24. - 25. Februar 2012

Så er det snart tid til igen at tilmelde sig til World Toelt som sædvanen tro afholdes i Odense Kongres og Kulturcenter. Europas største indendørs islandshesteevent slår dørene op 24. og 25. februar 2012 og er igen klar til at byde velkommen til tilskuere og ryttere fra hele Europa - der er lagt op til et brag af et show. Der vil som sidste år blive udbudt fire klasser i sportskonkurrencen og igen er det T.1, T.2, 4.1 og 5.1 der er på programmet.
Adgangskrav
Vi har i år ændret lidt adgangskravene for deltagelse således at minimumskravene i 2012 bliver:
De adgangsgivende karakterer skal være registreret på den nuværende WRL-liste.
I sportsklasserne tilmeldes der 35-40 ekvipager i hver klasse og de 25 pladser sælges via Sporti. De sidste pladser betragtes som Wildcards som uddeles af arrangørerne til spændende ryttere fra ind og udland.
Der oprettes efterfølgende venteliste for tilmelding og ved frafald tilbydes rytterne på ventelisten deltagelse i henhold til deres placering herpå.
Dommere
Der vil i 2012 være to dommerhold hvert bestående af 3 dommere. De to dommerhold dømmer kun ca. 20 ekvipager af gangen inden de får en pause. Derudover dømmer det ene hold udtagelsen i en given klasse, mens det andet hold dømmer den efterfølgende finale.
Dommerholdene er sat sammen således at der på hvert hold er én dommer bosat i Danmark, én fra Island og én bosat i Europa.
Dommerholdet 2012 bliver:
Forhold
Der vil i 2012 desuden være indendørs bokse til alle sportshestene samtidig med at der i messehallen vil være et indendørs opvarmningsspor på 5x50 m foruden den lille indendørs opvarmningsbane foran showhallen.
Boksene skal ikke tømmes inden afgang, men derimod skal boksene forlades inden søndag kl. 10.00. Vedligehold af boks under arrangementet står rytteren selv for.
Præmier
Der vil ligesom de foregående år være pengepræmier på spil i sportskonkurrencerne. I 2012 er der penge præmier til de tre bedst placerede i hver klasse:
Tilmelding
Tilmeldingen foregår via SPORTI og åbner 1. november 2011. Prisen for ryttertilmeldingen er DKK 2.125,- inkl. moms og inkluderer deltagelse i én klasse samt partoutkort til ryttersektionen i arenaen, indendørsboks samt slutudmugning. Ønsker man at tilmelde samme hest til yderligere en disciplin koster dette DKK 1.250,- inkl. moms og forudsætter selvfølgelig at rytteren også her har opnået kvalifikationskrav.
Navnet på den deltagende hest skal oplyses ved tilmelding, da det er vigtigt for os at vi ved hvilke heste vi kan promovere på hjemmesiden. Skulle det ske at en anden hest medbringes oplyses dette hurtigst muligt til arrangørerne.
Tilmeldingsfristen er 10. december 2011.
OBS! Til og med 14. november kan der tilkøbes hotelværelse og VIP borde sammen med tilmeldingen på SPORTI. Fra den 15. november skal de købes som billetter. [ link til billetkøb ]
I forhold til refundering oplyses det at startgebyret kun refunderes hvis pladsen kan sælges til anden side.
De skal her til sidst oplyses af de regerende World Toelt mestre rider sidst i den pågældende disciplin og de regerende verdensmestre rider næst sidst i den pågældende disciplin.
Med håb om et fantastisk arrangement, tillader vi os at sige på gensyn og at vi glæder os til endnu en gang at byde jer velkommen til to forrygende dage i Odense Kongres og Kulturcenter i februar 2012.
Vel mødt,
Holdet bag World Toelt 2012
Icelandic Horse Event Aps
Arena Fyn/ Odense Congress Center
Ørbækvej 350
5220 Odense SØ
Danmark
Auf der Karte anzeigen
Hier navigieren