Tvisturs Dobbelt WRL-stævne 2026 II

Sonntag den 7. Juni 2026

54 eingeschrieben

Tvistur inviterer til dobbelt WRL ABD-stævne 6.-7. juni på Tvisturs baneanlæg i Svenstrup.

Stævnet afvikles som et dobbelt pointstævne, dvs. to separate stævner med udtagelse uden finaler. Der er mulighed for at stille op begge dage.

TILMELDING

Dette er tilmeldingen til stævnet søndag d. 7. juni
Klik her for at gå til lørdagsstævnet de 6. juni

  • Tilmeldingen er åben for alle
  • Tilmeldingen lukker når stævnet er fyldt. Stævnet gennemføres med mindst 50 deltagere fordelt på begge stævner pr. 31/5 kl. 23.59.
  • Der er plads til ca. 75 deltagere lørdag og 60 deltagere søndag.
  • Alle deltagere vil blive tildelt en hjælperopgave til stævnet. Hvis man ikke selv kan tage sin tjans, er rytteren ansvarlig for at bytte eller finde en anden person der overtager opgaven.
    • Vælg mellem dommersekretær, ledvogter, farvebånd eller speakersekretær.

KLASSER

Lørdag den 6. juni

  • WRL Sport A: F1, V1, T1, T2, PP1, P2, P1(kun 2 gennemløb)
  • WRL Sport B: F2, V2, T3, T4
  • Sport D: V5, T8

Søndag den 7. juni

  • WRL Sport A: F1, V1, T1, T2, PP1, P2, P1(kun 2 gennemløb)
  • WRL Sport B: F2, V2, T3, T4
  • Sport D: V3, T5

Se kvalifikationskrav til Sport A på www.islandshest.dk

Det er rytterens ansvar at have opnået karakterkravene til Sport A, og konstateres det efterfølgende, at de ikke er opfyldt, vil man blive diskvalificeret

Stævnearrangøren forbeholder sig retten til at aflyse klasser med mindre end 5 deltagere.

SMITTEFOREBYGGENDE TILTAG
Der er aktuelt udbrud af flere forskellige smitsomme sygdomme blandt heste I hele landet.
For at minimere risikoen for smittespredning I forbindelse med stævnet skal der tages temperatur på hesten dagligt 5 dage op til stævnet samt under stævnet.
Temperaturen dokumenteres I det skema som sendes ud med rytterinfo og skal fremvises på forespørgsel.

Man skal desuden være opmærksom på hestens almentilstand, ædelyst og om der er flåd fra næsen.

I forbindelse med tilmelding underskrives DI’s tro- og loveerklæring og man erklærer derved at:

  • Hesten ikke de sidste 3 uger fra d.d. har vist nogen tegn på smitsom sygdom
  • Hesten ikke de sidste 3 uger har været opstaldet, hvor der er smitsomme sygdomme
  • Hesten ikke de sidste 3 uger har været i kontakt med heste, der er eller kan være lidende af en smitsom sygdom

REGLER

UDTAGELSER OG PRÆMIEOVERRÆKKELSER

  • Efter hver udtagelse vil der være præmieoverrækkelse til fods ved sekretariatet for 1. - 5. Pladsen.

AKOMST OG CHECK IN

  • Mulighed for ankomst fredag fra kl. 18.00.
  • Der vil være online check in med undtagelse af en gruppe tilfældigt udvalgte ryttere, som skal komme til sekretariatet og fremvise gyldig vaccination senest 1 time før den respektive ekvipages klasse.
  • Link til online check-in sendes på mail (den der angives på tilmeldingen).
  • OBS: Man skal, som ekvipage, have tjekket ind senest én time før den første klasse man skal ride begynder, ellers bliver man diskvalificeret fra hele stævnet.
  • Ved tilmeldingen underskrives tro- og loveerklæring.

PROGRAM OG STARTLISTER

  • Program og foreløbig tidsplan bliver offentliggjort på ticker.icetestng.com inden stævnet.
  • Der kan ske ændringer i tidsplanen.
  • De endelige startlister offentliggøres senest en time inden start på ticker.icetestng.com

FRAMELDING OG ÆNDRINGER

  • Tilmelding til stævnet er bindende og man må ikke videresælge sin plads.
  • Startgebyr refunderes kun mod fremvisning af dyrlægeattest/lægeattest - fratrukket 250 kr. i administrationsgebyr
    • Hvis der er tilkøbt boks kan denne ikke refunderes.
  • Ændringer foretages hvis det er muligt imod et gebyr på 200 kr. Man kan ikke forvente at kunne foretage ændringer, men vi vil gøre alt, hvad vi kan for at opfylde ønsker. Kontakt venligst stævne-sekretariatet hurtigst muligt sekretariat@tvistur.dk

VENTELISTE
Der oprettes venteliste hvis stævnet fyldes. Ved tilmelding til ventelisten accepteres det at man ikke nødvendigvis får plads i alle klasser man er tilmeldt.
Hvis man er tilmeldt ventelisten og ikke får plads, refunderes pengene umiddelbart efter stævnet.

STALDE OG FOLDE

  • Mulighed for tilkøb af fold (max 10*10 meter). Medbring selv hegn og strøm.
  • Hestenes ophold er på eget ansvar
  • Der er mulighed for tilkøb af mobilboks, som man råder over fra fredag til søndag.
  • Husk at medbringe eget hø/wrap.

FORPLEJNING

  • Bixen har åben for salg af mad, drikkevarer og snacks.

PRISER

  • Sport A pr. klasse: 675 kr.
  • Sport B pr. klasse: 475 kr.
  • Pasklasse 475 kr.
  • Boks inkl. En pakke spåner: 1150 kr.
  • Fold: 200 kr.
  • Camping uden strøm: 100 kr.
  • Camping med strøm: 500 kr.
  • Ændringer: 200 kr. pr ændring
  • Rabat for Tvistur-medlemmer: 200 kr.

Prisen er ekskl. SPORTI administrationsgebyr.

MERE INFORMATION OG NYHEDER

ØVRIGT

  • Arrangørerne tager forbehold for fejl i ovenstående informationer

DOMMERE

FEIF dommere:

  • Alexandra Dannenmann (US)
  • Andreas Windsio (DE)
  • Frauke Walter (DE)
  • Johan Häggberg (SE)

Nationaldommere:

  • Gerd Engelbrecht (DK)
  • Trine Winther (DK)
  • Vibeke Thomsen (DK)
  • Tenna Lund (DK)
Kontaktinformationen des Veranstalters

Tvistur's stævneudvalg



Se arrangørklubben på SPORTI

Rideklubben Tvistur

Treffpunkt/Startort

Nordjysk Ridecenter
Flødalvej 30
9230 Svenstrup J
Danmark Auf der Karte anzeigen Hier navigieren