Toppur: Bedøm. gangart/lydighed og terræntræning

Sunday 21 August 2022

Toppur: Bedømmelse af gangart og lydighed samt terræntræning
Søndag den 21. august 2022

Ulla og Niels inviterer til hygge med hest og mulighed for at få bedømt sit gangartsprogram og/eller lydighedsprogram af dommeraspirant Julie Clasen (og måske flere af hendes medaspiranter) samt evt. terræntræning i deres skov.

Julie Clasen er dommeraspirant og rider selv konkurrencer. Du vil få både mundtlig og skriftlig feedback på dit gangarts- og/eller lydighedsprogram om hvilket niveau du viser for dagen, samt forslag til hvilke elementer du kan fokusere på fremadrettet. Der er også mulighed for at få svar på spørgsmål i henhold til regler for udstyr, skoning, og generel stævneridning.

Vi rider på en primitiv ovalbane på ca. 250 m samt en ridebane på græs på ca. 20x40 m.

Efter man er blevet bedømt, er man velkommen til at prøve den kuperede terrænbane i skoven med forhindringer i forskellige sværhedsgrader. Ulla og Niels har endvidere en lille trail-bane, som der vil være mulighed for at øve jordarbejde eller ride på.

Lige meget om du træner til Alrid eller til sportsstævner, så er du velkommen til dette arrangement.
Der er også plads til børn og ægtefæller uden hest.

Programmet byder på ankomst fra kl. 9. Der er mulighed for at lave en lille fold til sin hest (medbring selv hegn, samt evt. hø)

Kl. 10 bliver der information om hvornår vi afvikler de gangsarts- og lydighedsbedømmelser, man har meldt sig til, samt introduktion af rideruten i skoven og trail-banen.

Til frokost serveres der grillede pølser fra  http://polsemageriet.dk/ med tilbehør samt øl/vand …. og mon ikke der også er en kop kaffe og et stykke kage.

Pris: 
Deltagelse med hest: 175 kr + gebyr
Deltagelse uden hest: 75 kr + gebyr

Vi har plads til max. 15 ekvipager til bedømmelse. Der er ingen begrænsning på deltagere uden hest.

Tilmelding åbner:
For Toppur-medlemmer: 20. juni
For andre: 1. juli

Sidste tilmelding: 17. august (eller når der er fyldt op)

Ved tilmelding erklærer man samtidig at hesten så vidt man ved er rask og ikke har været i kontakt med syge heste indenfor 14 dage før deltagelse.

Vi glæder os til at se jer!

Organizer contact info

Islandshesteklubben Toppur



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteklubben Toppur

Meeting / starting place

Hjorthedevej 9
8850 Bjerringbro
Danmark Show on map Navigate here