Gári: Hyggestævne (nu med T3)

Thursday 21 April 2011

Kun for medlemmer af Gári.

Gári inviterer til ”Hyggestævne” på Kærgården Islænder i Thise.

Stævnet starter kl. 09.00 med indtjekning fra kl. 08.30. Vi holder et kort orienteringsmøde i Rytterstuen, kl. 8.30.

Tilmelding på SPORTI fra den 28. marts 2011 kl. 18.00 – sidste tilmelding er fredag, den 15. april 2011 – efter denne dato, kan man ikke melde om til andre klasser eller få refunderet startgebyr og boxleje, uden at fremvise læge/dyrlægeerklæring.

Max 50 deltagere – først til mølle princippet. Kun 1 hest pr. tilmeldingsblanket – der er ingen begrænsninger i antal heste pr. rytter. Der kan kun betales med Dankort.

Stævnet afholdes med ”lokale” dommere, hvilket betyder, at du ikke behøver rytterlicens.

Husk, at medbringe udfyldt tro – og love erklæring, samt hestens vaccinationskort og stamtavle.

Ved stævnet afvikles følgende klasser:

  • 3–gang senior / alle som er fyldt 16 år
  • 3–gang junior / til og med 15 år
  • 4–gang / alle
  • T8–senior / alle som er fyldt 16 år
  • T8–junior / til og med 15 år
  • T3 / alle
  • Ægge-trav-løb / alle
  • Øl/sodavandstølt / alle

I 3 gang er skridt og Tølt obligatorisk – man kan vælge om man vil ride trav eller galop.

Pris for at deltage i stævnet er kr. 150 pr. ekvipage.

Der kan lejes box til kr. 100,00. Alternativt kan du binde din hest ved traileren.

Leje af hest på rideskolen kr. 200,00 incl. box – kontakt Kathrine på telefon 22195629 – husk du skal selv melde dig til via SPORTI når du lejer hest.

Der kan købes drikkevarer og mad til stævnet.

Deltagerliste og tidsplan vil være at finde på vores hjemmeside senest den 19. april 2011

Det er IKKE tilladt at sælge sin plads.

Vi forbeholder os ret til at afvikle klasser med færre end 6 deltagere som direkte finale.

Alle kan forvente at få tildelt opgaver til stævnet.

Vi glæder os til at se Jer – og håber på stor deltagelse. Stævnet giver en god mulighed for lige at få set på ”formen” – eller også er her mulighed for at finde ud af om det at ride stævner er noget for dig – inden du bestemmer dig for at indbetale rytterlicens til stævnerne i 2011

På Bestyrelsens og Stævneudvalgets vegne
Peter Juhl

Organizer contact info

Gári



Se arrangørklubben på SPORTI

Gári

Meeting / starting place

Kærgården Islænder
Langbrovej 65
9700 Brønderslev
Danmark Show on map Navigate here