Lördag den 24. oktober 2026

Kom og vær med til hyggestævne i Hekla.
Vi vil gerne invitere til et efterårs hyggestævne på Heklas fantastiske baneanlæg. Den mørke tid nærmer sig med hastige skridt og vi vil gerne slutte stævnesæsonen af på vores fantastiske baneanlæg. Vi håber, at rigtigt mange har lyst til at bakke op om vores arrangement.
Dommerne er klubbens dygtige ryttere.
Du har nu muligheden for at ride et hyggestævne uden det koster en formue, da stævnet ikke kræver rytterlicens. Er du uden stævneerfaring er dette stævne også en god mulighed. Har du redet stævner før, er det her, du kan afprøve sværere klasser end du plejer at ride!
Det er også her, hvor “alle hjælper alle”, og sammen klarer vi opgaverne, som hører stævner til. Nogle hjælper i cafeteriet, nogle åbner leddet ind til banen, nogle sætter farvebånd på rytterne, nogle er dommersekretærer osv. Hjælperplanen sendes ud, sammen med rytterbrevet og stævne info.
Vær OBS. på regler fra FEIF med antal gange en hest må starte på én dag:
Både udtagelsesklasser og finaler tæller med i antal starter pr. dag.
Reglerne kan findes her under FEIF rules and regulations sport 2025.
KLASSER
Følgende klasser vil blive afviklet på ovalbanen:
Der afvikles finaler i alle gangartsklasser og evt, i tøltklasserne hvis programmet tillader det.
Der kan samlet tilmeldes 2 klasser, enten en tølt- og gangart klasse, eller to tølt klasser eller 2 gangartsklasser.
Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Hesten skal være vaccineret efter gældende regler.
Har du spørgsmål dertil, kontakt os gerne!
Der rides med flere på banen i alle klasser. Tidsplan og deltagerliste vil være på Ticker et par dage inden stævnestart. Hold øje med Ticker på stævnedagen, da tidsplanen kan ændres.
PRÆMIERING
Der præmieres de 5 bedste i klassen. Samt juniorer/ungryttere præmieres for sig samlet.
TILMELDING
Max 55 deltagere - Kun for Hekla medlemmer!
Er du ikke medlem af Hekla endnu: Bliv medlem
Man tilmelder sig på SPORTI. Prisen er 350 kr. pr. ekvipage + sporti gebyr.
CAFETERIET
Der kan købes mad og drikke i klubhuset, så lad endelig madpakken blive hjemme.
INFORMATION
Der er elektronisk “Tro & Love-erklæring” og elektronisk indtjek via mail dagen inden stævnet. Husk, der skal være laves ind tjek senest 1 time inden start.
Der kan tilkøbes fold eller man kan gratis laves folde på Heklas område. Man skal selv medbringe foldredskaber og strøm.
Tilmeldingen er bindende! Der vil blive oprettet en venteliste på 10 personer via Sporti. Det er kun på Sporti, man kan komme på venteliste.
Ved framelding skal der foreligge en læge-/dyrlægeerklæring, hvis refundering ønskes. Evt. refundering fratrækkes et administrationsgebyr.
Kl. 8:45 Dommer/Ryttermøde (ved klubhuset) Stævnet starter lige herefter.
Ved for få tilmeldte forbeholder vi os retten til at aflyse stævnet. Ved evt. aflysning tilbagebetales pengene fratrukket Sportis administrationsgebyr.
Ved spørgsmål til stævnet kontaktes via oplysninger på denne side.
Vi glæder os til et stævne med stor tilslutning, dejlige heste og godt vejr!
De allerbedste hilsener fra Hekla
Nordjysk Islandshesteforening Hekla
Hjallerup Engvej 1A
9320 Hjallerup
Danmark
Visa på karta
Navigera här