DI: 3. Hingste- & hoppekåring, Hedeland

1. - 3. juni 2012

Så er det tid til at tilmelde til årets tredie kåring!

Hvor:
Den finder sted på DI´s eget baneanlæg på Hedeland, Stærkendevej 266A, 2640 Hedehusene i dagene 1 - 3 juni 2012.

Du skal som hesteejer udfylde en tilmelding for hver hest men du kan godt sende en samlet bestilling med flere heste og ydelser. Der betales med dankort via Sporti.

Husk at alle forhold vedrørende din hest skal være på plads og iorden, såsom gyldig vaccination, at hesten er oprettet i World Fengur, at ejerforholdet er i orden samt et opdateret hestepas.

Specielt til hingsteholdere:
Det er vigtigt at forhold omkring DNA og spat er på plads inden hingsten er på kåringspladsen.

  • DNA afstamningskontrol skal være positivt bekræftet og registreret i World Fengur. Dette gælder for alle hingste til fuldkåring. Desuden gælder det for unghingste, der søger bedækningstilladelse. Dette skal være i orden inden en sådan kan udstedes.
  • Spatfotografering skal være positivt bekræftet og registreret i World Fengur. Gælder for hingste 5 år og ældre.
  • Testikel kontrol foretages ved dyrlægekontrol på kåringspladsen, - 25 % forskel i størrelsen giver anmærkning i WF - ved 50% forskel kan hingsten ikke godkendes som avlshingst.

Så her mens der er tid, få de ting aftalt og udført af dyrlægen.

For 4 -års hingste er det vigtigt at skelne mellem en fuldkåring og en bygningsbedømmelse. Har man valgt en fuldkåring, skal hingsten opnå 7,75 i gennemsnit for at blive godkendt som avlshingst.

En unghingst eller unghoppe 3 og 4 års bedømmes færdig på en dag.

DI har et tilbud til alle tilmeldte heste om at få et billede af hesten i WF, hvis det medbringes på et USB-stik til kåringen. På denne måde indgår det til WF sammen med kåringsresultatet.

Du kan tilmelde i følgende kategorier:

  • Unghingst til bygningsbedømmelse 3 - 4 års. Pris 1000,- dkr.
  • Hingst bygn - og ridebedømmelse 4 års og ældre. Pris 1700,- dkr.
  • Hingst til kåringsbekræftelse (Nyimporterede, kårede hingste) Pris 1400,- dkr.
  • Hoppe byg - og ridebedømmelse 4 års og ældre. Pris 1500,- dkr.
  • Vallak byg - og ridebedømmelse 4 års og ældre. Pris 600,- dkr.
  • Unghoppe bygningsbedømmelse 3 - og 4 års. Pris 500,- dkr.
  • Hingste og hopper til afkomskåring (Særligt tilmeldingsskema) Pris 0,- dkr.
  • Heste til avlsshow(kårede hingste, hopper og vallakker) Pris 300,- dkr. (Skriv venligst i feltet "andre informationer" til arrangøren om hesten vises alene eller sammen med flere af dine heste osv)

Der kan tilkøbes følgende:

  • Bestilling af boks inkl. 1 pakke spåner. Pris 400,- dkr. (Bemærk størrelsen er standard Hedeland boks)
  • Bestilling af seperatfold. Pris 150,- dkr.
  • Bestilling af campingplads uden el. Pris 300,- dkr.

Hvis du ønsker motel/hotel henvises til Hedehusene og Roskilde. Tune konferencecenter ligger i nærheden og kan evt også kontaktes.

Tilmeldingsfrist til kåring 3 er senest d. 18 maj 2012 kl. 23.45.

Hold øje med mulighed for tilmelding på www.islandshest.dk.

Hvis du er i tvivl om noget, kontakt da endelig sekretariat@islandshest.dk , tlf: 87475075 eller telefax: 87475074 som vil kunne være behjælpelig med evt spørgsmål eller videresendelse heraf. Kåringsleder, Tenna Salmonsen: 22646301/tenna-4@hotmail.com

Vel mødt
DI- Avlskomité/2012

Kontaktuppgifter till arrangören

Dansk Islandshesteforening


Mötesplats/startplats

DI’s Islandshestecenter Hedeland
Stærkendevej 266A
2640 Hedehusene
Danmark Visa på karta Navigera här