Tarp Bryndum Løbet - Et løb for lokalsamfundet

Friday 23 August 2019

Registration

BEMÆRK!!! Tilmeldingen slutter søndag den 18. august 2019 kl. 24.00. Ingen eftertilmeldinger!

Nu arrangeres der igen et løb for lokalsamfundet i Tarp, Bryndum, Forum og Vester Nebel. Så fat tastaturet og tilmeld dig og din familie til Tarp Bryndum løbet - men pas på, der er risiko for at møde din nabo!

Distancer
Der løbes to distancer i Tarp/Bryndum og alle er velkomne – både løbere, gående og barnevogne.

Ca. 6 km - start kl. 17:30 - Se rutekort her. 
Næsten 3 km - start kl. 17:35 - Se rutekort her

Tidtagning med chip
SPORTI står for tidsregistrering med chip. Chippen sidder på startnummeret og skal ikke afleveres igen. Alle får deres navn på startnummeret.

Tilmelding og Priser
Voksne (15 år og derover) kr. 60,-
Børn (til og med 14 år) kr. 40,- 

Absolut sidste frist for tilmelding er søndag den 18. august kl. 24.00 - det er ikke muligt at tilmelde sig efter dette tidspunkt.

Prisen inkluderer tidtagning med chip, kildevand, frugt, en grillpølse med brød samt en øl/vand. Desuden en slikpose til børnene.

Program
16.00 Udlevering af startnumre
17.15 Velkomsttale
17.20 Fælles opvarmning
17.30 Start 6 km
17.35 Start 3 km
19.00 Kåring af vindere
19.15 Udlevering slikposer samt fri leg for børnene
19.16 Hygge for de voksne på pladsen og i teltet...

Mad og drikke
På pladsen vil der være mulighed for at købe grillpølser m/brød samt øl, Asti og vand til rimelige penge, så tag hele familien med og spis aftensmad på pladsen.

Hygge og samvær
Vi vil så gerne have at du bliver lidt længere - så husk at tage en skiftetrøje med hvis du har været ude og løbe. Der er desværre ikke badeforhold ved målområdet.

Der bliver opstillet telt og toiletvogn på dagen.

Evt. overskud går til næste arrangement i lokalsamfundet.

Mange hilsner
Lokalentusiasterne

Støt vore lokale erhvervsdrivende – de støtter dig…

Meeting / starting place
Address: Landlyst, 6715 Esbjerg N, Danmark
Further specification: Legepladsen ved Landlyst mellem Marken og Landlystvej.

23 August 2019

Tarp Bryndum Løbet - Et løb for lokalsamfundet

Registration deadline: 18-08-2019, at 23:59

2 registered

Tidtagning og Resultater

Du kan se live-resultater og endelige resultater på vores nye resultatside.

Ønsker du at vide mere om vores tidtagningsløsning, så kontakt Martin på martin@sporti.dk. Du kan også læse mere her.