DM Alrid 2022

3 - 4 September 2022

Dansk Islandshesteforenings sportskomite, Langtved Isheste og Toppur inviterer til

DM ALRID den 3. og 4. september 2022

Der udbydes følgende klasser:
DM-klassen AL1 samt AL2, AL3 og AL4
Der rides efter ALRID-reglement 2022 og gældende FEIF Rules and Regulations.

AL2, AL3 og AL4 kan rides både individuelt og i hold. Udholdenheds- og terrænlydighedsruterne er i terræn omkring Langtved. Lydighed rides i 20x40 m ridehal, medie til afspilning af musikprogram: MP3 musikfil på USB-stick mærket med navn. Gangarter rides på 250 m ovalbane og hurtighedsdisciplinen afvikles på 200 m kommunal grusvej tæt ved stævnepladsen.

Tilmeldingen åbner på www.sporti.dk:
For AL1:                   15.7.2022 kl. 18.00
For AL2, AL3 og AL4: 17.7.2022 kl. 18.00

Tilmeldingen lukker den 19.8 kl. 20.00, eller når der er fyldt op. Der er plads til maksimalt 70 deltagere. Der kan ændres klasse og/eller hest til og med 19.8. Man kan ikke få refunderet startgebyr uden dyrlæge-/lægeerklæring, og der betales ikke refusion for tilkøb og SPORTI gebyr. Det er ikke muligt at sælge sin plads til anden side. Stævneledelsen opretter efter behov en venteliste og forbeholder sig retten til at aflyse stævnet ved færre end 60 tilmeldte og til at aflyse klasser med 5 eller færre deltagere.

Startgebyr er 1150,- kr. (eksl. SPORTI gebyr) pr. ekvipage. Dette inkluderer camping (uden bad og strøm).

Der er mulighed for følgende tilkøb:

  • Fold til 1 hest (200kr for fredag aften til søndag) hegn og strøm medbringes
  • Boks til 1 hest (700kr for fredag aften til søndag)  inkl. halmstrøelse. Begrænset antal: 23 bokse
  • Morgenmadspose 35,-kr
  • Lørdags-sandwich 55,-kr
  • Søndags-lunchboks 60,-kr

Hver rytter skal medbringe en officiel stævnehjælper over 18 år.

Hjælperen bliver tildelt opgaver ifm. stævnets afvikling, f.eks. forhindringsdommer, dommersekretær, ledvogter, cafeteria m.fl. Hver hjælper skal stå til rådighed mindst 1 hel dag, men kan dog få opgaver begge dage. Hjælperen får frokostpakke, kaffe/the hver dag.

Hvis rytteren ikke har en hjælper, kan man betale sig fra det ved tilmeldingen (400,- kr).

Program:
Camping og tjek-ind er mulig fra fredag kl. 15.00 (sekretariatet lukker kl. 20.00).
Stævnet starter lørdag med tjek-ind, ryttermøde, banegennemgang og Fit To Compete.

Lørdag: udholdenhed og terrænlydighed
Søndag: lydighed, gangarter og hurtighed

Tidsplaner, kort over udholdenheds- og terrænlydighedsruter samt ridehastighed vil være tilgængelige på opslagstavlen på stævnepladsen og mailes til deltagerne senest 24 timer inden stævnet. Rytterhåndbog mailes til deltagerne senest 1 uge før stævnet.

Alle ryttere, uanset klasse, skal have rytterlicens som købes via SPORTI og oplyses ved tilmelding. Der kræves A-licens for DM-klassen og D-licens for AL2, AL3 og AL4. Regler for rytterlicens findes på www.islandshest.dk.

Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Ved ankomst skal der forevises hestepas og vaccinationskort. Udfyldelse af Tro- og Loveerklæring foregår elektronisk ved tilmelding.

Al ridning er på eget ansvar.

Der er brug for mange hjælpere, særligt forhindringsdommere lørdag. Hjælpere får frokostpakke, kaffe/the på dagen samt campering. Skriv en mail til: mette.borresen@gmail.com hvis du har lyst til at være hjælper.

Ved spørgsmål kontakt stævneledelsen:

Mette Borresen 29425341

Organizer contact info

Dansk Islandshesteforening



Se arrangørklubberne på SPORTI

Islandshesteklubben Toppur
Dansk Islandshesteforening
Klub Langtved

Meeting / starting place

Dybvadvej 124
9740 Jerslev J
Danmark Show on map Navigate here