Hrimfaxa føl- og plagshow 2025

Sunday 26 October 2025

49 registered

Hrimfaxa føl- og plagshow 2025

Søndag d. 26. oktober hos Stutteri Toosholm, Vorupør.
Adr: Bredkærvej 99, 7700 Thisted

Tilmeldingen åbner via Sporti onsdag d. 10. september kl. 20:00 for medlemmer af Hrimfaxa.
Resten kan tilmelde sig fra d. 14. september kl. 10

Så er vi klar igen og vi glæder os helt vildt!

Årets begivenhed, Hrimfaxa føl- og plagshow bliver den nye lækre ridehal hos stutteri Toosholm.

Vi byder jer ind i deres dejlige lyse hal med masser af plads til tilskuer og heste. Vi står selv for cafeteriet i år, hvor i finder alt godt til ganen, både vådt og tørt til yderst fornuftige priser.

Ved hver tilmelding får man en morgenmadsbillet, som kan bruges i cafeteriet til et rundstykke m. Drikke, kan dog kun bruges mellem kl. 8-11.

Vi har igen i år inviteret FEIF kåringsdommer John Siiger Hansen til at bedømme alle deltagerne. John, der til dagligt sammen med Marie Louise driver Stutteri Guldbæk, har selv i mange år avlet utrolig mange fine heste. Stutteriet har også flere gange modtaget ”årets avler”, som uddeles af dansk islandskhesteforening en gang årligt. Så sammen med hans job som kåringsdommer har han set utrolig mange heste gennem tiden og er yderst kompetent.

I år kommer vi til at bruge icefoal, som stiller krav om chipmærkning af jeres føl.

Vi har arbejdet på nogle muligheder til jer.

  1. Har du ved føl anmeldelsen valgt Seges, har du mulighed for fredag d. 12 september at komme forbi Stutteri Limfjorden, som har opsamling af føl denne dag til chipmærkning.

Ved denne mulighed kan Christina kontaktes på telefon 28 51 08 66.

  1. Det bliver også muligt for Chipmærkning på dagen for følshowet. Her kommer Pernille fra Fursund Hestepraksis og chipmærker inden showet går i gang. Dette kræver dog at du har valgt, at dyrlægen skal chip ved føl anmeldelsen, og at du har medbragt de tilsendte papir som du har modtaget i mailen ved føl anmeldelsen. Prisen bliver 500 kr. Betalingen sker på dagen via mobilepay eller kontant.
  2. Har du ved føl anmeldelsen valgt Seges, har du mulighed for på dagen, at få chippet dit føl af John.

Mulighed er selvfølgelig også at i selv klarer det hele hjemmefra.

Der udbydes klasser fra føl til og med 5. års, for både hingste/vallakker og hopper.

Føllenes bygning, bevægelse og udstråling bedømmes. Hvert enkelt føl/unghest vil kort blive kommenteret af dommeren, så vi alle kan blive klogere på at vurdere føl/unghest – se det samme som dommeren ser.

Vi kører alle føl igennem først og efter sidste føl skal året bedste hoppeføl og hingsteføl dyste om titlen som ”Årets Hrimfaxa føl 2025”. Herefter går vi til middag. Samtidig afholder vi præmieoverrækkelse for alle føl inden vi fortsætter til unghestene.

Som afslutning på dagen afholder vi teenageklassen for 4-5 års, hvor John vil lave en Bygningskåringsvurdering ud fra kåringsskemaet. Dette vil forgå efter 3 års klassens afslutning og præmieoverrækkelse her af.

Med hensyn til bedømmelsen af plage vil dommeren vurdere den aktuelle fremtræden, vel vidende, at selv gode plage ikke nødvendigvis viser sig optimalt. Det er et krav at 3 års hingste og alle 4+5 års skal vises i trense.

I år har vi ikke boks problemer for vi sætter simpelthen en teltstald op. Alle bokse er 3*3 meter. Der er mulighed for at dele boksen mellem to heste, hvis man har lyst og vurderer at de godt kan stå roligt sammen.

Det er også muligt at lade sig hest stå i traileren, dette skal oplyses som kommentar ved tilmeldingen!

Priser:

  • 350,- pr. føl/plag medlem af Hrimfaxa
  • 500,- pr føl/plag ikke medlem af Hrimfaxa
  • 300,- formiddagsboks føl
  • 300,- eftermiddagsboks ungheste 1-5 år
  • 500,- heldagsboks

*Der medfølger en morgenmads billet (1 rundstykke+ 1 kop kaffe/the/juice) pr. tilmelde hest.

Vi glæder os rigtig meget til en hyggelig dag med en masse lækre sponsorpræmier og fællesskabet omkring den islandske hest.
Følg gerne med på vores Facebook side: Hrimfaxa Føl- og plagshow eller Instagram: hrimfaxa_folshow

Vi glæder os SÅ meget til at se jer
Vrinsk fra Rebecca og Marlene

OBS: Kun sunde og raske dyr, der ikke har været i kontakt med syge dyr, har adgang (vi følger tro og love erklæringen).

*Deltagergebyret refunderes kun ved afbud inden d. 19/10, efter 19/10 skal der foreligge en dyrlæge erklæring på at hesten ikke kan deltage for at der refunderes.

**Adgangskravene til Best in breeding er som følgende:
ALLE klassevinder – uanset karakter/point
Føl som har fået minimum 135 point
Ungheste (1-3 år) som har fået minimum 125 point

Organizer contact info

Hrimfaxa



Se arrangørklubben på SPORTI

Hrimfaxa

Meeting / starting place

Stutteri Toosholm
Bredkærvej 99
7700 Thisted
Danmark Show on map Navigate here