8. - 10. Mai 2026
Forårstur til Møn
Møn maj 2026
Hrimnir inviterer igen i år dig og din hest til rideweekend på Møn ”the Lodge” fra fredag den 8. maj til søndag den 10. maj 2026.
Møn er smukt og der arrangeres to guide ture lørdag og søndag så to skønne ture skulle være sikret. Fredag er vi på tur på egen hånd.
Vi har 13 sovepladser på The Lodge og folde til 13 heste. Vi opdeler foldene efter ønske. Der er ligeledes mulighed for at din hest kan overnatte i den tilhørende stald. Der er 7-8 store bokse.
Hrimnir medbringer stævnehegn og foldene deles op til 2-3 heste i hver lod.
Der plejer at være rigeligt med græs på foldene, men har du et ønske om at din hest skal have foder, hø eller wrap skal du selv medbringe dette. Ditto gælder det for strøelse i boks – enten spåner eller hamp.
Turen indeholder to overnatninger, to gange aftensmad, to gange frokost og to gange morgenmad. Der nedsættes grupper som skal stå for planlægning, indkøb (indenfor et givent budget) og tilberedning af måltidet. Har du ønsker om at komme på en specifik madgruppe – så skriv en sms til Susanne, tlf. 30702720. Du skal også huske at give besked om allergier eller om du er vegetar.
Alle medbringer selv drikkevarer til hele weekenden.
Indkvartering er på to- eller tre mandsværelser, som indeholder en blanding af dobbeltsenge og enkeltsenge. I bookningen er der inkluderet dyner, puder og sengetøj. Du skal selv medbringe håndklæder og et par viskestykker og en karklud.
Vi fordeler værelserne mellem os når vi ankommer.
Du kan også tilmelde dig turen uden hest. Møn byder på mange smukke vandre og cykelture.
Transport af dig selv og din hest må du selv sørge for. Koordiner selv hvem der kører med hvem. Der er mulighed for parkering af vores trailere på gårdspladsen.
Arrangementet er kun for Hrimnir medlemmer medmindre der opstår ledige pladser.
Turen gennemføres ved min. 10 tilmeldte.
Tilmelding og betaling er bindende. Bliver du forhindret er du velkommen til at sælge din plads til en anden.
Maksimum deltagerantal er 13 personer.
Hrimnir giver tilskud til alle deltagere, så prisen holdes nede. Derudover gives der ekstra tilskud til unge u.25/ældre o.65. Dermed følger Hrimnir Albertslunds kommunes tilskudsregler om at klubben får et særligt tilskud som skal anvendes til at tilgodese hhv unge og ældre medlemmer. Hrimnir dækker det underskud der skulle opstå hvis vi ikke får solgt alle 13 pladser.
Program:
Fredag den 8. maj 2026
Kl. 14.00-16.00 – indkvartering på Stengarden ”The Lodge”, Stengårdsvej 4, 4791 Borre.
Kl. 17.00-19.00 – Aftenridetur uden guide
Kl. 20.00 - Aftensmad, hygge. Spiller du på et instrument, så tag det med.
Lørdag den 9. maj 2026
Kl. 8.00-9.00 – morgenmad
Kl. 10.00-12.00 – Guidet fælles ridetur v./Inge Tornkjær
Kl. 13.00-14.00 - Frokost
Eftermiddagen fordrives med hvad man har lyst til
Kl. 19.00 - Aftensmad, fælles hygge
Søndag den 10. maj 2026
Kl. 8.00-9.00 – Morgenmad
Kl. 10.00-12.00 – Guidet fælles ridetur v./Inge Tornkjær
Kl. 13.00-14.00 – Frokost
Kl. 14.00- Fælles oprydning og afrejse. Alle deltager i oprydning inde og ude, så vi efterlader stedet pænt og ryddeligt. Slutrengøring er inkluderet i prisen.
Pris:
Hrimnir Vestskoven medlemmer:
Alder tom 24 år og fra 60 år år: 1400 kr./person
Alder 25-59 år: 1600 kr./person
Tilmelding:
Max antal deltagere 13
Tilmelding medlemmer åbner søndag den 18. januar 2026, kl. 20.00
Kontakt:
Spørgsmål rettes til Susanne Christiansen, tlf. 30702720
Hrimnir Vestskoven / Susanne & Ilse
Stengården
Stengårdsvej 4
4791 Borre
Danmark
Auf der Karte anzeigen
Hier navigieren