DI's Aktivitetsuge 2017

15 - 22 July 2017

Du inviteres hermed til en uge hvor hygge, fællesskab og gode oplevelser er i højsædet. En uge hvor der er oplevelser og udfordringer for både skovtursrytteren og den mere ambitiøse rytter. Tag endeligt familien med, der er også masser af spændende arrangementer for dem.

Den skønne natur i og omkring Kompedal Plantage indbyder til fantastiske ture både med guide og på egen hånd.

Tilmeldingen foregår via www.sporti.dk fra d. 15. marts 2017 kl. 20.00. For at kunne deltage kræves der personligt medlemskab af DI eller medlemskab af en lokalklub under DI, samt at deltagende heste er stambogsførte islandske heste. Danskfødte heste med sorte, mørkeblå og grønne omslag på hestepas kan ikke deltage i aktivitetsugen. Husk hestepas, vaccinationskort og tro og love erklæring.

Tilmelding til aktiviteter foregår via www.sporti.dk fra. D. 1. april kl. 20.00.

Sidste tilmeldingsfrist til både selve ugen og aktiviteter vil være 1. maj 2017.

Deltager antallet vil være max 200. Der er mulighed for overnatning i egen camping vogn eller telt, samt i 4 personers værelser (begrænset antal).

Hestene bliver opstaldet på Grathe Hede ca. 1 km fra lejren. Der vil være fællesfolde for hhv. hopper og vallakker og seperatfolde.

Priser:

Deltager gebyr, voksne:
Personlige DI medlemmer 600 kr.
Lokalklubmedlemmer 900 kr.

Deltagergebyr børn 3-12 år:
Personlige DI medlemmer 350 kr.
Lokalklubmedlemmer 500 kr.

Børn under 3 år gratis.

Pris pr. hest incl. wrap: 300 kr.

Der er mulighed for fællesfold eller seperatfold. På fællesfoldene vil der være wrap ad. libitum, på enkeltfolde fodrer man selv, men der er wrap til rådighed.

Camping uden el pr. enhed (telt/campingvogn): 50 kr.
El til camping pr. enhed: 250 kr.
4 personers værelse: 1200 kr.            

Fuld forplejning lørdag aften til lørdag morgen incl. festmiddag fredag
Voksne: 950 kr.
Børn 3-12 år: 650 kr.

For den som ikke har fuld forplejning kan der købes billetter til festmiddag separat.

Festmiddag voksne: 200 kr.
Festmiddag børn 3-12 år: 100 kr.               

Aktivitetsoversigten vil blive offentliggjort på www.islandshest.dk samt www.sporti.dk senest en uge før tilmeldingsstart.

Der vil være mulighed for at tilmelde sig yderligere aktiviteter på aktivitetsugen, og hvis der er hold som bliver overtegnede vil vi forsøge at sætte yderligere hold op.

Blandt aktiviteterne kan nævnes:

- Gædingakeppni forløb med undervisning, og afsluttende mini-stævne

- Rideundervisning for alle aldersgrupper og på alle niveauer.

- Fælles ture for alle. Herunder Teenagetur, Singletur, Herretur, Tøsetur, Turbotur, Hedetur, Bøllingsø tur og mange andre.

- Pony Games

- Vejledende kåring

- Kreative aktiviteter for alle

- Bomtræning, longekursus, springundervisning.

- Diverse salgsboder

- Udstyrs byttemarked

Som deltager forpligter man sig til at hjælpe et par timer i løbet af ugen, og til at bidrage til nedbrydning af lejren på hjemrejsedagen.

Der vil ved tilmelding være mulighed for at tilkøbe t-shirts og sweatshirts med Aktivitetsuge logo.

Vi glæder os til at møde jer til en forrygende uge i Kompedal!

Ved spørgsmål kontakt arrangørerne pr mail på aktivitetsuge@islandshest.dk

Mvh Aktivitetsuge udvalget
Anne Sofie Jepsen og Mette Helberg

Organizer contact info

Dansk Islandshesteforening



Se arrangørklubben på SPORTI

Dansk Islandshesteforening

Meeting / starting place

KompedalLejren
Kompedalvej 13
7442 Engesvang
Danmark Show on map Navigate here