Bjarmí Isheste Eventstævne 2020

12 - 13 September 2020

Det er med kæmpe glæde og vores allerstørste fornøjelse at vi igen i år kan invitere til årets Eventstævne på Gl. Klitgaard Camping – Denne gang i weekenden den 12. - 13. september 2020 og i samarbejde med Hekla.


Vi har gennem årene doneret nogle flotte beløb til Kræftens Bekæmpelse, og det er noget, vi er  utrolig stolte over og meget taknemmelige over, at så mange har støttet op år efter år og gjort det muligt. Vi håber derfor, at I har lyst til at gøre det igen, igen, igen og være med til at støtte op om dette fantastiske formål og samtidig have en fantastisk weekend!

Det eneste vi skal bruge, er alle jer fantastiske ryttere og tilskuere samt forhåbentlig et godt vejr :)

Vi følger naturligvis situationen med covid-19 nøje, og dette kan komme til at betyde lidt ændringer, i forhold til hvordan stævnet plejer at forløbe, men det tager vi med højt humør og er fast besluttet på, at vi igen i år skal afholde årets (synes vi) hyggeligste stævne :)

  • Der kan startes i følgende klasser T.8 senior, T8 junior, T.7, T.5, T.4, T.3, 4.5 senior, 4.5 junior, 4.3, 4.2
  • Konkurrencerne vil blive redet efter gældende FIPO reglement, med danske særregler. Husk tro/love erklæring!
  • Da vi anvender DI’s dommere, kræver det rytterlicens at deltage til stævnet. Stævnet udbydes som et D-stævne og kræver derfor et D-licens. Det er derfor muligt at deltage til stævnet selvom man ikke er medlem af DI, men dog en lokal klub. Rytterlicensen kan købes på: https://www.sporti.dk/product.php?pid=69
  • Der vil være plads til 110 ekvipager til stævnet og maks. 30 i hver klasse. Det vil være efter først til mølle princippet og der vil blive oprettet ventelister til klasserne om nødvendigt. Husk maks. to heste pr. rytter!
  • Der vil blive lavet både A og B finaler i klasser med 15 ekvipager eller derover, og kun A finaler i klasser med mindre end 15 ekvipager. Er der dog tilmeldt 6 eller derunder i en klasse, så rides den som direkte finale.

  • Det koster kr. 650,- inkl. Sporti og betalingsgebyr at deltage i stævnet. Prisen er inklusiv fold – men husk selv at medbringe foldmaterialer. Overnatter din hest på folden, SKAL der være tilsluttet strøm til hegnet! 

  • Der er mulighed for at leje boks. Hingste skal stå i boks. Pris for boks er kr. 750,-

  • Vi ønsker gerne hjælp til dommer sekretærer, så skriv endelig på tilmeldingen om I ønsker at hjælpe. Husk ingen stævne uden hjælpere! 

  • Vi vil forsøge at arrangere vores fantastiske fællesspisning lørdag aften alt efter hvordan situationen ser ud med covid-19. Vi venter derfor med at melde noget ud i forhold til hvordan vi gør det eller om vi i år kan blive nødsaget til at aflyse denne del. Nærmere info og eventuel tilmelding kommer derfor senere på Bjarmi’s og Heklas facebookside.
  • Der er mulighed for at campere på campingpladsen samt leje hytter. Dette kan du læse mere om på campingpladsens hjemmeside: gl-klitgaard.dk
Al booking af overnatning foregår ved direkte henvendelse til campingpladsen v. Helle Kallmayer på tlf. 29 28 69 39
  • På campingpladsen er der mange sjove aktiviteter for børn såsom mini-zoo, legepladser, hoppepude og meget mere, så der vil være aktiviteter for hele familien!

  • Tilmeldingen starter søndag d. 26. juli kl. 20.00 og lukker igen d. 31. august kl. 20.00 eller når det maksimale antal deltagere er nået.

  • Lad madpakken blive hjemme, for vi har endnu engang stablet et forrygende cafeteria på benene med masser af lækkert mad!
  • HUSK at dit hestepas skal være opdateret med de nye medicinsider og at din hest SKAL være passet med vaccinationer i henhold til gældende regler for stævneridning i Danmark! 
Ellers bliver vi nødsaget til at afvise hesten ved indtjekning.
  • Det vil være muligt at komme fredag, hvor ovalbanen ligeledes vil være åben til afprøvning hvis vejret tillader det. Tidsrummet for at tjekke ind og ovalbanens ”åbningstider” vil blive udmeldt i ugen op til stævnet. Lørdag foretages der løbene tjek-in, dog senest én time før klassens start.

  • Endelige og gældende startlister vil blive hængt op senest en time før klassens start. Husk at tjekke for eventuelle ændringer og hold dig klar i god tid.

Vær opmærksom på nedenstående:

  • Efter d. 31. august refunderes startgebyr m.m. kun, ved fremsendelse af læge og / eller dyrlæge erklæring.
  • Efter d. 31. august koster det 150 kr. at ændre i tilmeldingen.

Spørgsmål vedr. stævnet rettes til Maja Kallmayer på alf 21 35 78 50 eller Helle Kalmayer på alf 29 28 69 39  eller på e-mail bjarmi.eventstaevne@gmail.com

Stævne programmet vil blive lagt ud i ugen op til stævnet på Bjarmi og Heklas facebook-side

Organizer contact info

Nordjysk Islandshesteforening Hekla


Meeting / starting place

Gl. Klitgaard Camping og Hytteby
Lyngbyvej 331
9480 Løkken
Danmark Show on map Navigate here