Jörfi: Gæðingakeppni-kursus med Line Kaae

Saturday 6 June 2026

INVITATION til Gæðingakeppni kursus på Hedeland med underviser og dommer, Line Kaae Hansen

Vi er så heldige at Line igen har sagt ja til at komme og undervise i Jörfi-regi! Kurset afholdes på Hedeland, hvor DM skal foregå i 2026.

Vi kender Line som en meget kompetent dommer til vores mange GK-stævner i Jörfi – herunder også fra både DM og Sjællandsmesterskaberne. Og i 2026 skal Line tilmed dømme til Landsmót!

  • Er du nysgerrig på at vide mere om Gæðingakeppni – og forskellen til at ride Sport?
  • Har du behov for input til, hvordan du bedst udnytter din hests potentiale og dit program tilrettelægges bedst?
  • Kunne du tænke dig at vide, hvad dommerne ser på når de dømmer dig – og hvad du med fordel kan ændre?
  • Er du interesseret i at vide mere om, hvad og hvordan der gives karakterer?

Så er dette lige et kursus for dig!

Kurset omfatter teori og, for tilmeldte med hest, eneundervisning på Hedelands fantastiske 300 m DM-bane. Der vil være headset til rytter og Line, ligesom der vil være tilkoblet højtaler, så alle deltagerne får glæde af at høre hinandens undervisning.

Line er uddannet gæðingakeppnidommer i 2013, og har siden dømt mange stævner både i Danmark, Island og Sverige. Når Line underviser tager hun altid udgangspunkt i ekvipagens zone for nærmeste udvikling, med fokus på en glad hest og en glad rytter. Line arbejder med mottoet at “Less is more” - at lette hjælpere, harmoni og flow er målet.

Der vil blive serveret morgenkaffe m. brød, frokost og eftermiddagskaffe m. kage. Drikkevarer kan købes i klubhuset.

Priser:

  • Med hest: 12 pladser
    Voksne: 950 kr.
    Rabat for Jörfimedlemmer: 100 kr.
    Særpris for unge (til og med 21 år) medlemmer af
    Jörfi: 700 kr.
  • Uden hest: 10 pladser
    Voksne: 300 kr.
    Unge til og med 21 år: 200 kr.
    Rabat for Jörfimedlemmer: 100 kr.
Organizer contact info

Islandshesteklubben Jörfi Hedeland



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteklubben Jörfi Hedeland

Meeting / starting place

Hedeland
Stærkendevej 226A
2640 Hedehusene
Danmark Show on map Navigate here