Saturday 20 September 2025
13 registered
Velkommen til Jörfis hyggelige Hyggestævne! Stævnet er et sportsstævne, hvor ALLE kan deltage – og hvor vi også fejrer alle de dygtige frivillige, gang på gang stiller op til både stævner og til det praktiske omkring opgradering og vedligeholdelse af Hedeland.
Kom og vær med og rid dine favoritklasser og brug aftenen i det bedste selskab hvor der både vil være dejlig mad, levende musik og kolde drikke.
Stævnet afholdes som D-stævne og vi udbyder både fire-gang og fem-gang, øl-tølt og en trækkerklasse.
Der udbydes følgende klasser:
Stævnet er et D-stævne og der kræves licens til D-klasser – ikke til trækkerklassen.
Læs beskrivelser af klasserne og stævnereglerne.
Hjælperfest – se særskilt invitation på sporti
Efter stævnet inviterer vi til fest. Og ud over at fejre vores Jörfi klub, vil vi gerne sige tak til alle de engagerede og dygtige frivillige, der har bidraget som heldagshjælpere og gjort det mulig at holde vores stævner igennem de sidste år og sende en kæmpe tak til de som kæmper for at holde og forbedre Hedeland. Kort sagt, vil vi gerne fejre friviligheden denne dag med god musik, dejlig mad og en kop øl.
Tilmelding til stævnet
Tilmelding foregår via Sporti, og åbner onsdag den 19. august, kl. 20.00 for medlemmer af Jörfi klubben og søndag den 24. august for andre. Tilmeldingen lukker den 8. september kl. 20.00 eller når max antal deltager/starter er nået.
Max antal tilmeldte til stævnet er 45 eller 90 starter.
Max antal tilmeldte til hjælperfesten er 100.
Der oprettes venteliste.
Ved tilmelding til stævnet underskriver du en tro/love-erklæring samt erklæring på at hesten er vaccineret efter DIs regler. Se regler for vaccination.
Pris
Pris for deltagelse i stævne:
Tilmeldingsgebyr 400 kr. for medlemmer af Jörfi. Tilmeldingsgebyr 550 for andre.
100,- kr. pr. klasse.
Skal man blot ride trækker-klassen eller øl-tølt, koster det 100,- i alt. (intet tilmeldingsgebyr)
Hjælperfest
Info om hjælperfesten udsendes som en særskilt invitation her på Sporti.
Programmet for stævnet
Både stævnet og hjælperfesten afholdes på Islandshestecenteret Hedelands baneanlæg på Stærkendevej 226a, 2640 Hedeland.
Stævnet rides på Hedelands 250 meter ovalbane.
Stævnprogram og startlister vil blive lagt på icetestng.com. Programmet lægges op senest en uge før stævnet, og de endelige startlister vil foreligge senest en time før klassens start.
Der rides udelukkende udtagelser, men der vil kåres både juniorer, ungryttere og seniorer.
Rytterlicens
Stævnet er et D-stævne så der kræves blot D-licens. Se mere om rytterlicens.
Hjælpere under stævnet
Alle ryttere får en hjælpertjans at varetage under stævnet. Ved tilmeldingen kan man vælge, hvad man helst vil hjælpe med – vi forsøger at imødekomme alle ønsker men kan ikke love det lykkes 100 %.
Man er selv ansvarlig for at finde en der kan overtage hjælpertjansen, hvis man ikke selv kan. Venligst informer sekretariatet, hvis du har byttet hjælpertjans.
Folde og bokse
Boksplads i Hedelands nye bokse i Ringborgen – kr. 650,- inkl. 1 pakke spåner. Her står din hest tørt og i skygge. Der er til hver boks plads til udstyr.
Fold
Fold er til rådighed i løbet af stævnet (de faste folde på Hedeland). Vær opmærksom på at tråden på foldene er taget af, og at man derfor selv skal medbringe tråd og håndtag.
Ingen heste må overnatte på foldene. Altså: heste SKAL overnatte i boks eller tages med hjem.
Vær opmærksom på at der laves foldplan, så hingste, vallakker og hopper står i hver sin række, af sikkerhedsmæssige hensyn.
Har du særlige ønsker om at stå sammen med en anden rytter, så skriv dit ønske i bemærkningsfeltet i tilmeldingen.
OBS! Alle tildeles et foldnummer og en specifik boks, hvorfor det er vigtigt at du kun benytter egen fold/boks. Manglende slutmugning opkræves til den person, der er tilknyttet nummeret, uanset om en anden har benyttet folden/boksen. Bokse og folde skal slutmuges grundigt inden afgang og der pålægges et gebyr på 1.500 kr. hvis der ikke er muget tilfredsstillende.
Check-in
Se plan på ticker.
Ekvipagen skal have tjekket ind senest 1 time før klassen man skal ride begynder, ellers bliver man automatisk diskvalificeret.
Ved check-in (ikke online) skal der fremvises gyldigt vaccinationsbevis for hesten eller stævnepas attesteret af dyrlægen. Ved online check-in skriver man under på, at hesten har de nødvendige vaccinationer. Tjek din mail og se om du skal tjekke ind online (tjek også spam).
Overnatning
Der kan overnattes i telt på pladsen. Alt nødvendigt udstyr medbringer man selv.
Mad og drikke under stævnet
I vores cafe kan der under hele stævnet købes både morgenmad, frokost og en masse lækker kage, kaffe og snack.
Kontaktoplysninger
Stævneleder: Eva Maria Grout: glit2706@gmail.com / tel. 26150128
Ændringer/salg af plads
Ændringer kan ske frem til 8. sept. kl. 20 ved at skrive til Nete: nete64jo@gmail.com
Du kan sælge din plads og boks og det er 100 % sælgers ansvar at der tilgår stævnet korrekt oplysning om køber af pladsen. Som udgangspunkt sælger du de pladser, du er tilmeldt – ønskes andet skal det kunne rummes i programmet. Information om salg af plads skal sendes til Nete: nete64jogmail.com
Hvis du er uheldig efter den 8. sept. og din hest eller du selv bliver syg, vil deltagergebyr refunderes med 50 % ved gyldig dyrlæge/læge-information. Indtil da skal pladsen forsøges solgt på eget initiativ.
Hjælp til tilmelding
Er du ny rytter og har du behov for hjælp til at melde dig til stævnet, hjælper vi dig gerne. Tag kontakt til Signe på mail signeborup@hotmail.com ved behov for hjælp.
Jörfi Hedeland
Islandshestecentret Hedeland
Stærkendevej 226a
2640 Hedehusene
Danmark
Show on map
Navigate here