ASKA: Foredragaften om hestens biomekanik

Wednesday 2 February 2022

ASKA inviterer til foredragsaften om “God biomekanik - hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvordan gør man?” ved Dagmars Hestetræning.

Forståelsen af hvad god biomekanik er, og hvorfor det af mange fortolkes forskelligt, hvilken betydning det har for vores hestes præstationer og holdbarhed på sigt, og hvordan man kan træne sin hest til dagligt med fokus på både effektivitet og sundhed. Dette og meget mere kommer Dagmar ind på denne foredragsaften, hvor du også har mulighed for at få konkrete inputs til træningen af din egen hest. Medbring et billede af din hest under ridning, og eventuelt et fra siden uden rytter og udstyr. Du behøver ikke vise det til andre. Hvis du er indstillet på at de andre deltagere hører med om din hests udfordringer og træningsbehov, kan du medbringe et kort videoklip, som vil blive vist og gennemgået af Dagmar (så mange vi kan nå).

Denne aften vil du få et indblik i hvordan du kan se om hestens ryg er løftet og om hesten er samlet og har aktive bagben. Du vil lære at se, om hesten er til biddet, eller om den blot runder sin hals. Du får en grundlæggende forståelse for, hvordan hesten skal bruge sin krop, for at få bedst mulige gangarter, og hvordan vi kan forbedre hestens gangarter og lyst til at være med, via den daglige træning. Du får konkrete træningsfif, som er lige til at gå hjem og bruge på egen hest - og du får mulighed for at deltage i et kursus med egen hest hos Dagmars Hestetræning, til reduceret ASKA pris.

Dagmar er selv tidligere konkurrencerytter og har i dag både varmblods- og islandske heste. Dagmar driver Dagmars Hestetræning, hvor hun både underviser, holder kurser og tager heste i træning. En overvejende del af Dagmars elever har islandske heste og hovedparten af træningsheste er i dag islandske heste.

Dagmar er uddannet BBH Basisinstruktør og har senest i 2019 bestået den 2 årige overbygning - BBH Træner. I BBH uddannelsen fylder netop hestens anatomi og biomekanik en stor del, og der eksamineres både i den teoretiske forståelse og den praktiske udførsel.

Du kan læse mere på www.dagmarshestetraening.dk

Corona: Der vil blive taget de fornødne forholdsregler, så gældende anbefalinger om afstand og hygiejne overholdes. Vi forbeholder os dog retten til at aflyse hvis det ikke er muligt at afholde arrangementet i hht. gældende retningslinjer.

Dato: onsdag d. 2. februar 2022 kl. 17.30 - 20.30.

Pris ekskl. sporti gebyr:

ASKA-medlemmer kr. 225
Ikke-medlemmer kr. 300

Sted: Herskabsstalden, Vilhelmsborg, Bedervej 101, 8320 Mårslet

Tilmelding er bindende, men det er tilladt at sælge sin plads. Husk at give besked til aska.pernille.svendsen@gmail.com ved at skrive navn og mailadresse på den der overtager.

Vi ser frem til en spændende og lærerig aften
Pernille Maj Svendsen
ASKA

Organizer contact info

ASKA



Se arrangørklubben på SPORTI

ASKA

Meeting / starting place

Herskabsstalden, Vilhelmsborg
Bedervej 101
8320 Mårslet
Danmark Show on map Navigate here