Geysir Masters DRL

19. - 20. september 2026

TRADITIONEN TRO
GEYSIR MASTERS 2026

Geysir Masters afholdes på Islandshestecenter Hedeland midt i det skønne naturområde Hedeland. Det afvikles på 250 m ovalbane. Vi rider gangartsklasser lørdag og tølt-klasser søndag. Vi rider udtagelser og finaler begge dage.
Det er et åbent klubstævne A-B-C-D, DRL-stævne 19. og 20. september 2026. A-finaler ved minimum 6 deltagere, B-finaler i det omfang der er plads i programmet. Der vil være fine sponsorpræmier til vinderne. 
Det højest placerede Geysirmedlem i hver klasse får titlen Geysir Masters 2026.

Reglement
Der rides efter gældende regler i FEIF Rules and Regulations 2026 samt Regler for stævneridning i Danmark. Der udføres udstyrskontrol der udtages 25 % af Icetest.

HUSK RYTTERLICENS. Læs regler og tag DIs E-learningskursus om hestevelfærd Du kan godt;-). Unge under 15 er undtaget.

Det er dit ansvar at hesten er vaccineret i henhold til gældende regler.

Der udbydes følgende klasser:

A – Klasser DRL
T1, T2, V1, F1

B – Klasser DRL
T3, T4, V2, F2

C – Klasser DRL
T5 og V3

D – Klasser
T6, T8, T8j, V5 og V5j.

Tilmelding 
Vi åbner 1. august kl. 20.00. Sidste frist for tilmelding er fredag 11. september kl. 23.59.
Der er plads til 90 ekvipager og 10 på ventelisten. En klasse gennemføres ved minimum tre ryttere på samme volte. Hver rytter kan højst tilmelde to heste.

Ventelisten
Tilmelding til ventelisten er bindende indtil 13. september 2026 og er tilmelding med fuld betaling. Efter 13. september kan man stadig blive tilbudt plads, men kan takke nej til pladsen. Får du en plads fra ventelisten og alligevel ikke har mulighed for at komme til start betragtes dette som en framelding. Får man ikke en plads til stævnet, tilbagebetales ens deltagergebyr automatisk via Sporti, minus Sporti-gebyr. 

Priser
Deltagerbetaling er et grundbeløb 450 kr. inkl. fold. Geysirmedlemmer får 100 kr. rabat på grundbeløbet og kan tilmelde sig stævnet to dage før alle andre. Link til Geysir Medlemskab

275,- pr. A-klasse
175,- pr. B/C-klasse

700,- Boks i Hedelands nyrenoverede Ringborg Husk at medbringe spåner.

Ændringer og refundering 
Hest eller rytter, ikke begge og klasse kan ændres mod betaling indtil 13. september. Det koster kr. 250,- pr. ændring. Derudover refunderes startgebyr kun ved fremvisning af læge- eller dyrlægeerklæring, dog modregnes et gebyr på kr. 100,-.

Indtjek senest en time før start
Stævnet starter kl. 9.00, der er ryttermøde kl. 8.30, indtjek fra kl. 7.30. Der er online tjek-in i IcetestNG, du får en mail, tjek din spamboks. Har du ikke modtaget mail, skal du tjekke ind i sekretariatet hos Sarah inden du læsser hest af! Er du forsinket eller kommer ikke ring på tlf. 25702002. Alle ryttere skal være tjekket ind og meldt til start senest en time før klasse-start. 

Program og hjælperplaner
Tidsprogram, hjælperplaner bliver sendt ud via sporti, og ligger på, stævnets facebookside Geysir Stævner (https://www.facebook.com/groups/820873877236932). Startlister kan findes på IcetestNG og opslag på pladsen senest en time før start.
Flyvende starter. Vi forbeholder os ret til eventuelle ændringer af tidsplan og starter, så hold øje og hør efter annonceringer på pladsen.
Hjælpere: Alle deltagere skal være villige til at påtage sig en hjælpertjans – der vil naturligvis blive taget hensyn til hvornår man skal ride. Du skal krydse af på tilmeldingen, så vil vi tilstræbe os på at fordele opgaverne. 
Hjælperplanen sendes ud torsdag i ugen op til stævnet. Vær klar til aftalt tid til din tjans. Man skal selv finde en afløser, hvis man ikke kan varetage sin opgave – husk at melde det til Sarah i sekretariatet.

Café ’Ørerne fremme’
Tilkøb af frokost. Vi kører bagerens bedste sandwich, handlet lokalt og skal bestilles på forhånd ved tilmelding for at undgå madspild. I cafeen kan du desuden købe snack, hjemmebagt kage, slik, kaffe, the, øl og vand.

Foldplan og bokse
Hedeland har fyrre folde. Ved foldene er der fire faste pæle til hver fold. Man skal selv medbringe hegnsmateriale. Husk at sætte hegn om hele folden også mod naboer.
Foldene skal efterlades muget og renset for stråfoder/foderrester. Sker dette ikke opkræves 500 kr., hvilket accepteres ved tilmelding. Brug kun den fold du får anvist! 
Hestemøg kan aflæsses i containeren ved ringborgen.

Dommere:

  • Karin Hassing (FEIF)
  • Charlotte (DK NA)
  • Julia Sander (DK LO)
  • Hrannar Gunnarsson (DK LO)
  • Lise Galskov (FEIF)
  • Dorthe Rostock (DK NA)
  • Pia Hansen (FEIF)

Al ophold for heste og deltagere på Hedeland under stævneafholdelsen er på eget ansvar og risiko. Laver du eller din hest skader på inventar bedes du melde det i sekretariatet.

Kontakt 
Annie mail: annie_rasch@hotmail.com

De bedste hilsner
Geysir Stævneudvalg
Vi glæder os til en skøn dag på Hedeland

Kontaktuppgifter till arrangören

Geysir Klubben



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteforeningen Geysir

Mötesplats/startplats

Islandshestecentret Hedeland
Stærkendevej 226a
2640 Hedehusene
Danmark Visa på karta Navigera här