Fákur: Foredrag Nanna Luthersson

Wednesday 2 April 2014

Sygdomme i hestens mave/tarmkanal, også i relation til fodring – Speciel focus på den Islandske hest.

Det er med stor fornøjelse at Fákur kan præsentere en foredragsaften med dyrlæge- og forsker Nanna Luthersson.

Nanna har videreuddannet sig indenfor ernæring og fodringsbetingede sygdomme hos heste og har bl.a. skrevet bogen "Den Store Foderbog", og gennem årene er det også blevet til adskillige artikler i diverse ride- og fagblade. Nanna, der også driver Hestedoktoren I/S, har endvidere stået for forskningsprojektet omkring mavesår hos heste fra 2007 og er en hyppig foredragsholder med b.la foredrag for den danske dyrlægeforening.

På denne spændende aften vil Nanna komme ind på mange vigtige emner, og præsen-tere den nyeste viden om:
Mavesår, kolik, orm, fodringsfrekvenser, slow-feeder, sukker og kalorie-overload etc. etc.

Foredraget vil belyse forhold for føl og ungheste, hygge- og konkurrenceheste, samt de ældre heste. Har du allerede nu et brændende spørgsmål til Nanna indenfor mødets emne, så kan du skrive det i feltet ’Spørgsmål til Nanna’ under din tilmelding på Sporti, eller sende spørgsmålet til fakur.dk@gmail.com.

Fákur samler de indkomne spørgsmål og Nanna vil indarbejde svar i sit foredrag eller svare separat på disse under mødet.

Foredraget starter kl. 18.00 og varer ca. 3-timer, der vil derfor være mulighed for at købe sandwich og sodavand.

Mød op til en rigtig spændende aften, pris for medlemmer: 60kr, ikke medlemmer 100kr.

Vi ses!
Fákur

Organizer contact info

Islandshesteforeningen Fákur



Se arrangørklubben på SPORTI

Fakur (DK)

Meeting / starting place

Teatersalen
Stavnsholtvej 3
3520 Farum
Danmark Show on map Navigate here