13. - 14. juni 2026
58 inskrivna
Det er med stor glæde, at Islandshesteklubben Jörfi Hedeland endnu en gang inviterer til Pas-stævne på Hedeland.
Vi glæder os til at byde ALLE velkomne til et festligt stævne, hvor gangarten pas igen er i fokus.
Stævnet er et WRL/DRL-stævne og der udbydes følgende discipliner:
Pasbanen:
P1, P2, PP1
Kamera-målfoto i P1.
Ovalbanen:
5.1, 5.2
4.1, 4.2, 4.5
T.1, T.2, T.3, T4, T6, T8
Ovalbane disciplinerne afholdes kun så frem der er 6 deltagere.
Vi har i år valgt kun at lave udtagelser, derfor vil der IKKE blive afholdt finaler ved dette stævne. Vi har valgt at gøre det på denne måde for at flere ryttere kan prøve de skønne baner der skal rides DM på.
Dommere:
Johan Häggberg (SE) FEIF
Alexandra Dannenmann (US) FEIF
Lisa Olovsson (SE) FEIF
Lena Lennartsson(SE) FEIF
Fabian Schmidt (DK) NAT.
Julie Holtsbo (DK) NAT.
Helle Brendstrup (DK) NAT.
Tilmelding:
Tilmelding foregår via Sporti og åbner for Jörfi medlemmer d. 29/3- 2026, kl. 17 og andre d. 31/3, 2026 kl.17.
Max. 3 heste pr. rytter.
Priser
Venteliste:
Der oprettes venteliste, og tilmelding hertil er bindene, indtil den 1/6-26.
Såfremt man ikke får plads, tilbagebetales pengene herefter. Får du en plads fra ventelisten og alligevel ikke har mulighed for at komme til start betragtes dette som en framelding.
Tilbagebetaling
Kan kun ske ved fremvisning af læge- eller dyrlægeattest, og det skal ske senest d.5. juni 2026 og fratrækkes et ændringsgebyr på 200 kr. Boks tilbagebetales ikke, men kan frit sælges til anden deltager. Giv besked til sekretariatet herom.
Efter stævnets start skal alle henvendelser vedr. frameldinger etc. ske ved fysisk fremmøde i sekretariatet.
Fold/Boks
Fold er til rådighed i løbet af dagen (de faste folde på Hedeland).
Vær opmærksom på, at der laves foldplan, så vallakker og hopper står i hver sin række, af sikkerhedsmæssige hensyn. Hingste tilbydes ikke fold, og skal derfor opholde sig på boks. Har du særlige ønsker om at stå sammen med en anden rytter, så skriv dit ønske i bemærkningsfeltet i tilmeldingen, så skal vi gøre vores bedste for at få det til at lykkedes.
Folde og bokse skal slutmuges grundigt inden afgang og der pålægges et gebyr på 1500 kr. hvis der ikke er muget tilfredsstillende.
OBS! Alle tildeles et foldnummer, hvorfor det er vigtigt at du kun benytter egen fold. Manglende slutmugning opkræves til den person, der er tilknyttet nummeret, uanset om en anden har benyttet folden. Hestemøg m.m. kan aflæsses i containeren ved ringborgen.
Såfremt din tildelte fold er optaget af andre, så kontakt straks sekretariatet herom.
Al ophold for heste og deltagere på Hedeland under stævnet er på eget ansvar og risiko. Laver du eller din hest skade på inventar e.l. bedes du melde det i sekretariatet.
Indtil d. 1/6 er der muligt med ændringer, dette koster 200kr. pr. ændring.
Reglement
Der rides efter FEIF Rules and Regulations 2026 samt "Regler for stævneridning i Danmark", som kan ses på www.islandshest.dk
Praktiske oplysninger
Der vil ikke være en ledvogter, til dette stævne, hvilket betyder at leddet som udgangspunkt vil stå åbent. Hvis man vil have lukket leddet skal man derfor selv have en hjælper med som kan lukke for en.
Hjælperplan
Traditionen tro, vil vi ikke pålægge jer en hjælpertjans, men vi vil sætte stor pris på at i tager en tjans og hjælper os, så vi ikke behøver løbe lige så hurtigt denne weekend.
For jer der vælger en hjælper opgave, vil hjælperplanen blive udsendt senest to dage før stævnet - så hold øje med denne. Man skal selv finde en afløser, hvis man ikke kan varetage sin opgave – husk at melde det til sekretariatet eller til stævneleder Nete.
Check-in etc.
Check in fra d. 12 juni, tidspunkt kommer i info-mail.
Ekvipagen skal være tjekket ind senest 1 time før den første klasse, man skal ride begynder, ellers bliver man automatisk diskvalificeret.
Ved check-in (ikke online) skal der fremvises gyldigt vaccinationsbevis for hesten.
Du underskriver ved tilmelding tro-og love erklæring samt erklæring på, at hesten er vaccineret efter DI’s regler.
Startlister/Tidsplan
Startlister og tidsplan vil løbende blive opdateret på ticker.icetestng.com.
Endelige startlister vil foreligge senest en time før klassens start.
SOME
Ved tilmelding til passtævnet 2026, giver rytteren samtykke til, at billeder og videoer optaget i løbet af stævnet, må bruges til promovering af stævnet, på sociale medier, samt vores sponsorers platforme.
Tilmelding lukker d. 1/6, kl. 23.59.
Kontaktoplysninger
Stævneleder:
Nete Bak
netebak@gmail.com
tlf. 20606150
Islandshesteklubben Jörfi Hedeland
Islandshestecentret Hedeland
Stærkendevej 226A
2640 Hedehusene
Danmark
Visa på karta
Navigera här