VELKOMMEN TIL DANSK ISLANDSHESTEFORENINGS BANEANLÆG PÅ HEDELAND – DREVET AF FRIVILLIGE, FOR FRIVILLIGE❤
Leje og brug af Islandshestecenteret Hedeland
For at benytte baneanlægget, skal du enten:
- være deltager i et arrangement, hvor baneanlægget er booket
- have gyldigt klubårskort, årskort eller dagskort*.
Baneanlægget kan via SPORTI bookes af lokalklubber eller af personlige medlemmer af DI. Hvis du repræsenterer andre foreninger, klubber, skoler el.lign. foregår booking ved at kontakte Hedelandsgruppens kasserer på mail: kassererhedeland@islandshest.dk.
Baneanlægget er åbent for brug og leje i perioden fra medio april (præcist åbningstidspunkt afhænger af nedbør/frost) og min. til og med uge 42 (og længere, såfremt vejret og vedligehold tillader). Præcist åbnings-og lukningstidspunkt offentliggøres på Islandshestecenter Hedelands FB-side (Facebook). Såfremt der rides udenfor baneanlæggets åbningsperiode, opkræves gebyr for banepleje og reparation af skader (efter regning).
Produkter 2027
Der tilbydes pt. nedenstående produkter, hvor du kan læse mere om de enkelte produkter længere nede på denne side:
- A: Stævner, kurser og arrangementer hvor hele anlægget anvendes: Når du ønsker eneret til hele området
- B: Arrangementer hvor baneanlægget anvendes i begrænset omfang: Når du for en mindre gruppe ønsker adgang til banerne, men ikke har behov for eneret til hele anlægget (eksempelvis et kursus eller en ridelejr).
- C: Dagskort til brug af banerne: Købes på pladsen med MobilePay på nr. 332865
- D: Årskort til brug af banerne: For personlige, klubber og professionelle
- E: Øvrige priser: Diverse tilkøb (fx bokse, camping etc.)
Priser og booking 2027
For leje og brug af Hedeland gælder nedenstående priser og vilkår, idet ret til ændringer forbeholdes.
DI og lokalklubber under DI har forrang til og med 31. JANUAR 2027 for booking af stævner med min. 60 deltagere (produkt A jf. nedenfor). Fra den 1. FEBRUAR 2027 gives kalenderen fri til booking af andre og af andre typer af arrangementer, kurser og stævner med færre end 60 deltagere etc.
Hvis der er behov for at booke stævner (med min. 60 deltagere) længere ud i tid, end der er åbent i Sporti, kan forhåndsreservation (først til mølle) foregå ved at sende en mail til Hedelandsgruppens kasserer (kassererhedeland@islandshest.dk).
A: Stævner, kurser og arrangementer hvor hele anlægget anvendes:
- A1: 1-dags: 135 kr. tilmeldt ekvipage (minimum 4.050 kr. for 1 dag)
- A2: 2-dags: 170 kr. tilmeldt ekvipage (minimum 5.100 kr. for 2 dage)
- A3: 3-dags: 195 kr. tilmeldt ekvipage (minimum 5.850 kr. for 3 dage)
- A4: 4-dags: 215 kr. tilmeldt ekvipage (minimum 6.450 kr. for 4 dage)
OBS! Sæsonrabat i perioden 1/7-15/8: Prisen reduceres med 30% (rabatten fratrækkes ifm. slutfakturering).
OBS! Særlige vilkår for ungecamps kan aftales. Kontakt Hedelandsgruppen (kassererhedeland@islandshest.dk) for mere information.
Ved leje af hele anlægget til et 2-, 3- eller 4-dages arrangement, sørger Hedelandsgruppen for, at anlægget er blokeret for anden booking, dagen i forvejen, hvormed denne dag er ledig til klargøring uden betaling af lejepris.
Lejen inkluderer:
- Eneret til klubhus og baner – baneanlægget er således lukket for andre brugere i lejeperioden.
- Lydanlæg og walkies
- Dommerhuse, herunder borde, stole, kasser til pcére etc.
- Langhuset er til rådighed inkl. borde/stole til 100 pers. samt udekøkken, herunder mulighed for varmt vand, i Langhuset
- Ekstra ”pop-up”-telt (til eksempelvis dommerforplejning), 3 moduler af 6x4m samt 5 3x3m pavilloner (dommertelte).
- Begrænset køleskabsplads i klubhuset, 2 køleskabe med glasfront til café (Langhuset), kummefryser (Langhuset), kaffemaskiner og service.
- Gasgrill (OBS! Der skal efter arrangementet byttes til fuld gasflaske, så der er klar til næste bruger)
- Fritøse
- Container til hestegødning forefindes på pladsen (ved Ringborgen) og én tømning af denne er inkluderet i lejeprisen. Såfremt der er hø/wrap i containeren vil det dog medføre en ekstraregning for tømning. Ved indleje af yderligere containere, er tømning for egen regning
- Følgende er ikke inkluderet i lejen: camping på pladsen og brug af bokse i ringborgen. Der henvises til nedenstående afsnit E: Øvrige priser.
- Alle der booker anlægget, vil modtage adgangskoder og en skriftlig instruks om de praktiske forhold fra Hedelandsgruppens kasserer (kassererhedeland@islandshest.dk). Instruksen kan også hentes her: Hedeland Booking og kalender - Dansk Islandshesteforening
Lejer står selv for stævneudstyr*, evt. mobilbokse, spåner, opsætning/nedtagning af telte og ekstra toiletforhold, hvis der er behov for det. OBS! Ved opsætning af bad/toiletvogne betales et ekstra el- og vandgebyr på 500 kr. pr. enhed (toilet/bad).
*Såfremt din klub ikke råder over karaktértavler og båndfarver, er det muligt at låne dette. Kontakt Hedelandsgruppens kasserer (kassererhedeland@islandshest.dk).
Betingelser:
- Lejer står selv for viskestykker, håndklæder, håndklædepapir, toiletpapir etc.
- Lejer sørger selv for at vaske klude, viskestykker etc. som evt. lånes fra depotet/andre klubber.
- Lejer foretager banepleje såvel før som efter arrangementet. Til dette formål skal traktor etc. til banepleje lejes (jf. nedenfor under ”E Øvrige priser”).
- Lejer rydder op, tømmer køleskabe, rengør klubhus, området, folde (og evt. bokse), så stedet er klar til næste arrangement.
- For at gøre maskinslåning muligt i foldområdet, så vi kan få bugt med ukrudt, er der fjernet forsider (led-åbninger) og alt tråd mellem foldene (på tværs af bakken). Både pæle, isolatorer og tråd på bagsiderne er intakte, så strømmen fortsat kan føres rundt til alle folde. Derfor skal jeres ryttere medbringe hegnstråd/bånd og ledhåndtag (optimalt 4 stk. for nem tilkobling af 2 tråde i begge ender). De nederste 2 grupper af folde er dog uændrede.
- Vi gør opmærksom på, at Hedelandsgruppen på det kraftigste fraråder at:
- hingste opholder sig på fold uden opsyn
- heste overnatter på fold (for behov for overnattende heste, henviser vi til boksene i Ringborgen, jf. nedenfor)
- Vi vil gerne opfordre alle arrangører til at tilføje ovenstående i invitationen til arrangementet, herunder gøre jeres deltagere opmærksom på, at ophold for heste og deltagere på Hedeland foregår på eget ansvar og risiko. Skader på inventar etc. bedes meldes til Hedelandsgruppen.
B: Arrangementer hvor baneanlægget anvendes i begrænset omfang:
- B1: 1-dagskursus: 1.200 kr. (minimum 1.200 kr.) (ikke islænderhesterelateret: 1.700 kr.)
- B2: 2-dagskursus: 2.100 kr. (minimum 2.100 kr.) (ikke islænderhesterelateret: 2.600 kr.)
- B3: 3-dagskursus: 2.850 kr. (minimum 2.850 kr.) (ikke islænderhesterelateret: 3.350 kr.)
- B4: 4-dagskursus: 3.400 kr. (minimum 3.400 kr.) (ikke islænderhesterelateret: 3.900 kr.)
OBS! Sæsonrabat i perioden 1/7-15/8: Prisen reduceres med 30% (rabatten fratrækkes ifm. slutfakturering).
OBS! Særlige vilkår for ungecamps kan aftales. Kontakt Hedelandsgruppen (kassererhedeland@islandshest.dk) for mere information.
Lejen inkluderer:
- 12 deltagere til arrangementet (ekskl. underviser/facilitator)
- Adgang til baner - baneanlægget kan således benyttes af andre samtidigt.
- Eneret til klubhus
- Følgende er ikke inkluderet i lejen: camping på pladsen og brug af bokse i ringborgen. Der henvises til nedenstående afsnit E: Øvrige priser.
- Alle der booker anlægget, vil modtage adgangskoder og en skriftlig instruks om de praktiske forhold fra Hedelandsgruppens kasserer (kassererhedeland@islandshest.dk). Instruksen kan også hentes her: Hedeland Booking og kalender - Dansk Islandshesteforening
Betingelser:
- Lejer står selv for viskestykker, håndklæder, håndklædepapir, toiletpapir etc.
- Lejer sørger selv for at vaske klude, viskestykker etc. som evt. lånes fra depotet/andre klubber.
- Lejer rydder op, tømmer køleskabe rengør klubhus, området og folde, så stedet er klar til næste arrangement.
- For at gøre maskinslåning muligt i foldområdet, så vi kan få bugt med ukrudt, er der fjernet forsider (led-åbninger) og alt tråd mellem foldene (på tværs af bakken). Både pæle, isolatorer og tråd på bagsiderne er intakte, så strømmen fortsat kan føres rundt til alle folde. Derfor skal jeres ryttere medbringe hegnstråd/bånd og ledhåndtag (optimalt 4 stk. for nem tilkobling af 2 tråde i begge ender). De nederste 2 grupper af folde er dog uændrede.
- Vi gør opmærksom på, at Hedelandsgruppen Hedelandsgruppen på det kraftigste fraråder at:
- hingste opholder sig på fold uden opsyn
- heste overnatter på fold (for behov for overnattende heste, henviser vi til boksene i Ringborgen, jf. nedenfor)
- Vi vil gerne opfordre alle arrangører til at tilføje ovenstående i invitationen til arrangementet, herunder gøre jeres deltagere opmærksom på, at ophold for heste og deltagere på Hedeland foregår på eget ansvar og risiko. Skader på inventar etc. bedes meldes til Hedelandsgruppen.
C: Dagskort til brug af banerne
Det er muligt at købe et personligt dagskort til benyttelse af islandshestecenterets baner, såfremt du er medlem af en lokalklub under DI eller er personligt medlem af DI.
- C1: Dagskort for personlige medlemmer af DI: 75 kr. (betaling på MobilePay ved fremmøde på Hedeland)
- C2: Dagskort for medlemmer af en lokalklub under DI, som ikke er personligt medlem af DI: 150 kr. (betaling på MobilePay ved fremmøde på Hedeland)
OBS! Ved brug af anlægget til afholdelse af kurser, skal anlægget bookes, jf. ”B: Arrangementer hvor anlægget anvendes i begrænset omfang” (med mindre din underviser har Professionelt årskort, jf. D4). Denne bestemmelse er indsat for at sikre, at de som bruger og slider på banerne også er med til at dække omkostningen til vedligehold. Kurser med kontinuerlig ridning på banerne slider mere end lejlighedsvis ridning, hvorfor kurser generer behov for yderligere banevedligehold.
Vær opmærksom på, om du som underviser bliver omfattet af bestemmelserne for Professionelt årskort, jf. nedenfor under D4.
D: Årskort til brug af banerne
Det er muligt at købe et personligt årskort til benyttelse af islandshestecenterets baner, såfremt du er medlem af en lokalklub under DI eller er personligt medlem af DI.
OBS! Ved brug af anlægget til afholdelse af kurser, skal anlægget bookes, jf. ”B: Arrangementer hvor anlægget anvendes i begrænset omfang” (medmindre din underviser har Professionelt årskort, jf. D4). Denne bestemmelse er indsat for at sikre, at de som bruger og slider på banerne også er med til at dække omkostningen til vedligehold. Kurser med kontinuerlig ridning på banerne slider mere end lejlighedsvis ridning, hvorfor kurser genererer behov for yderligere banevedligehold.
Vær opmærksom på, om du som underviser bliver omfattet af bestemmelserne for Professionelt årskort, jf. nedenfor under D4.
Der er følgende muligheder for personlige årskort/dagskort:
- D1: Årskort for personlige medlemmer af DI: 300 kr.
- D2: Årskort for medlemmer af en lokalklub under DI, som ikke er personligt medlem af DI: 800 kr.
- D3: Klub-årskort, hvor lokalklubber under DI har mulighed for at købe klub-årskort til samtlige af klubbens medlemmer (der betales for medlemsantal jf. seneste indberetning til det Centrale ForeningsRegister) til en særligt favorabel pris pr. medlem af klubben: 50 kr.
- D4: Professionelt årskort for personlige medlemmer af DI, der er erhvervsdrivende med islandske heste: 6.500 kr. Se yderligere nedenfor under Ad. D4.
Ad. D4
Såfremt du er erhvervsdrivende, og ønsker at benytte baneanlægget regelmæssigt* som led i din hesterelaterede forretning (undervisningsaktivitet, træning af salgsheste samt andre heste i erhvervsmæssig regi, fremvisning af salgsheste, salgsvideo etc.), har du mulighed for at købe et professionelt årskort. Et professionelt årskort koster 6.500 kr. for hele sæsonen. Det er en betingelse for køb af dette, at du er personligt medlem af DI. Prisen på årskort for professionelle er højere end for private ryttere, idet professionelle giver et øget, kontinuerligt slid på banen og dermed øget behov for vedligehold, fornyelse, banepleje etc. Omkostningen skal ses som et alternativ til i eget regi at anlægge og vedligeholde baner.
*Ved regelmæssig benyttelse af anlægget forstås 4 eller flere gange på en sæson.
OBS! Der udføres kontrol af gyldigt årskort (ved personlig forespørgsel samt overvågningskamera) og brud på ovenstående vil medføre bøde på trippel takst.
E: Øvrige priser
- Leje af bygningsfaciliteterne (klubhus og langhus inkl. al løsøre etc.): 2.000 kr. pr. dag (ikke islænderhesterelateret: 2.500 kr. pr. dag). Dette bookes ikke via Sporti, men via henvendelse til Hedelandsgruppens kasserer kassererhedeland@islandshest.dk)
- Leje af bokse i Ringborgen (bookes ikke via Sporti, men via henvendelse til Hedelandsgruppens kasserer (kassererhedeland@islandshest.dk):
- 1-dags arrangementer: 200 kr. pr. boks pr. arrangement
- 2-dags arrangementer: 300 kr. pr. boks pr. arrangement
- 3-dags arrangementer: 500 kr. pr. boks pr. arrangement
- 4-dags (eller længere) arrangementer: 700 kr. pr. boks pr. arrangement
- Tømning af affaldscontainer: 525 kr. pr. dag*
- Traktor, vandvogn og tromle til banepleje: 1750 kr. pr. dag (inklusive brændstof)**
- Ved opsætning af bad/toiletvogne betales et ekstra el- og vandgebyr på 500 kr. pr. enhed (pr. toilet og pr. bad) pr. arrangement
- Ved camping betales et ekstra el- og vandgebyr på 150 kr. pr. enhed (campingvogn/trailer/telt etc.) pr. arrangement (bookes ikke via Sporti, men via henvendelse til Hedelandsgruppens kasserer kassererhedeland@islandshest.dk)
- Manglende rengøring af klubhus, herunder vask af viskestykker etc.: 2.000 kr.
- Manglende rensning af fold: 500 kr. pr. fold
- Manglende rensning af boks: 750 kr. pr. boks
*Prisen er fastsat ud fra et mål om omkostningsdækning og er beregnet efter omkostningen for et heldags-arrangement med 60 deltagere. Som udgangspunkt faktureres derfor 525 kr. pr. dag anlægget lejes, hvor der dog kun faktureres 100 kr. i affaldsgebyr for leje med begrænset omfang (produkt B).
Prisen kan i øvrigt blive reguleret efter gældende takster, idet Hedeland er omfattet af bestemmelserne om affaldssortering for erhvervsdrivende.
**Alle maskiner er af ældre dato men passes og vedligeholdes efter alle kunstens regler. Nedbrud kan dog forekomme og i den situation vil Hedelandsgruppen være behjælpelig, herunder evt. indleje maskiner.
Vedr. betaling og afbestilling
Baneanlægget bookes via Sporti, hvor også bestilling af årskort (D1-D4) finder sted (kan først købes efter årsskiftet).
I forbindelse med booking af Hedeland indbetales min. 50% af lejeprisen for arrangementet (med det forventede antal deltagere samt evt. tilkøb), hvorefter bookingen er registreret i kalenderen og er gældende. Vi gør opmærksom på, at der ved bookingen alene kan betales med betalingskort. Såfremt bookingen foretages af en klub, der ikke har et betalingskort, kan det derfor være en mulighed at lave et udlæg til bestillers konto, som derefter foretager bestillingen via Sporti.
Restbeløbet inkl. eventuelle yderligere ydelser opkræves på faktura efter afholdelse af arrangementet. Restafregningen betales via kontooverførsel (og ikke via betalingskort).
Ved afbestilling indtil 2 måneder før booking krediteres og tilbagebetales det indbetalte beløb, fratrukket minimumslejen (jf. ovenfor). Ved senere afbud tilbagebetales intet. Såfremt depositum ikke er indbetalt, modtager lejer en faktura på minimumslejen (jf. ovenfor).
Opstår der forhold, som Hedelandsgruppen ikke har indflydelse på, der gør, at aftalte booking ikke kan gennemføres, tilbydes alternativt dato. Såfremt dette ikke er praktisk muligt, tilbagebetales depositum samt evt. andet på forhånd indbetalt beløb.
Praktiske oplysninger
Som et forsøg på at få bugt med uønsket ukrudt på foldene og gøre maskinslåning i foldområdet muligt, er de faste folde på Hedeland pillet ned. Brugere af området skal således selv medbringe hegnsmateriale. Der skal medbringes hegn/bånd til 2 tråde (til forsiden af folden og til begge sider) samt 4 ledhåndtag for tilkobling til strøm (til bagsiden af folden).
Både pæle, isolatorer og tråd på bagsiderne af foldene er intakte, hvormed strømmen fortsat kan føres rundt til alle folde. De nederste 2 grupper af folde er pt uændrede.
Sikkerhed, retningslinjer og praktiske oplysninger
- Bil/trailer parkeres ovenfor anlægget, medmindre du er deltager i et arrangement, hvor baneanlægget er booket. Dette gælder uanset om lågen står åben ved ankomst (hvilket kan skyldes kortvarigt besøg af håndværkere etc.). Såfremt din bil/trailer holder parkeret nede ved anlægget og lågen bliver lukket og låst inden du har forladt området, skal du selv tilkalde låsesmed (for egen regning).
- Det er et krav at alle ryttere bærer ridehjelm ved ridning på anlægget
- Ved flere ryttere på banerne samtidig skal disse passere hinanden ”venstre mod venstre”
- Efter endt ridning skal du fjerne alle efterladenskaber efter dig – også på parkeringsplads etc. Der vil være greb og trillebør til rådighed.
- For at sikre, at de som benytter (og dermed slider på) banerne er med til at bidrage til fastholdelse af banernes kvalitet, udføres kontrol af gyldigt årskort (ved personlig forespørgsel samt overvågningskamera). Brud på ovenstående vil medføre bøde på trippel takst.
- CHR-nummer på Hedeland er: 135251
Adresse og kontaktoplysninger
Islandshestecentret Hedeland
Stærkendevej 226a
2640 Hedehusene
Jan Holmgaard Christensen, tlf. 20223223
Leif Andersen, tlf. 24464892, e-mail: hedeland@islandshest.dk