Blossi 1-dags stævne i Sorø

Sunday 8 May 2011

Vi glæder os til at byde velkommen til Blossis første 1 dags stævne uden finaler søndag den 8. maj 2011 i Sorø.

Stævnet afvikles på Sognefogedgaard, Lundhøjvej 13, 4180 Sorø

Stævnet er et rangliste-stævne og vi rider efter gældende regler i RID, se Dis hjemmeside. Det kræver gyldig rytterlicens at deltage i alle klasser, og vi rider på 250 m. ovalbane. Der rides ingen finaler ved stævnet.

Ved stævnet bliver følgende klasser afviklet: T.3, T.4, T.5, 4.2, 4.5 og 5.2

Der er ingen særskilt junior-klasse, så juniorerne rider sammen med seniorerne og på samme vilkår.

Startgebyret er 210 kr. pr. start.

Vi har plads til max. 60 starter.

Tilmelding:
Tilmelding til stævnet kan kun ske via SPORTI fra mandag den 4. april kl. 19.00 for Blossi-medlemmer. Øvrige kan melde til fra fredag d. 8. april kl. 19.

Husk at have udfyldt din profil forinden og have dit dankort klar. Vær sød også at være omhyggelig med tilmelding til de rigtige klasser m.v., så vi slipper for rettelser efterfølgende. Eventuelle rettelser modtages kun frem til og med lørdag d. 23. april kl. 12.00

Ingen tilmelding uden betaling online. Der vil blive pålagt et gebyr til Sporti på 10 kr. ved tilmeldingen. Når klasserne er fyldt op, vil tilmeldingen lukke.

Tidsplan:
Tidsplan og deltagerliste vil være på www.blossi.dk en uge før stævnets start. Ret til ændringer – klassesammenlægninger og tider m.m. forbeholdes.

Vi håber på godt ride-vejr, og glæder os rigtig meget til at se en masse glade ryttere og dejlige heste.

Spørgsmål til stævnet rettes til:

Venlig hilsen
Blossis stævneudvalg

Indsyning:
Ved indsyning fremvises vaccinationsattest, kopi af stamtavle og underskrevet tro og love erklæring.
Husk, at det ikke er tilladt at læsse hest af, før den er checket ind.
Indsyning sker søndag kl. 09.00-10.30. Det er ikke muligt at tjekke ind i andre tidsrum.

Klasserne starter kl. 11.00 med løbende start, så husk at holde dig orienteret.

Framelding: Startgebyr refunderes ikke (undtagen ved fremsendelse af dyrlægeattest/lægeattest).
Ændring af ekvipager i udtagelsesrunden (anden hest eller anden rytter) kan ske indtil en uge før stævnet. Dog er det ikke tilladt, at både hest og rytter ændres ved samme stævne.

Fold: Der vil blive anvist et område, hvor der kan etableres fold med medbragt hegnsmateriale. Det er muligt at sætte en lille fold op, men der SKAL være tilsluttet strøm.

Hunde: Er ikke velkomne.

Cafeteria: Er åbent hele dagen, og vi tilbyder lækre sandwich, boller m.v. samt frugt, slik, kager, div. drikkevarer m.m.

Ridehjelm: Er obligatorisk overalt på og omkring pladsen, så snart rytter befinder sig til hest.

Organizer contact info

Blossi



Se arrangørklubben på SPORTI

Blossi Islandsheste Klub

Meeting / starting place

Sognefogedgaard
Lundhøjvej 13
4180 Sorø
Danmark Show on map Navigate here