Sunday 12 October 2025
Har du føl eller plage, som du gerne vil have bedømt i efteråret, så har du mulighed for det til Sydfynsk Følshow 2025.
Igen i år inviterer Stald Tankefuld til bedømmelse af islandske føl og plage den 12. oktober 2025 på Skovsbogaard Ridecenter i Skovbo ved Svendborg.
DOMMER
FEIF-dommer Marlise Grimm
DELTAGERE
Der er plads til bedømmelse af 40 føl og plage. Mindst 20 af pladserne er forbeholdt føl.
Arrangementet er åbent for alle.
Til følshowet kan der vises hopper, hingste og vallakker.
KLASSER OG TIDSPLAN
Formiddag:
Frokostpause
Eftermiddag:
Hver klasse afsluttes med oprangering, hvor der er rosetter til alle, og klassevinderne får præmier. Følshowet slutter med en finale for føl, hvor højst bedømte hingsteføl og højst bedømte hoppeføl konkurrerer om at blive bedste showets bedste føl.
De bedste føl og plage har mulighed for at deltage i årets ’Best in Breeding’ show. Der er pt ikke nærmere information om kriterierne.
FREMVISNING OG BEDØMMELSE
Fremvisningen foregår i ridecentrets største ridehus, hvor der er plads til tilskuere i den ene ende og i rytterstue og galleri på langsiden. Det lille ridehus ved siden af må benyttes til at trække rundt i, inden hestene skal ind.
Føl vises sammen med deres mor i ridehuset. Der er ikke krav om, at man skal kunne trække med sit føl. Vi anbefaler dog, at føllet er håndterbart og i grime – også af hensyn til dommerne, da dette letter deres bedømmelse af føllet.
Først vises mor og føl med en skridttur rundt i ridehuset, så de ser forholdene. Så slippes de løs i ridehuset, hvor dommerne ser på bevægelser og på hvordan føllet viser sig frem. De drives roligt rundt i ridehuset af hjælpere eller fremviser, så der ses flest mulige gangarter. Til sidst stilles føllet stilles op for dommeren til bygningsbedømmelse.
De unge plage vises også i ridehuset på samme måde som føllene, dvs. at de vises løst i ridehuset, inden bygningsbedømmelse. Her er kravet dog, at de kan trækkes og stå nogenlunde stille, når de bygningsbedømmes.
Dommeren kommenterer løbende bedømmelsen, så du kan med fordel medbringe en person, der kan filme bedømmelsen for dig. Stald Tankefuld tager billeder, som efterfølgende lægges på Facebook. Du er velkommen til at benytte billederne af dine egne heste.
Hvis dit føl/plag er til salg tilbyder vi gratis at annoncere dette i programmet og over højtaler. Skriv ”til salg” i bemærkninger ved tilmeldingen eller mail til kontaktpersonen.
BOKSE OG FOLDE
Der er 30 bokse, som det er muligt at leje heldags. Boksene skal ikke rengøres inden afgang.
FORPLEJNING
Der er mulighed for at købe morgenmad, varmt mad, vand, øl, kaffe, te og kage på stedet.
PRISER
Priser for deltagelse i følshowet:
Det er gratis at komme som tilskuer.
TILMELDING
Tilmelding åbner 9. august på Sporti.
Sidste tilmelding er 30. september.
REGLER OG PRAKTISK INFORMATION
Husk Tro- og loveerklæring. Føl er undtaget vaccinationsreglerne. Plage skal have minimum første vaccination.
Oplysninger om tidsplan og andre praktiske informationer sendes til deltagerne, og kan ses seneste en uge før på www.staldtankefuld.dk og på staldens FB-side.
DATO OG STED
Søndag den 12. oktober 2024
Skovsbogaard Ridecenter, Skovsbovej 262, 5700 Svendborg
KONTAKT
Susanne Linnet Aagaard, tlf. 21 62 68 18, mail: susanne@linnet-aagaard.dk
Vi glæder os til et godt følshow og til at se jer og jeres skønne føl og plage.
Stald Tankefuld
Skovsbogaard Ridecenter
Skovsbovej 262
5700 Svendborg
Danmark
Show on map
Navigate here