Saga Følshow 2023

Sunday 8 October 2023

Har du føl eller ungheste, som du gerne vil have bedømt i efteråret, så har du mulighed for det til Saga Følshow 2023.

I Saga Svendborg er vi glade for at invitere til følshow den 8. oktober på Tankefuld Rideklub/Skovsbogaard Ridecenter i Skovbo ved Svendborg.

DOMMERE

  • FEIF-dommer William Flügge
  • National dommer Bjarne Poulsen

DELTAGERE

Der er plads til bedømmelse af 40 føl og ungheste. Mindst 20 af pladserne er forbeholdt føl.

Arrangementet er åbent for alle. Dog åbnes der for tilmelding tidligere for medlemmer af Saga Svendborg end for ikke-medlemmer.

Til følshowet kan der vises hopper og hingste. Da følshowet retter sig mod avl, er der i første omgang ikke åbnet for unge vallakker. Bliver der ledige pladser åbnes der for vallakker.

KLASSER OG TIDSPLAN

Formiddag:

  • 3-års hingste
  • 3-års hopper
  • 2-års hopper
  • 2-års hingste
  • 1-års hingste
  • 1-års hopper

Frokostpause

Eftermiddag:

  • Hingsteføl fra ældst til yngst
  • Hoppeføl fra ældst til yngst

Der er rosetter til alle, og klassevinderne får præmier. Der afholdes finaler for føl, hvor de to højst bedømte hingsteføl konkurrerer om at blive bedste hingsteføl, og ligeså de to højst bedømte hoppeføl. I sidste finale konkurrerer bedste hingsteføl og bedste hoppeføl om at blive showets bedste føl.

De bedste føl og ungheste har mulighed for at deltage i årets ’Best in Breeding’ show. Best in Breeding afholdes oftest først i november. Her deltager vinderne af de forskellige følshows fra hele landet, om titlen som bedste føl, 1, 2 eller 3 års.

FREMVISNING OG BEDØMMELSE

Fremvisningen foregår i ridecentrets største ridehus, hvor der er plads til tilskuere i den ene ende og i rytterstue og galleri på langsiden. Det lille ridehus ved siden af må benyttes til at trække rundt i, inden hestene skal ind.

Føl vises sammen med deres mor i ridehuset. Der er ikke krav om, at man skal kunne trække med sit føl. Vi anbefaler dog, at føllet er håndterbart og i grime – også af hensyn til dommerne, da dette letter deres bedømmelse af føllet.

Føllet stilles op for dommeren til bygningsbedømmelse. Derefter vises mor og føl løst i ridehuset, hvor dommerne ser på bevægelser og på hvordan føllet viser sig frem. De drives roligt rundt i ridehuset af fremviser og/eller hjælpere, så der ses flest mulige gangarter.

De unge plage vises også i ridehuset. Her er kravet dog, at de kan trækkes og stå nogenlunde stille, når de bygningsbedømmes. De vises løst i ridehuset.

Hvis dit føl/plag er til salg tilbyder vi gratis at annoncere dette i programmet og over højtaler. Skriv ”til salg” i bemærkninger ved tilmeldingen eller mail til kontaktpersonen.

BOKSE OG FOLDE

Der er 40 bokse, som det er muligt at leje hele dagen.
Der er ikke mulighed for opsætning af folde.

FORPLEJNING

Der er mulighed for at købe morgenmad, frokost, vand, øl, kaffe, te og kage på stedet.

PRISER

Priser for deltagelse i følshowet:

  • Deltagergebyr for den første hest for medlemmer er 400 kr., ekskl. Sportigebyr
  • Deltagergebyr per efterfølgende heste for medlemmer er 350 kr., ekskl. Sportigebyr (rabat refunderes efterfølgende).
  • Deltagergebyr per hest for IKKE-medlemmer af Saga Svendborg er 500 kr., ekskl. Sportigebyr
  • Pris for boksleje er 200 kr. for hele dagen.

Der betales ikke for opstaldning i egen trailer under arrangementet.

Det er gratis at komme som tilskuer.

TILMELDING

Tilmelding åbner på Sporti

  • 1. august for medlemmer af Saga Svendborg
  • 8. august for alle andre

Sidste tilmelding er 10. september.

REGLER OG PRAKTISK INFORMATION

Husk Tro- og loveerklæring. Føl er undtaget vaccinationsreglerne. Ungheste skal have minimum første vaccination.

Oplysninger om tidsplan og andre praktiske informationer sendes til deltagerne, og kan ses seneste en uge før på www.saga-svendborg.dk og på klubbens FB-side.

DATO OG STED

Søndag den 8. oktober 2023
Tankefuld Rideklub/Skovsbogaard Ridecenter, Skovsbovej 262, 5700 Svendborg

KONTAKT

Susanne Linnet Aagaard, tlf. 21 62 68 18, mail: susanne@linnet-aagaard.dk

Vi glæder os til et godt følshow og til at se jer og jeres skønne føl og plage.

Organizer contact info

Saga Svendborg



Se arrangørklubben på SPORTI

Saga Svendborg

Meeting / starting place

Tankefuld Rideklub/Skovsbogaard Ridecenter
Skovsbovej 262
5700 Svendborg
Danmark Show on map Navigate here