1 September 2026 - 30 June 2027

Heklas Ungeteam 2026/27
Så er det tid for tilmelding til kommende sæson på Heklas junior/ungeteam, Hjallerup Engvej 1a, Hjallerup.
Teamet er for alle junior og unge, der ønsker at udvikle sig som ryttere og være en del af et socialt fællesskab omkring den islandske hest. Du skal være medlem af Nordjysk Islandshesteforening Hekla for at kunne deltage, og tilmelding er efter “først til mølle” princippet.
Teamet er for dig, som har lyst til at dygtiggøre dig som rytter samt udvikle din hest, dels gennem eneundervisning og dels gennem fælles teoretisk undervisning. Har du lyst til et socialt sammenhold, hvor vi spiller hinanden gode, styrker fællesskabet og hvor alle uanset niveau er velkomne, så er junior/ungeteamet lige noget for dig.
Der bliver taget initiativ til følgeskab ved fx Istølt, stævner, og andre aktiviteter (Alt dette er egenbetaling).
Vi fortsætter med det stærke undervisningsteam fra sidste år, som består af Hólar og level 3 uddannede instruktører Liva Hvarregaard samt Pernille Lyager Møller. Der skiftes mellem de to undervisere, som har et tæt samarbejde omkring hver enkelt rytter. Bytteaftaler er således ikke muligt ift. at skifte underviser.
Junior/ungeteamet afholder et fastelavnsstævne samt julebanko for at tjene penge til teamet. Vi forventer, at I og evt. jeres venner og familie byder ind på opgaver ift. afholdelse.
Julefrokost i klubhuset start dec. med god mad og pakkespil.
3.- 6. juni. Hjallerup Marked. Vigtigt vi alle byder ind med en vagt i Café Vrinsk en af dagene. Det er hyggeligt!
10 x eneundervisning a 30 minutter.
10 x fælles teoretisk undervisning (ligger om morgenen ved teamsamlinger)
Derudover forventer vi, at der kommer et par andre arrangementer som vi taler om ved opstart.
Undervisningen starter med morgenmad og teori kl. 8.15. Rideundervisning fra kl. 9. Der vil være en pause med fælles frokost, som I skiftes til at have med to og to, og kun en gang i løbet af sæsonen.
Vi ved, at I kan have fritidsjob, studier og andet, og derfor ikke kan være der hele dagen hver gang. Men det vil være dejligt om I kan prioritere at være med fra morgenstunden og fælles frokost.
Undervisning og andre arrangementer foregår så vidt muligt på Heklas baneanlæg, og i vinterhalvåret finder vi én hal.
Er der spørgsmål så kontakt endelig teamledere:
Helle Andersen 60940807,
Mail hs@vendialandbrug.dk
Dorthe Normann Andersen 29114294 Mail dorthenormannandersen@gmail.com
Tilmeldingen åbner d. 24.7 kl. 18 og lukker 16.8 eller når teamet er fyldt op.
Der er plads til max. 20 deltagere.
Prisen alt inkl. er 2800 kr. ekskl. Sportigebyr.
Nordjysk Islandshesteforening Hekla
Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup
Danmark
Show on map
Navigate here