ASKA: Kratlusker-stævne

Saturday 22 August 2020

Den 22. august 2020 inviterer vi til Kratlusker-stævne ved Skovmøllen. 

Stævnet er et hyggestævne, som ikke kræver rytterlicens.

Kratlusker-stævnet er et stævne, som foregår i naturen, hvor man rider en afmærket rute. Langs ruten sidder der dommere – de såkaldte kratluskere – som bedømmer gangarter på markerede strækninger. På ruten er der opstillet markeringer, som viser, hvornår man er under bedømmelse, og hvilken gangart man skal vise. Ruten, man rider, er ca. 5-8 km.

Der er en individuel klasse og en klasse for hold (der kan max. være 3 ekvipager pr. hold).

I begge klasser skal der vises skridt, tölt, trav og en valgfri gangart. Man vælger selv tempoet. Rangering sker på baggrund af karakterbedømmelsen af gangarterne. Tiden har ingen indflydelse på resultatet, og man må ride det tempo, men har lyst til. Rytterne/holdene sendes afsted med nogle minutters mellemrum.

Efter klassernes afslutning bliver der uddelt rosetter til de 5 bedste i hver klasse.

Som noget nyt præmieres juniorerne særskilt, dog kun ved enkeltstart. Starter man som junior på hold præmieres man på lige fod med seniorrytterne.

Det vil ikke være muligt at købe mad, men vi sørger for kaffe/the og kage. Vi opfordrer til, at man medbringer madpakke til en hyggelig fælles frokost ved skovmøllen. 

Max. deltagerantal er 60. Tilmelding er bindende, men man må gerne sælge sin plads videre.

Priser
ASKA medlemmer kr. 200,-
IKKE medlemmer kr. 300,-.

Der er ikke mulighed for at lave fold eller købe boks, da vi jo er i skoven ☺ Toiletforholdende er ligeså primitive ;)

Af hensyn til startlisten, skal man notere i kommentarfeltet hvem der skal ride først når man rider på hold – ellers bestemmer vi. 

Vi glæder os til en hyggelig dag!

Det er endnu usikkert om det bliver muligt at afholde stævnet grundet Covid19, så vi forbeholder os rettigheden til  at aflyse hvis ikke det er muligt at afholde arrangementet i hht regeringens anbefalinger.

Organizer contact info

ASKA



Se arrangørklubben på SPORTI

ASKA

Meeting / starting place

Skovmøllen
Skovmøllevej 51
8270 Højbjerg
Danmark Show on map Navigate here