6 - 7 September 2025
Islænderklubben Hildingur afholder i samarbejde med Store Hestedag stævne for islandske heste.
Kunne du tænke dig at ride stævne samtidig med du har chancen for at se den største udstilling for heste. Det bliver en weekend, der helt og holdent er i hestenes tegn - en dag med heste, hestefolk, rideudstyr, trailere, bedømmelser, shows, kåringer og en masse andet.
Vi udbyder 2 firmakeppni klasser begge dage. Her har du mulighed for at deltage i 1 klasse pr. dag. Klasserne kommer til at rides umiddelbart efter hinanden. Der vil være mulighed for at varme op på en tilstødende bane.
Idet der er op til 15 på banen og lidt flere tilskuer end til normale stævner, så er det vigtigt du har godt styr på din hest. Der vil være stor fokus på hestevelfærd og harmonisk ridning, så der vil blive slået hårdt ned på hård og farlig ridning. Forbered derfor din hest godt og overvej, hvilket udstyr du anvender på dagen.
Du opfordres til at ride i en islandsk sweater til stævnet.
Husk din islandske hest skal have et FEIF nummer for at kunne deltage, altså være registeret Islandsk hest.
Dommere:
Firmakeppni klasser
Firmakeppni er en speciel konkurrenceform for vores islandske heste. Her vises hestene under rytter i samlet flok med op til 15 deltagere pr. klasse. Dommeren vælger 5 heste pr. heat som ikke går videre, indtil der er 5 ekvipager tilbage. Du kommer altså maks til at ride 3 gange. Det gælder om at vise sin hest fra den bedste side, samtidig med at den skal vise alsidighed. Det er en festlig og farverig konkurrenceform som er meget publikumsvenlig. I hver klasse vil de 5 bedste blive, udvalgt af dommeren, og gå videre til finalen for at dyste om 1.-5. pladsen. Der vil være rosetter til de bedst placerede.
Vi rider i den store ring (Ring 1). Dette er på græs, hvorfor det kan være en god ide at ride med Mordax.
Opstaldning
Der er desværre ikke mulighed for at opsætte fold på pladsen grundet mange heste, men du kan lade din hest stå i traileren eller leje en boks. Du er velkommen til at komme og ride og køre igen. Husk der også er en masse andre konkurrence for alle heste, som du har mulighed for at tilmelde dig.
Boks:
Startgebyr
Tilmeldingsgebyr pr. klasse 150kr. max 15 deltagere pr. klasse pr. dag.
Tilmeldingen åbner d. 4. juli og slutter d. 10. august eller når der er fyldt op. Tilmelding via Sporti.dk
Framelding
Startgebyret refunderes ikke.
Spørgsmål
Kan sendes til hildingur@hildingur.dk og vi vil besvare dem hurtigst muligt.
Alle praktiske informationer omkring tjek-ind og opstaldning se www.storehestedag.dk under ”udstillere” og ”regler og vilkår”.
Ishesteklubben Hildingur
Roskilde Dyreskueplads
Darupvej 19
4000 Roskilde
Danmark
Show on map
Navigate here