Isafolds sommer-hyggestævne

Sonntag den 21. Juni 2026

40 eingeschrieben

Isafolds Voksenteam inviterer til stævne på Isafolds baner i Tisted søndag d. 21 Juni 2026

Følgende klasser udbydes:

  • T8 (valgfri tempo tølt på begge volter)
  • T6 (valgfri tempo tølt, volten vendes, tølt for løse tøjler på langsiden. Tøjlekontakt er tilladt på kortsiden)
  • T3 (langsom tempo tølt, volten vendes, tølt med tydelig øgning på langsiden, hurtig tølt)
  • 4.5 (valgfri tempo tølt, langsom til middel tempo trav, middel tempo skridt, langsom til middel tempo galop)
  • 4.3 ( valgfri tempo tølt, langsom til middel tempo trav, middel tempo skridt, langsom til middel tempo galop, middel til hurtig tempo tølt)
  • 3 gang ( rides som 4.5, men der vælges 3 af disciplinerne til udførelse. Mens den gangart rytteren ikke vil vise - rides, holder ekvipagen stille på græsset indenfor banen)
  • Børneklasse (max 12 år) med trækker i skridt, tølt eller trav. ( der vises 2 gangarter) Startes denne klasse, må der ikke startes i andre klasser.

Hver ekvipage kan max starte 2 klasser. Stævnet afvikles efter FEIF Rules and Regulations 2026.

Der rides finale i T.8, T.6, T.3, 4.5 og 4,3 hvis der minimum er 6 deltagere i klassen. Hvis færre end 6 deltagere præmieres de 3 bedste.
Der rides IKKE finale i 3 gang og børneklassen.

Dommere vil være erfarne ryttere og kompetente bedømmere, så der kræves ikke rytterlicens.

Pris for deltagelse:

  • 300 kr for medlemmer af Isafold
  • 400 kr for ikke-medlemmer
  • 50 kr for børneklassen for medlemmer af Isafold
  • 75 kr for børneklassen for ikke medlemmer

Der er plads til max 40 deltagere. Tilmelding er bindende og startgebyret refunderes kun ved fremvisning af gyldig dyrlæge- eller lægeerklæring. Hvis der er ændringer efter tilmelding koster det 150 kr.  

Vi forbeholder os ret til evt. ændringer, og aflysninger af klasser ved for få tilmeldte.

Vaccinationsreglerne følger D-stævnerne, og ved tilmelding skriver du under på tro- og love-erklæring. Ved henvendelse fra stævnearrangøren, skal hestens pas fremvises.

Vi tænder grillen, så medbragt mad kan tilberedes og nydes i løbet af dagen.

Har du lyst til at bage kage, kan du notere det ved tilmeldingen.

Vores Cafe er med selvbetjening - hvor man kan købe forskelligt lækkeri og drikkevarer som sodavand, kaffe, te med mobilpay.

Alle deltagere kan blive pålagt en hjælpeopgave som dommersekretær, ledvogter eller lignende.

Program og tidsplan, samt plan for hjælperopgaver, bliver lagt op på facebookgruppen Isafold- Islandshesteforeningen + Ticker nogle dage inden stævnet.

Hestene kan enten bindes til faste bomme, egne trailere eller sættes på små folde med eget medbragt hegnsmateriale. Alle klatter skal samles op inden hjemkørsel.

Check in vil ske online. Du vil modtage en mail inden stævnet.

Vi glæder os til at se jer til en dejlig dag.
Isafolds Voksenteam

Kontaktinformationen des Veranstalters

Isafold



Se arrangørklubben på SPORTI

Isafold

Treffpunkt/Startort

Tistedvej 3
9510 Arden
Danmark Auf der Karte anzeigen Hier navigieren