Blossi: Rytteropstilling – et minikursus

9 - 10 December 2016

Rytteropstilling – et minikursus om rytterens kropsbevidsthed, holdning og indvirkning ved Grethe Jensen

Kurset henvender sig til rytteren, der ønsker dybere indsigt i:

  • At opnå det maksimale potentiale for dig og din hest.
  • At få en mere korrekt – og dermed flottere opstilling.
  • At få en mere fintfølende og effektiv indvirkning.
  • At lindre smerter i din krop under – og efter ridning.

Kurset indeholder:

TEORIAFTEN:

Fredag d. 9.dec. kl. 18.00-21.00 på Flakkebjerg Efterskole, Slagelsevej 13, 4200 Flakkebjerg.

Den første time bruges på teori omkring forskellige opstillinger, samt hvordan disse kan forbedres. Herefter analyseres hver deltagers opstilling, således at hver enkelt ved, hvor de kan forbedre deres ridning. Aftenen er uformel og der må meget gerne stilles spørgsmål undervejs. Deltagere skal lave forskellige øvelser, så tøj, som man kan bevæge sig i, er en fordel.

RIDEUNDERVISNING:

Lørdag d. 10. Dec. Kl. 9.00-17.00 på Tjenergården, Møllebakkevej 66, 4243 Rude.

Her analyseres den enkelte rytters måde at skabe holdning på, metoder til at rette fejl og forbedre sin evne til at følge hestens bevægelser smidigt, således at der kan indvirkes følsomt og effektivt med korrekt timing.

Der er plads til 7 ryttere, som får ene-undervisning i en time. Særligt program for rytterne laves en uge før kurset.

Der er mulighed for jordfold til hesten. Medbring selv spande, foder og ryd op efter dig og dyret.

Vi medbringer selv frokost, som spises i rytterstuen. 

Om Grethe Jensen:

Dressurrytter, avler og dressurdommer gennem mange år, praktiserende fysioterapeut og indehaver af Grindsted Fysioterapi og Træning.

Jeg arbejder individuelt med ryttere  i fred og ro .

Jeg ved  hvordan man opnår en god holdning, en stærk og smidig krop baseret på min viden og erfaring som behandler med afsæt i  både biomekanisk -, neuromuskulær - og mental balance .

Jeg er kompetent til at analysere , hvor rytterens svaghed stammer fra, samt hvordan rytteren ubevist kompenserer og påvirker hesten gennem belastninger.

Læs mere på www.rytteropstilling.dk

Tilmelding: Der er mulighed for at deltage både som rytter og som tilskuer, hvis man også deltager i teoriaftenen. Det er også muligt kun at deltage i teoriaftenen. BEMÆRK at teori og praksis foregår to forskellige steder. (8 km. Afstand)

Teoriaften + rideundervisning på egen hest: 800 kr.  (max 7 deltagere)

Teoriaften + tilskuer ved rideundervisning (inkl. kaffe og kage): 300 kr.  

Teoriaften (inkl. kaffe og kage) 200 kr. 

På gensyn
Hilsen Blossi-klubben

Organizer contact info

Blossi v/Nina Frost



Se arrangørklubben på SPORTI

Blossi Islandsheste Klub

Meeting / starting place

Flakkebjerg Efterskole
Slagelsevej 13
4200 Slagelse
Danmark Show on map Navigate here