasserne dog uden ranglistestatus. (Begrænset antal pladser) - Sponsoreret af Peter Tandrup

Aldersgrænsen beregnes ud fra det kalenderår, hvori man opnår den pågældende alder.

For at deltage til DM Gæðingakeppni i de respektive discipliner, skal adgangskravet være opnået fra og med DM 2024 indtil start DM 2025 (gælder dog ikke heste i A- og B-flok, da DM kravet følger dem i 2 år). Kravene skal derudover fremgå af enten DRL/WRL.
Du finder kravene her

Stævnet afholdes som et WRL-stævne.

I B- og A-flokk er det hesten, der kvalificerer sig til DM, og den må derfor gerne stille op med en anden rytter end den, der kvalificerede den. I Børneflokk, Teenageflokk og Ungdomsflokk (hhv. A- og B-flokk) er det ekvipagen, der kvalificerer sig til DM.

Der henvises til beskrivelse af klasserne og finaleridt her: Gæðingakeppniklasser (islandshest.dk)
Der rides efter de islandske guidelines, på 300m ovalbane med passpor.
Der afvikles A-finaler i alle klasser, og der afvikles B-finaler ved mere end 20 tilmeldte i klassen.

Finalen i GTO afholdes samlet og ikke aldersopdelt, men oprangering og præmieoverrækkelse vil foregå i aldergrupperne senior og junior/ungrytter.
Oprangering og præmieoverrækkelse i GPA vil ligeledes foregå i aldersgrupperne senior og junior/ungrytter.

Sponsor
Allerede nu vil vi sige en stor tak til vores hovedsponsor AVEVE - www.aveve.dk, klassesponsorere og øvrige sponsorere.

Dommerholdet
Dommerholdet består i år af:

  • Hildur Sigmarsdottir
  • Súsanna Sand Ólafsdóttir
  • Valdimar Magnús Ólafsson
  • Eyvindur Hrannar Gunnarsson
  • Jón Þorberg Steindórsson
  • Line Kaae Hansen
  • Randi Holaker

Tilmelding
Den ordinære tilmelding åbner d. 14. juli kl. 18.00 på SPORTI.

Eftertilmelding fra d. 9. august er muligt imod dobbelt betaling - se priser nedenunder.

Eftertilmelding fra d. 15. august er muligt imod tredobbelt betaling - se priser nedenunder.

Priser

  • Startgebyr pr. ekvipage: 1600 kr.
  • Tilmelding af GTO eller GPA (begrænset antal pladser - først til mølle): 250 kr.

Opstaldning

  • Boks (inkl. 1 pakke spåner og hø) – pr. boks: 1000 kr.
  • Fold (inkl. hø) – pr. hest: inkluderet i startgebyret

Tilkøb (på tilmeldingen)

  • Ekstra spåner – pr. spåner: 150 kr.

Separate tilkøb - Kan købes her

  • Camping
  • Rytterfest billetter

Priserne er ekskl. SPORTI administrationsgebyr.

Danmarksmestre
For at blive danmarksmester og modtage medaljer skal rytteren have dansk statsborgerskab eller være tilknyttet det danske landshold i henhold til FEIF’s Sport Nationality by Team Membership.
Man kan ikke modtage medalje, hvis man er tilknyttet et andet land på FEIF’s liste. Dog kan hesten i Gæðingakeppni modtage en rød roset.

Desuden kræves der:

  • Personligt medlemskab af DI
  • Indløst A-rytterlicens

Wildcard
Det er på nuværende tidspunkt uvist, om der bliver mulighed for at åbne op for wildcards. Såfremt der gør, kan man tilmelde sig en venteliste ved at skrive en mail til - dm2025gk@gmail.com med følgende informationer:

  • Emne: Wildcard
  • Navn på rytter
  • FEIF-ID på hesten
  • Rytterens aldersklasse
  • Ønske til klasse
  • Snit opnået i den ønskede klasse
  • Om man ønsker boks eller kun fold

Tilkendegivelsen om at man ønsker wildcard skal indsendes senest den 3. august kl. 23:59.

Bokse og folde
Der bliver mulighed for tilkøb af enten fold eller boks, og det er obligatorisk at hesten enten overnatter i boks eller på fold på pladsen.
OBS! For at være sikker på at få en boks, skal denne bestilles ved tilmelding af hest. Vi kan ikke garantere mulighed for tilkøb af boksplads efterfølgende.

Fold:
Det er tilladt kun at have fold (GÆLDER IKKE HINGSTE).
Husk hegnsmateriale og strømfører, der skal være strøm på folden.
Slipper hesten ud af folden sættes den på boks for rytterens egen regning.
Telefonnummer skal fremgå af foldskilt.
OBS! Hingste skal være under konstant opsyn på fold, og må ikke overnatte på fold.

Boks:
Alle bokse på pladsen er mobilbokse i teltstald.
Der er mulighed for tilkøb af boks, hvori der indgår én pakke spåner af Havreskalmelspiller.
Ekstra pakke spåner kan tilkøbes.

Den type spåner hestene vil stå på er Havreskalmelspiller.
Mere information angående Havreskalmelspiller finder du her:
Havreskalmelspiller er et restprodukt fra havregrynsproduktion og består af skallerne fra grynet kombineret med en bindemiddel, som bevarer pillen når skallerne presses i pillepresseren. Ud af processen kommer en pellet, som er trykket og varmebehandlet gennem presse-processen – også kendt som havreskalmelspiller.

Der vil ikke være nattevagt på folde eller i stalden, men der vil blive gået tilsynsrunder. Selv om vi gør alt hvad vi kan for at gøre opholdet på DM-pladsen så sikkert og trygt som muligt for alle deltagere, skal I huske at ophold og deltagelse til DM sker på eget ansvar og egen risiko.

Ankomst, indtjek og fit2compete
Det er muligt at ankomme til pladsen fra onsdag d. 27. august kl. 14:00-20.00.

Fit2compete fra onsdag d. 27. august kl. 14.00, samt torsdag d. 28. august fra 8.00-12.00.

Ønsker man fit2compete uden for dette tidsrum, kontaktes stævneleder - ekstra udgifter til dyrlæge og smed dækkes af rytteren.

Alle heste skal forblive på DM-pladsen fra fit2compete og indtil mesterskabet er slut for hesten. Når hesten har forladt DM-pladsen, anses denne for at have forladt mesterskabet, jf. ovenfor. Hvis en hest forlader pladsen, og kommer tilbage igen, skal den igennem fit2compete og smed igen, og dette er for rytterens egen regning.

Framelding
Refusion af deltagergebyret sker ikke uden gyldig dyrlæge- eller lægeerklæring. Ved refusion fratrækkes et ekspeditionsgebyr på 500 kr.

Fotograf
Fotograf Melissa Hoogendoorn samt Anja Mogensen er til stede under hele DM. De kan findes på Instagram: @hestefotografmelissa & @anjamogensenphotography
Efter DM vil alle deres billeder være tilgængelige i forskellige online albums, og kan købes.

Overnatning og camping
Der er mulighed for at bestille camping - skal bestilles via tilkøb.

Forplejning
Der er mulighed for at købe et bredt udvalg af lækkert mad og drikke under hele stævnet.

Rytterfest lørdag aften
Mere information angående rytterfesten vil komme senere.
Billetter kan købes under tilkøb.

Tilskuere
Tilskuere er meget velkomne og der er gratis entré.

Sponsorer, lotteri og standpladser
Der er rig mulighed for at støtte arrangementet! Om dette er sponsorater, gaver til lotteriet, madvarer etc. til alle de mange hjælpere, tager vi imod med åbne arme.

Der afholdes et stort lotteri med fede præmier på pladsen.

Det er muligt at købe en standplads. For yderligere information kontakt - Marie Thing, mariething2006@gmail.com.

Du underskriver ved tilmelding tro/love erklæring samt erklæring på, at hesten er vaccineret efter DI’s regler angående WRL-stævner. Vaccinationsregler: De officielle regler fra FEIF og DI følges, læs her.

Kontakt
Henvendelse: Dorthe Normann Andersen på dm2025gk@gmail.com eller 29 11 42 94.

Organizer contact info

Nordjysk Islandshesteforening Hekla og Dansk Islandshesteforening



Se arrangørklubberne på SPORTI

Nordjysk Islandshesteforening Hekla
Dansk Islandshesteforening

Meeting / starting place

Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup
Danmark Show on map Navigate here