Randvers Keppnistævne med Vandrepokal

Saturday 12 May 2018

Randver inviterer til Keppnistævne lørdag d. 12 maj med start kl 10.

I år er det 3.gang at der rides om Randvers vandrepokal. Der rides om pokalen i Randver Keppni klasssen, se længere nede.

Kaffevognen kommer, så der vil være mulighed for at købe sandwish, kaffe, sodavand og andre gode sager

Alle klasser rides som keppni-klasser, dvs. alle deltagere i klassen rider samtidigt rundt på ovalbanen og viser deres heste hvor de går bedst. ( du kan nøjes med at vise hesten i en gangart- to eller alle 5 gangarter) det er helt op til hest og rytter.

Der rides 2 min på hver volte i valgfri gangart og valgfrit tempo, herefter tages hestene ned i skridt og dommerne sorterer 2-3 heste fra. De tilbageblivende rider igen 2x2 min og der sorteres igen fra. De sidste rider så finaler om placeringer og rosetter, der er rosetter til de 3 bedste i hver klasse.

Der rides i følgende klasser:

*Junior-klasse: Rytteren er under 18 år

*Ungheste-klasse: Hesten er 5 – 6 år(født 2012-      2013)

*Hoppe-klasse: Hesten er en hoppe

*Vallak-klasse: Hesten er en vallak

*Kvinde-klasse: Rytteren er af hunkøn

*Mande-klasse: Rytteren er af hankøn

*50+-klasse: Rytteren er 50 år eller derover

*Udklædnings-klasse: Klassen hvor du rider som den du ikke er, mand/kvinde.. ung/gammel.. hoppe/hingst eller som cowboy/indianer eller ?

*Randver Keppni-klasse: Her er der adgang for alle. Er der flere end 7 ryttere tilmeldt rides der flere starter, hvor de bedste ekvipager går videre til den store finale. Så vi kan finde dagens, stævnets og  Randvers bedste ekvipage. Vinderen af finalen får sit navn på Randvers store vandrepokal og 1 års ejerskab til samme.

I junior klassen er der udover rosetter til alle også en ærespræmie.

I udklædningsklassen er der yderligere en præmie til den bedst udklædte hest /rytter.

I Keppni- klassen er der roset til vinderen af hver heat.

Der er plads til 8 ekvipager i hver klasse.

I randver- klassen er der dog plads til alle !

Pokalen går til bedst placerede randver medlem-

Kun Randver medlemmer kan hjemføre pokalen.

Der er en trøst præmie til bedst placerede ikke Randver  ekvipage i finalen.

En rytter må max tilmelde 2 heste.
1 hest må max deltage i 2 klasser.
Samme hest må gerne have 2 ryttere. 

Der kræves ikke rytter licens at ride dette stævne, men der rides efter rids regler om udstyr. Stævnet er åbent for alle  stambogsførte islandskeheste. Du skal fremvise hestepas/ vacc papirer.

Samt DI’ s tro og love papirer ved ankomsten.

Pris pr ekvipage som dækker 2 starter.
Randver medlemmer 200 kr.
Øvrige                       300 kr.

For at alle kan få en dejlig dag er der flere små opgaver til alle. Der skal åbnes led, rulles vand -slanger, speakes, hentes dommerresultater. Derudover forventes det at alle hjælper med at rydde op og fjerne hestepærer.

Husk fold materiale, vandspand og foder til din hest.

Rigtig god fornøjelse – og vel velmødt.

Islandshesteklubben Randver

Organizer contact info

Randver



Se arrangørklubben på SPORTI

Randver

Meeting / starting place

Randvers ovalbane på Grønningen
Fægangen
4180 Sorø
Danmark Show on map Navigate here