Hekla: Følbedømmelse med John Siiger

9 - 10 October 2021

Kunne du tænke dig at kigge i krystalkuglen og se hvordan dit nye føl kommer til at udvikle sig i fremtiden?

HEKLA arrangerer følbedømmelse med John Siiger den 9.okt. kl. 10 2021 i ridehallen på Hjallerup Rideklub.

”Linear følbedømmelse” er et følbedømmelsessystem som er udviklet i FEIF regi, med den mangeårige avlsdommer og følbedømmelsesdommer Barbara Frische som drivkraft.

Der er skrevet en ph.d.-afhandling om systemet, som dokumenterer, at der er sammenhæng mellem den lineære følbedømmelse og den kåring en hest opnår, når den bliver fuldvoksen. Følbedømmelsen giver dig altså nogle værdifulde oplysninger om dit føl, som du kan bruge til at vurdere om dit hingstevalg har været en succes, allerede i det år føllet er født!

Føllet bliver bedømt på 41 egenskaber, og den endelige bedømmelse bliver omregnet til den kendte kåringsskala fra 5 til 10, så man får føllets egenskaber beskrevet efter en skala de fleste kender allerede.

Der er desuden mulighed for at kvalificere sig til ’’Best in Breeding’’.

Bedømmelsen af hestene starter lørdag dag d. 9.okt. kl.10. Føllene vises i ridehallen ét ad gangen (sammen med deres mor). De stilles op så godt som muligt, så dommeren kan bedømme bygningen. De slippes herefter løs og drives roligt rundt i ridehallen, så dommeren kan bedømme bevægelserne. I år skal man selv stille med 2 driver. Det samme gælder for plagene. Bedømmelsen kommenteres efter hver fremstilling, så publikum kan følge med langs barrieren. Under kommenteringen, indkaldes næste deltager. Ejeren får udleveret en skriftlig bedømmelse ved klassens afslutning.

Det er muligt, at føl og plage kan vises to og to.

Følgende heste kan fremvises i grupperne:

  • Hingste/vallakker og hopper fra 2021 (føl + mor)
  • Hingste/vallakker og hopper fra 2020 (1-års)
  • Hingste/vallakker og hopper fra 2019 (2-års)
  • Hingste/vallakker og hopper fra 2018 (3-års)

OBS: 3 års hingste SKAL kunne mønstres med hovedtøj under bedømmelsen! Hingstene skal opstaldes på boks så længe de er på rideskolen, og ikke er under bedømmelse.
OBS: 3 års hingste kan vises med 4 ens sko eller uden, men skal være 8 mm.

Praktiske oplysninger:
Der er ankomst/check in fra kl. 8.30 Check in foregår i cafeteriet som ligger mellem de 2 ridehaller.  Vær i god tid så vi undgår unødvendig ventetid. Check in skal have fundet sted senest en time før klassens start.

ALLE tilmeldinger skal indeholde registreringsnummer på den tilmeldte hest, såfremt den er fyldt 1 år. Føl er undtaget. De registreres med hoppens registreringsnummer.

Tilmeldingen skal i øvrigt indeholde registreringsnumre og navne på den hingst og hoppe som den tilmeldte hest er afkom af. 

Prisen per hest for Hekla-medlemmer er kr. 350,00 og kr. 450,00 for øvrige deltagere. Prisen er inkl. administrationsgebyr til SPORTI. Tilmeldingen lukker den 2. oktober

Tilmeldingen er bindende. Det er ikke tilladt at sælge sin plads.

Maks deltagerantal: 35 heste

Ved færre end 25 tilmeldte, aflyses arrangementet.

Der kan lejes boks i gæstestalden Tryvej 13, 9320 Hjallerup, eller der kan opstilles separat fold på Heklas område Hjallerup Engvej 1A, 9320 Hjallerup.

Ved opstilling af separat fold på Heklas område, medbringes eget hegnsmateriale og strøm. Der er vandpost ved passporet.

Ved leje af boks i gæstestalden opkræves 300 kr. pr. boks. Der er 14 bokse til rådighed og 3-års hingste har fortrinsret.

Bokse og folde skal være ryddet for hestens efterladenskaber inden afrejse.

Tidsplan vil være på Heklas hjemmeside fra senest den 7. oktober. Der udsendes ikke program, startlister kan ses på dagen til arrangementet.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, kan du skrive til: kkirketerp450@gmail.com

Organizer contact info

Nordjysk Islandshesteforening Hekla



Se arrangørklubben på SPORTI

Nordjysk Islandshesteforening Hekla

Meeting / starting place

Hjallerup Rideskole
Tryvej 13
9320 Hjallerup
Danmark Show on map Navigate here