Stella: Ridelejr for voksne

3. - 5. juli 2026

Invitation til ridelejr.

Stella inviterer til Ridelejr på Hydevadvej 53, 6230 Rødekro d. 4-5 juli 2026

Er du til hygge i højsædet, og synes det kunne være hyggeligt med en lærerig weekend hvor det står i hestens tegn er denne ridelejr lige noget for dig.

Dette er en ridelejr hvor vi sammen vil nørde heste, få rideundervisning af Signe Hjort fra Synergi Hestar og få inspiration til hvordan du kan lege med din hest fra jorden.

Til dig som ikke kender Signe Hjort, beskriver hun sin værdier i undervisning som følgende.

Min undervisning tager udgangspunkt i rytterfølelse og rytterindvirkning. Uanset niveau og ambition arbejder jeg med at skabe forståelse, balance og samspil, så samarbejdet bliver lettere, og ridningen mere meningsfuld for begge parter.

Jeg lægger stor vægt på at møde både hest og rytter der hvor de er, det gælder både konkurrence- såvel som skovtursrytteren.

Undervisningen tager afsæt i klassiske principper, inspireret af de gamle mestre og støttet af moderne viden om biomekanik, læring og adfærd. Mit fokus er altid på rytteren som formidler: hvordan din indvikning, timing og følelse kan hjælpe hesten til bedre balance, styrke og smidighed. Undervisning tilpasses alt fra grundridning og ungheste til målrettet stævneridning.

Pris.
750,- pr. person ekskl. Sporti gebyr. Prisen er alt inkl.

Det praktiske.
Du skal være medlem af Stella for at deltage.

Du skal medbringe egen/lånt islandsk hest for at deltage.

Det er muligt at komme fra fredag aften mellem kl. 18.30-19.30, hvor der fra kl. 20.00 er mulighed for at ride med på en lille fællestur.

Ellers vil det være muligt at komme lørdag fra kl. 7.30-8.30, hvor der vil være gjort en paddock eller boks klar til dig.

Max deltager antal er 10 personer, minimum 6 personer for arrangementet bliver gennemført.

Tilmelding er bindende og skulle du blive forhindret må du forsøge at sælge din billet til et andet Stella medlem. Skulle dette blive aktuelt bedes du give arrangøren besked.

Sovepladser.
Der er 4 senge indendørs, 2 enkeltmands og 1 dobbelt seng.
Ellers vil der være rig mulighed for at opsætte telt eller campingvogn.
Det vil være muligt at kunne tage bad i løbet af weekenden.

Dette skal du medbringe.
Drikkevarer til eget forbrug hele weekenden, udover kaffe, juice og vand.
Kød til grillen lørdag aften, vi sørger for tilbehør (Pastasalat, salat og ovnstegte nye kartofler)
Personlige ejendele, sengetøj og hvad der ellers falder i din smag.
Hø, foder og vandspand til hesten, samt udstyr du skulle få brug for.

HUSK OGSÅ EN GOD FLUESPRAY TIL HESTEN, da der kan være mange klæg.

Hestene.
Enkelte heste vil kunne have mulighed for at stå på boks hele weekenden, pris 200,- som afvikles med Maja ved ankomst. Boksen vil være klar ved ankomst, og du har derfor pligt til at rengøre den inden afrejse ellers eftersendes en regning på 500,-

Heste som kan stå ude, vil få tildelt en opsat paddock. Der er enkelte muligheder for paddock med sparsomt græs, men giv besked i bemærkninger hvis din hest har et særbehov. Paddock er med i prisen, men du har pligt til at rydde paddock for klatter inden afrejse ellers eftersendes en regning på 500,-

KAGE.
Skulle du have lyst til at bage en kage til kaffen om lørdagen, modtages de med kyshånd.

Bemærkninger.
Skriv i bemærkninger hvis du har nogle ønsker.

  • Hvornår planlægger du at ankomme?
  • Hvor ønsker du at sove?
  • Paddock eller boks til hesten?
  • Vil du tage kage med?
  • Særbehov eller forholdsregler omkring dig og/eller din hest?
  • Evt. allergigener.

Program.
Fredag.
Det er muligt at ankomme fredag aften fra kl. 18.30-19.30
Der rides en lille fælles tur kl. 20.00 for dem som skulle have lyst, vi håber nemlig på skønt vejr til en aftentur.

Lørdag.
7.30-8.30 morgenmad for overnattende gæster (OBS morgenmad lørdag er tilkøb)
8.30-11.30 Undervisning v. Signe Hjort fra Synergi Hestar
11.30-12.30 FROKOST
12.30-14.30 Undervisning v. Signe Hjort fra Synergi Hestar
14.30-16.30 Fri leg, hygge, kaffe og kage.
16.30 hestene gøres klar til Øltølt/Champagnegalop.
17.00-18.00 Øltølt + Champagnegalop.
19.00 Aftensmad med efterfølgende hygge til vi ikke gider mere.

Søndag.
8.30-9.30 Morgenmad
9.40-12.00 Leg m. hest i Roundpen. Her skal vi sammen byde hesten op til leg med forskellige teknikker, kigge på hestens helhed og skabe dialog omkring det vi ser. Anne Nielsen vil starte med at fortælle omkring sin egen rejse med leg og samarbejde med heste via. Klikkertræning. Der vil afsættes tid til at vi kan have 1 hest i Roundpen af gangen.
12.00-13.00 Frokost
13.00-14.20 Leg m. hest i Roundpen.
14.20 Farvel og tak for denne gang.

Programmet er vejledende og vi forbeholder os ret til enkelte ændringer, det endelige program vil blive sendt ud til deltagerne minimum en uge inden ridelejrens start.

Det var alt for nu, vi håber at se lige præcis dig.

Venlig hilsen Maja og Anne.

Kontaktinformasjon til arrangøren

Stella Islandsheste Forening



Se arrangørklubben på SPORTI

Stella Islandsheste Forening

Møteplass/startsted

Hydevadvej 53
6230 Rødekro
Danmark Vis på kart Naviger her