Nökkvi: Pas-kursus med Sine Damm Bak

Sunday 27 June 2021

Nökkvi inviterer til pas-kursus med Sine Damm Bak på ovalbanen i Havredal. Har du en hest med 5 gear, og har du lyst til at lære mere om at ride pas? Så er dette kursus lige noget for dig!

Introduktion af Sine Damm Bak:
Sine har redet hele livet, og har stor passion for den islandske hest, således har hun de sidste 5år redet islænder på elite niveau. Sine har været kvalificeret til DM på tre forskellige heste, og har vundet guld i Speedpas (P2) og bronze i Stilpas (PP1) ved DM 2018 og igen til DM 2019 blev det en flot bronzemedalje i Speedpas (P2)  – ligeledes var hun kvalificeret til DM 2020, og igen til DM 2021.

Ud over stævneridning har hun både haft heste i træning, og undervist siden hun var 12 år gammel, og er også, med egne ord, en ”kæmpe heste- og rideteknisk nørd”, der går meget op i korrekt træning af hesten. Sine har i 2021 oprettet Team Laanumgaard, hvor hun laver både teoretisk og praktisk undervisning. Sine er ligeledes en fast del af Talent Team Midt, hvor 8 ryttere i alderen 13-18 år uddannes og talent-udvikles, gennem undervisning, teoretisk forståelse og ikke mindst en positiv atmosfære, hvor man går meget op i at støtte og hjælpe hinanden på bedste vis.

På kursusdagen:
Vi starter kl 9.00 med 1 times teori undervisning, hvorefter teorien skal afprøves på ovalbanen, hvor der rides 30min eneundervisning, naturligvis under kyndig vejledning af Sine. Der vil blive serveret lidt mundgodt og the/kaffe efter teori-delen, så der rigtig kan hygges på terrassen foran ovalbanen imens der rides undervisning.

Praktiske oplysninger:

  • Trailere parkeres på grusvejen/ på gårdspladsen, der må ikke parkeres på græsset ved klubhuset/ ovalbanen.
  • Der er mulighed for at lave stævnefolde tæt ved ovalbanen, husk at medbringe hegn/ spande/ foder.
  • Alle folde skal ryddes for klatter og evt. stråfoder inden man forlader stedet.
  • Rideundervisningen foregår udendørs, så husk tøj i forhold til vejret.
  • Der er kaffe/the og lidt mundgodt med i prisen, men frokost skal I selv medbringe (vi har køleskab til rådighed).
  • Sodavand/ vand kan købes til fornuftige priser.

Der er plads til maksimalt 8 og mindst 4 tilmeldte for at kurset kan afvikles. Tilmelding er bindende og kan ikke refunderes, men er man forhindret er man naturligvis velkommen til at sælge sin plads til anden side.

Prisen for Nökkvi medlemmer er 185kr (ekskl. gebyrer)
Prisen for ikke Nökkvi medlemmer er 250kr (ekskl. gebyrer)

Mødestedet er Nökkvis klubhus & ovalbane
Adresse: Ulvedalsvej 32, Havredal, 7470 Karup

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Helena Wulf Coco Stoltze på wulfcoco@gmail.com / 20251518

Organizer contact info

Nökkvi



Se arrangørklubben på SPORTI

Nökkvi

Meeting / starting place

Nökkvi klubhus & ovalbane
Ulvedalsvej 32 Havredal
7470 Karup J
Danmark Show on map Navigate here