Jörfi DRL Sportsstævne på Hedeland

Saturday 29 May 2021

Vi glæder os til at byde velkommen til klubbens første sportsstævne i 2021. Da det fortsat ser ud til at Covid-19 restriktionerne sætter dagsorden for forsamlingsantallet, er der et begrænset antal deltagerpladser. Det er rigtig ærgerligt og mega svært at arrangere stævner under de vilkår. Men vi klør ufortrødent på! Åbnes der op – som der nu skrives lidt om – og vi får muligheder for at være flere, vil vi gøre ALT hvad vi kan, for at få flest mulige med. Der oprettes venteliste.

Sport A:

  • T1
  • T2
  • 4.1
  • 5.1

B/C sport:

  • T5 (middel töltklasse)
  • T4 (tölt for løse tøjler)
  • T3 (svær töltklasse)
  • 4.3 (middel 4-gang)
  • 4.2 (svær 4-gang)
  • 5.2 (svær 5-gang)

Alle B og C klasser afvikles med op til 4 ekvipager på banen og alle rider på speakers kommando.

Der er ingen finaler, men der er rosetter til de 3 bedste i hver klasse, som kan afhentes i sekretariatet efter hver klasse.

Der kan ikke forventes kommentarer på dommersedlerne, da vi ikke kan være sikre på, at forsamlingsloftet giver mulighed for at der kan være dommersekretærer til stede.

Startpris pr. ekvipage for medlemmer: Sport A kr. 750,- B/C sport kr. 650,-. Startpris for ikke-medlemmer: A-sport kr. 850, og B/C sport kr. 750,-. Prisen inkluderer en tølt- og en gangartsklasse. Det er muligt kun at starte den ene af klasserne, hvilket dog ikke ændrer på prisen for deltagelse.

Vi forbeholder os ret til at aflyse stævnet, hvis der kommer restriktioner, som gør det umuligt at afholde på forsvarlig vis. I dette tilfælde vil tilmeldingsgebyret blive tilbagebetalt, dog fratrukket et mindre gebyr på kr. 70,-.

Husk pas med gyldige vacciner – se mere på www.islandshest.dk. Tro- og love erklæring udfyldes i tilmeldingen. Efter tilmeldingsfristen er det ikke muligt at lave ændringer. Framelding kan kun ske med lægeerklæring (rytter) eller dyrlægeattest (hesten) Startgebyret returneres fratrukket 150 kr. i administrationsgebyr. Betalingsgebyrer etc. refunderes ikke.

Der bliver mulighed for at benytte de faste folde på Hedeland, og dette er som altid på eget ansvar. Du tildeles en fold ved tjek-in, og det er alene denne fold, du må benytte. Vi vil forsøge at placere hingste med god afstand til andre heste. Du skal selv fjerne alt fra folden (klatter, hø etc.) og der vil blive opkrævet et gebyr på 500 kr. såfremt dette ikke overholdes.

Jörfi er en klub med aktive og medhjælpende medlemmer, så alle tilmeldte skal regne med at få fornøjelsen af at blive inviteret ind i det medhjælpende fællesskab😊Vi har brug for at alle deltagere hjælper med mange forskellige ting til sådan et stævne. Der laves en hjælperplan som offentliggøres før stævnetJ 

Under stævnet vil der være mulighed for at købe mad og drikke i begrænset omfang jvf Covid19-reglerne. Vi garanterer dog lækkerier og solid, hjemmelavet mad. Så lad madpakken blive hjemme.

Programmet (der kan forekomme ændringer) for stævnet bliver offentliggjort på Jörfi´s facebookside senest 23. maj 2021 kl. 20, startlister offentliggøres dagen før stævnet – dog kan de endelige startlister først ses på stævnepladsen en time før hver start, da vi har erfaring for at der kommer afbud lige i sidste øjeblik.

OBS! Som følge af forsamlingsloftet bliver det formentlig ikke muligt med tilskuere, ligesom rytter-hjælpere skal begrænses i videst muligt omfang. Der bliver formentlig alene mulighed for at rytterhjælpere kan opholde sig oppe på parkeringspladsen, som er udenfor selve stævneområdet. Vi håber på alles forståelse og respekt herfor.

Kontaktpersoner:

Vi glæder os til en hyggelig dag og til at møde jer alle igen

Organizer contact info

Jörfi Hedeland



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteklubben Jörfi Hedeland

Meeting / starting place

Islandshestecentret Hedeland
Stærkendevej 226 A
2640 Hedehusene
Danmark Show on map Navigate here