Geysirs Møntur 2023

28 - 30 April 2023

Fælles rideweekend for medlemmer af Geysir til Møns Klint d.28 til d.30 april 2023.

Vi har atter lejet Stengården (The Lodge), som ligger lige op ad skoven og få hundrede meter fra Klinten og Geocenteret, med mulighed for fantastiske rideture, dejlige gåture og måske en svømmetur for de friske.
Der rides i skov og på marker, og terrænet er meget kuperet, men heste som rides jævnligt burde ikke have problemer med turen. Det er en forudsætning, at deltagende ekvipager har lidt erfaring med at ride tur i flok, og at rytteren har kontrol over sin hest ved ridning i flok – så bliver det sjovest og sikrest for alle.

Ankomst:
Det er muligt at komme fredag sidst på dagen, efter kl. 14:00, eller lørdag morgen. Køretiden fra Lejre med trailer er ca. 2 - 2½ time, og regn med, at hestene skal stå ca. 1 time inden der rides.
Vi satser på en lille tur fredag aften ved 17:30-tiden, en længere tur lørdag ved 10-tiden og igen en kortere tur søndag ved 10-tiden.

Stengården/The Lodge har plads til 13 deltagere med hest (eller uden).
(Skulle der være 7 ekstra interesserede kan vi ansøge om at leje nabohuset, Snehvide, også).

Der er gode forhold for folde/stald, og wrap kan købes for kr. 100,00 pr. balle som kan deles af flere, hvis man ikke ønsker at medbringe stråfoder hjemmefra.

Drikkevarer til eget forbrug medbringes - dog ikke til middagen lørdag aften, hvor der vil være vin, øl og sodavand ad libitum. Vi medbringer lidt knas og sødt, men man er velkommen til selv at medbringe noget, og en kage til det fælles kaffebord er altid meget velkommen.

Maden/husholdningen skal vi selv stå for, og vi hjælpes ad. Alle måltider, kaffe m.m. er med i prisen, arrangørerne sørger for indkøb.

Man skal selv medbringe sengelinned og håndklæder. Det kan også lejes for kr. 100,- pr. person. Det er ikke muligt, at bruge sovepose.

Prisen for arrangementet er kr. 950,00 pr. deltager.

Tilmelding til turen sker via Sporti hvor også betalingen skal ske.

Tilmelding sker i perioden 25. februar kl. 20:00 til 14. marts kl. 22:00

kirsten.nevers@gmail.com bedes I senest den 2. april 2022 oplyse:

  1. Om I (antal) kommer fredag aften eller lørdag morgen/formiddag.
  2. Om I ønsker at leje sengelinned, håndklæder kr. 100,00/person

Har I spørgsmål eller andet vedrørende turen så skriv til mig kirsten.nevers@gmail.com.

Vi håber der vil være tilslutning til arrangementet af både seniorer, ungryttere og juniorer.
Nærmere information udsendes når planlægningen er endelig.

Mange hilsner
Kirsten

Organizer contact info

Islandshesteforeningen Geysir



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteforeningen Geysir

Meeting / starting place

Stengården
Stengårdsvej 4
4791 Borre
Danmark Show on map Navigate here