Lördag den 26. september 2026
2 inskrivna, 33 av tillgängliga platser

ASKA Føl- og Unghesteshow
Skårup Overgård, nær Skanderborg
Lørdag den 26. september 2026 kl. 9.00
Det er med stor glæde, at ASKA igen inviterer til Føl- og Unghesteshow – i ridehallen på Skårup Overgård. Vi glæder os til en dag i avlens tegn, hvor vi hylder de unge heste og det store arbejde, der ligger bag avlen.
Arrangementet henvender sig til alle med interesse for islandske føl og ungheste – uanset om du er erfaren avler eller nysgerrig hesteejer med en unghest. Kom og vær med, når vi sammen fejrer avlsarbejdet og får dommerens blik på de unge hestes kvaliteter og potentiale.
Vi er glade for igen at kunne byde velkommen til Karsten Andersen som dommer. Karsten blev i 2025 officielt FEIF-certificeret føl- og unghestedommer og har mange års erfaring som ringmaster ved danske kåringer og som aktiv avler af islandske heste.
Karsten driver sit eget stutteri, Sólvig, i Østjylland og har et skarpt øje for type, bygning og bevægelse. Han formidler sine vurderinger på en engageret og letforståelig måde, og vi glæder os til endnu en dag fyldt med faglighed, inspiration og gode bedømmelser.
Hvorfor deltage?
Føl- og unghesteshowet er en oplagt mulighed for at få en faglig vurdering af din hests kvaliteter og udviklingspotentiale. Bedømmelsen giver værdifuld feedback, uanset om du avler med henblik på fremtidige kåringer, salg eller blot ønsker en professionel vurdering af din unghest.
Samtidig er dagen en hyggelig mødeplads for alle med interesse for avl af islandske heste.
Hvad bedømmes?
Vi tilbyder bedømmelser i følgende aldersklasser:
Klasserne opdeles i hopper og hingste/vallakker, hvis deltagerantallet gør det muligt.
Der vil være rangering af de tre bedste i hver klasse. Der uddeles rosetter til alle deltagere samt et æresbånd til dagens bedste føl og dagens bedste unghest.
Sådan foregår fremvisningen
Det endelige program tilpasses efter antal deltagere.
Pris
Early Bird – tilmelding senest kl. 20.00 den 10. august 2026
Ved tilmelding efter kl. 20.01 den 10. august 2026
Rabat ved flere heste
Fold
Halvdagsboks inkl. halm
Der er 10 bokse til rådighed om formiddagen og 10 om eftermiddagen efter først-til-mølle-princippet. Ønskes boks hele dagen, bookes både en formiddags- og en eftermiddagsboks.
Boksene skal tømmes for klatter ved afrejse.
Praktisk information
Vil du være bedst muligt forberedt?
Deltag i ASKA's Bedømmelsesklinik med Karsten Andersen lørdag den 22. august 2026 – også på Skårup Overgård.
Her får du værdifuld viden om opstilling, præsentation og fremvisning af føl og ungheste samt gode råd direkte fra dommeren.
Tilmeldingen findes på Sporti.
Chipmærkning og DNA
Efter showet vil der være mulighed for chipmærkning og/eller DNA-prøve ved Seges.
Ønsker du dette, bedes du give besked ved tilmeldingen.
Vejledende priser:
Betalingen sker direkte til Seges og ikke via ASKA.
Vi glæder os til en dag fyldt med flotte ungheste, faglig inspiration, avlsglæde og hyggeligt samvær. Uanset om du kommer med hest eller som tilskuer, håber vi, at du vil være med til at gøre dagen til en fest for den islandske hest.
Vi ses til ASKA Føl- og Unghesteshow 2026!
ASKA
Skårup Overgård
Ellelausvej 1
8660 Skanderborg
Danmark
Visa på karta
Navigera här