Best in breeding

Saturday 29 October 2022

Heinrich og Charlotte vil gerne invitere alle klassevinderne, ved årets forskellige islandske følshows, til Best in Breeding hos Randers Sportsrideklub

Best in Breeding er for landets bedste islandske føl og ungheste, hvor de konkurrerer i følgende klasser, om at blive årets bedste;

  • Hoppeføl
  • Hingsteføl
  • 1-års hopper
  • 1-års hingste/vallakker
  • 2-års hopper
  • 2-års hingste/vallakker
  • 3-års hopper
  • 3-års hingste/vallakker

Det er muligt at tilmelde sig dette, hvis man opfylder én af følgende krav:

  • Har vundet én af overstående klasser
  • Har fået 3,25 eller mere (dette på følbedømmelses-skemaet 0-5)
  • Har fået 7,70 eller mere (dette på unghestebedømmelses-skemaet 5-10)
  • Har fået 70% eller mere (dette er en linær bedømmelsesform – Barbara Frische bruger denne)
  • Er blevet bedst bedømte islandske føl til et dyrskue

I år vil arrangementet blive afholdt i TO haller.

Dommeren i den ene hal er Nina Bergholtz, som er svensk FEIF dommer og har dømt ved både kåringer og unghestebedømmelser.
Nina vil bedømme alle føllene.
Hingsteføllene vil blive fremvist om formiddagen, og hoppeføllene om eftermiddagen.
Der vil være præmieoverrækkelse efter hver klasse

Dommeren i den anden hal er danske Caroline Sandbeck Hansen, hvor unghestene vil blive bedømt.
Caroline er én af de nye dommere i Danmark, og vi er rigtig glad for at vi har fået mulighed for at få hende til at komme og dømme.
Nogle af Jer har muligvis mødt Caroline i løbet af året, da hun har stået på sidelinjen til et par af årets lokale unghesteskuer, og hun dømte til Kimbrerskuet i år.

Mange af Jer med ungheste, kommer selvfølgelig også for at få nogle andre dommerøjne end første gang, til at kigge på Jeres hest. Og selvom Caroline har stået på sidelinjen, og måske har set nogle af Jeres heste, så har hun ikke bedømt nogle af dem (med undtagelse af Kimbrerskuet).

Caroline er ikke uerfaren med bedømmelse af heste, men det er lidt pludseligt at vi smider hende direkte for ulvene, så derfor har vi allieret os med skønne og super erfarne Bjarne Poulsen. Nogle af Jer, har måske allerede fået bedømt Jeres hest i år af Bjarne, men han er kun med på sidelinjen, som støtte og mentor for Caroline, og ikke for at bedømme Jeres heste igen.
Han får i virkeligheden nok dagens letteste arbejde, da han bare skal drikke kaffe og svare på spørgsmål fra Jer efterfølgende ;)
Vi håber at alle Jer med ungheste, vil tage godt imod Caroline :)

1-års vil blive fremvist om eftermiddagen, 2-års og 3-års vil blive fremvist om formiddagen.

Efter hver årgangsklasse er der oprangering.

Der er pokaler og rosetter til alle deltagere. Klassevinderne får ligeledes et æresbånd.

Deltagergebyr: 550,-

Formiddagsboksene er til deltagere med enten hingsteføl eller 1-års.
Eftermiddagsboksene er til deltager med enten hoppeføl, 2-års eller 3-års.
Man er selvfølgelig altid velkommen til at tage en heldagsboks, også selvom man ikke har heste der deltager i de aktuelle klasser.
Tidspunktet for skift af bokse, vil blive meldt ud så snart tidsplanen er klar.

Formiddagsbokse: 375,- 
Eftermiddagsbokse: 375,-
Heldags bokse: 500,- 
Antallet af bokse er begrænset, og er efter først-til-mølle princippet

Alle boks priser er inklusiv et depositum på 100,-, som man får tilbage, når man forlader sin boks rengjort og godkendt. 

Fremvisning:
- Føl eller unghesten bliver trukket ind foran dommeren. Her kigger dommeren på bygning, når dommeren har set nok, bliver trækker bedt om at slippe hesten løs. Herefter driver man selv hesten rundt – medmindre man har noteret andet ved tilmeldingen. Når dommeren har set nok, så må trækkeren få fat i hesten igen. Herefter forlader I banen.
Når ens aldersklasse er ovre, så er der præmieoverrækkelse og vinder af klassen.

Praktisk info:

  • Det er ikke muligt at stille folde op, så enten bestiller man boks eller lader hesten stå i traileren.
  • Der skal selv medbringes hø, wrap, foder eller lign. til ens hest.
  • Der er ikke vandkopper i boksene, så HUSK spand til dette
  • Man skal som udgangspunkt have tjekket sin hest ind, senest 15 min. før klassestart - Indtjek starter én time før dagens program – Det er okay at tjekke ind senere end 15 min. før klassestart, vi skal dog blot have informationer om dette på forhånd!
  • Følg med på vores facebook side: facebook.com/bestinbreeding
  • Der må ikke fremvises i rebgrimer eller fangegrimer – der er IKKE krav om brug af trense.
  • Vis hensyn til alle og pas på hinanden.
  • Alle fremviste heste skal vises forsvarligt og sikkert.
  • Tro og love erklæring SKAL være udfyldt ved indtjek

Vi forbeholder os retten til at aflyse ved for få tilmeldte.

Vel mødt til en hyggelig dag i Randers – knus Heinrich og Charlotte

Organizer contact info

Hreppur rideudstyr v/ Heinrich og Charlotte Grinderslev Pedersen


Meeting / starting place

Randers Sportsrideklub
Lykkeshøjvej 8
8960 Randers SØ
Danmark Show on map Navigate here