Skeifa: Efterårsstævne DRL

Samstag den 26. September 2026

19 eingeschrieben

Vi er så klar – og nu vil vi gerne byde jer hjertelig velkommen til årets sidste DRL stævne hos Skeifa.
Stævnet afholdes som et ABD-DRL stævne på Davindebanen.

KLASSER

  • DRL stævne:
    5.1, 5.2, 4.1, 4.2, T.1, T.2, T.3, T.4
  • D-stævne:
    4.3, 4.5, 5.3, T.6, T.5 og T.8

Til dette stævne betaler du et startgebyr og en pris pr. klasse du tilmelder dig.
Tilmelding åbner 11. august kl. 20

PRÆMIER
Der vil være finaler i klasser med mere end 6 startere, og hvis der er junior-/ungryttere nok, og tidsplanen tillader det, vil der også blive afholde særskilt finale for dem.
Top 6 vil blive præmieret og bedste Junior og Ungrytter i hver klasse.
Max. deltagerantal på 60.
Fyldes stævnet oprettes der venteliste på 20 ekvipager. Hvis man ikke får plads fra ventelisten returneres pengene efter stævnet.
Vi kan ikke love dig, at stævnet gennemføres, hvis der tilmeldes færre end 30. Ved evt. aflysning af stævnet får du pengene retur.

REGLER
Der rides efter de på stævnedagen gældende FEIF Rules and Regulations og regler for stævneridning i Danmark. Se mere på www.islandshest.dk under sport.  
Husk vaccinationsregler, se dem på www.islandshest.dk.
Din tilmelding er bindende. Det er ikke muligt at få pengene tilbage efter tilmelding, med mindre der fremvises egenbetalt dyrlæge/lægeerklæring.
Ønsker du at sælge din plads kontakt ns@skeifa.dk der fratrækkes håndteringsgebyr på 100 kr.

PRISER
Startgebyr:
350 kr. pr. Ekvipage for Skeifa-medlemmer
550 kr. for ikke-medlemmer.
Pris pr. klasse 100 kr.
Ved rettelser efter sidste tilmeldin er der et gebyr på 100 kr.

Husk du skal have rytterlicens, se mere her. Rytterlicens købes via sporti, se her.
Tilmelding slutter 14. september 2026 eller før ved max. antal.

HUSK!
Ved køb af rytterlicens til 2026 skal DIs E-learningskursus i hestevelværd være bestået. Dog gælder det, at juniorryttere under 15 år fritages fra dette krav. Aldersgrænsen følger kalenderåret - dvs. at hvis man f.eks. fylder 16 år i 2026, skal man tage kurset.
Kursuset skal tages minimum 24 timer før man kan købe rytterlicens, så få taget det i god tid.

PROGRAM
Konkurrencerne begynder ca. kl. 9.00 og slutter senest kl. 17.30.
Nærmere program vil blive lagt op på IceTestNG omkring 1 uge før stævnet. Startlisterne kan opdateres indtil 1 time før klassestart.
Husk at være tjekket ind og på pladsen senest 1 time inden klasse start. Mere info om check ind sendes op til stævnet.
Det er tilladt at starte op til 4 klasser, vær dog opmærksom på hvor mange gange din hest må starte på én dag. Der garanteres ikke at der kan tages hensyn til deltagere som starter flere gangart eller tølt klasser.

DOMMERE

  • Julie Holsbo
  • Fabian Schmidt
  • Iben Merete Toftvang
  • Tanja Hagensen
  • Helle Brendstrup
  • Julie Clasen

PRAKTISK
Vi har brug for hjælpere til flere ting, så hvis du kender en der gerne vil hjælpe, vil vi gerne have besked. Skriv til ns@skeifa.dk men ryttere bedes også tilbyde sig som hjælpere, som det fremgår ved tilmelding. Det kan dog fravælges ved betaling af gebyr på 150 kr.
Fold kan laves på græsarealerne, - husk foldmateriale, strøm og vandspand. De permanente folde vil være reserveret til stævnearrangører.
Husk du skal fjerne hestepærer, strå mv. inden du tager hjem. Dette skal blot ud i krattet.
Der er ikke mulighed for boks. Husk hvis man deltagere med hingst skal denne være under opsyn hele tiden.

Vi glæder os til at se jer til et hyggeligt efterårstævne på Davindebanen.

De bedste hilsner
Skeifas stævneudvalg

Kontaktinformationen des Veranstalters

Skeifa – Fyns islandshesteklub



Se arrangørklubben på SPORTI

Skeifa Fyns Islandshesteklub

Treffpunkt/Startort

Davindebanen
Udlodsgyden 52
5220 Odense SØ
Danmark Auf der Karte anzeigen Hier navigieren