Thursday 27 August 2026
20 available
Du har måske været til foredrag med Nordic Horse før, og er blevet nysgerrig på hvordan præcis du så skal gøre med din egen hest, og vil gerne lære mere i dybden.
Derfor har vi skabt denne workshop aften i samarbejde med Emma fra Nordic Horse.
Denne aften skal vi ikke bare høre et foredrag om årstidens fodring, men vi skal spise lækker tapas mens Emma starter aftenen med at fortælle os om fodringen af hestene i efterårssæsonen, hvorefter vi bevæger os ud og ser på gårdens heste, og lærer mere om fodring af det enkelte individ.
Hos Slettebjerg Foder har vi mangeårig erfaring med avl af heste, fodring af den unge hest og fodring af præstationshesten, og du vil på foredragsaftenen møde vores egne heste, høre hvordan vi fodrer, og få Emmas råd til detaljerne, som du kan overføre til din egen hest.
Dette er ikke et foredrag som du kender det, men en praktisk workshop, hvor vi skal lære at vurdere huld med vores fingre og øjne, og få inspiration til optimering for hver enkelt hest.
Du vil bl.a. møde gårdens 20-årige avlshingst, som ud over at være aktiv i ridningen også skal fodres med hensyntagen til hans avlskarriere og aldersbetingede skavanker, du vil møde den middelaldrende avlshoppe som både er drægtig og har føl ved siden, den unge vallak som er i ridning og stadig vokser og den modne, sunde ridehest som er i god form, men bliver træt ved pelssætningen.
Vi skal snakke holdbarhed på sigt - både forebyggelse og når uheldet er ude, og vi skal snakke hud, led, sener og belastning under ridning.
Du vil få inspiration til hvad vi hesteejere kan gøre, når vi har heste der kommer ud i byen og skal præstere, men også hyggehesten der går derhjemme og bare taber energi hen over sæsonskiftene.
Derudover skal vi snakke om hvordan vi prepper hestene igennem efteråret, til at optimere vintersæsons mudrede udfordringer, og den kommende forårssæson og insektbelastning.
Du skal forberede dig på en aften fyldt med god snak, lækker velanrettet tapas fra vores lokale Osted Ostemejeri - og husk at tage sko og tøj på efter vejret, for når vi har spist, skal vi på markvandring og møde hestene.
Tag din staldveninde med under armen, og kom og lær mere, til en workshop-aften der både giver dig inspiration, viden og hvor du kan lære os bag Slettebjerg Foder bedre at kende.
OBS!
Af hensyn til mad, er tilmeldingen bindende, men kan selvfølgelig videresælges hvis det ønskes.
Tilmeldingen lukker 5 dage før foredraget - begrænsede pladser.
Pris er inkl. let tapas-anretning og drikkevarer, samt rabat på ALT Nordic Horse og Agrobs på foredragsaftenen!
Deltagerpris kr. 185,- inkl. SPORTI administrationsgebyr
Slettebjerg Foder
Knud Lavardsvej 33
4100 Ringsted
Danmark
Show on map
Navigate here