ASKA: Gædingafimi og Figures temaaften

Wednesday 6 October 2021

Er du nysgerrig på hvad Gædingafimi og Figures er eller vil du gerne vide mere? Er du vild med dressur? Har du brug for en udfordring  på ridebanen hen over vinteren? ASKA inviterer til temaaften om Gædingafimi og Figures ved Karin Hassing.

Kort fortalt er Gædingafimi en forholdsvis ny konkurrenceform i Danmark. Gædingafimi handler om hvordan man forbedrer gangarterne gennem dressurøvelser. Det er en slags freestyle dressurridning på ridebane, hvor rytteren viser hesten i et program, indeholdende bestemte gangarter og dressurøvelser. Der er 3 sværhedsgrader som følger den klassiske uddannelsesskala. Nogen gange rides der til musik, som nogle måske kender det fra kür. Elin Holst og Frami frá Ketilsstöðum - Gæðingafimi 2019 - YouTube

Figures (tidligere Tölt in Harmony) betyder tølt gymnastik og er en konkurrenceform der kommer fra Island. I Figures er der fokus på en løsgjort hest og en harmonisk præsentation af ridning af cirkelvolter på ridebanen. Der er også her tre sværhedsgrader som følger den klassiske uddannelsesskala. Der rides til musik. Tölt in Harmony - YouTube

ASKA har inviteret FEIF og Figuresdommer Karin Hassing til at komme og sætte os ind i hvordan det hele foregår når man rider Gædingafimi og Figures. Hvad er forskellen mellem de forskellige niveauer og hvordan laver man bedst et godt program. Karin har masser af erfaringer og gode fifs at dele ud af. Vi starter med teori med video og eksempler på de forskellige niveauer, herefter program-øvning med et par ryttere og en demo.

Der er plads til alle uanset om du endnu har dit første “Fimi” eller Figures til gode og bare er nysgerrig på hvad det er, eller du har redet det masser af gange.

Karin Hassing er uddannet DI-instruktør, C-træner, sportsdommer/FEIF dommer, og international gædingakeppnidommer og har f.eks. dømt ved VM og adskillige NM.

Corona: Der vil blive taget de fornødne forholdsregler, så gældende anbefalinger om afstand og hygiejne overholdes. Vi forbeholder os dog retten til at aflyse hvis det ikke er muligt at afholde træningen i hht. gældende retningslinjer.

Dato: 6. oktober 2021 kl. 17.00 – ca. 21.00

Pris ekskl. sporti gebyr incl. forplejning:
ASKA-medlemmer 275 kr.
Ikke ASKA-medlemmer 350 kr.

Sted: Gul hal, Vilhelmsborg, Bedervej 101, 8320 Mårslet.

Der er 45 pladser til temaaftenen. Tilmelding er bindende og fordeles efter ”Først til mølle”. Der oprettes venteliste ved at skrive til aska.pernille.svendsen@gmail.com. Det er tilladt at sælge sin plads, men tjek først der ikke er nogen på ventelisten.

Arrangementet indgår som første trin i en serie hen over efteråret og vinteren med fokus på Gædingafimi og Figures, og planen er at holde et stævne i de to discipliner i starten af det nye år.

Vi håber I har lyst til at være med og få gang i Gædingafimi og Figures her i Jylland!

Pernille Maj Svendsen
ASKA

Organizer contact info

ASKA



Se arrangørklubben på SPORTI

ASKA

Meeting / starting place

Vilhelmsborg, Gul hal
Bedervej 101
8320 Mårslet
Danmark Show on map Navigate here