Samstag den 22. August 2026
50 der verfügbaren Plätze
Kratlusker stævne 2026.
Det er tid til Ægirs årlige Kratlusker stævne i Fosdalen ved Lerup Kirke.
Tid: lørdag den 22 august 2026.
Sted: Fosdalvej 34, Lerup, 9460 Brovst
Kl. 8.30 – tjek ind stævnet starter (husk tro og love-erklæring)
Kl. 10.00 – stævne start
Stævnet er et hyggestævne, og kræver derfor ikke rytterlicens.
Kratlusker-stævnet foregår i naturen, hvor man rider en afmærket rute på ca. 8-10 km. Her vil der være dommere– de såkaldte kratluskere – som bedømmer gangarter på markerede strækninger.
De opstillede markeringer viser, hvornår man er under bedømmelse, og hvilken gangart man skal ride. Gangarterne som bliver bedømt er skridt, tølt, trav og galop.
Rytteren vælger selv tempoet.
Placering sker på baggrund af karakterbedømmelse af gangarterne.
Når alle ryttere er i mål, vil der efterfølgende være præmieoverrækkelse.
Man kan ride alene eller 2 sammen, under gangarter rides der på række, så dommer kan bedømme begge ryttere.
Praktisk:
* Man medbringer selv fold grej og sætter sin fold op på plænen, efter anvisning.
* Husk også en vandbalje, der er vand ved toiletterne.
* Der vil være greb og trillebøre som man skal bruge til at rydde op efter sin hest.
* Som tilvalg kan der bestilles en sandwich og 1 øl/vand (90 kr. pr person)
* Der er toilet ved skoven.
Ved tilmeldingen:
* Der skal sættes kryds ved, om I rider sammen med en og navn på makkeren skal noteres.
* Sæt kryds ved om I kommer med trailer.
* Det vil ikke være muligt at ændre på hest/rytter efter 5 august. Dvs. at man heller ikke kan sælge sin billet videre efter denne dato.
Pris for kratlusker stævnet:
Ægir-medlemmer kr. 250.-
Ikke Medlemmer kr. 300.-
Tilmelding vil ske på Sporti, sidste frist for tilmelding er den 5 august 2026.
Vi glæder os til at se jer - hilsen bestyrelsen
Ægir
Islænderklubben Ægir
Hjortdalvej 369
9460 Brovst
Danmark
Auf der Karte anzeigen
Hier navigieren