Snegla Open 2025 WRL

13 - 14 September 2025

Rideklubben Snegla indbyder hermed alle til åbent WRL-stævne i weekenden d. 13 til 14 september 2025.
Stævnet afholdes på Islandshestecentret Nr. Tolstrup, Flodgårdvej 6, 7500 Holstebro på klubbens 250 m. ovalbane samt 300 m. pasbane.

Der rides efter FIPO med danske særregler.

Der rides i følgende klasser og med de nævnte kvalifikationskrav:

A – Klasser

  • T.1 (+ kr. 100)
  • T.2 (+ kr. 100)
  • 5.1 (+ kr. 100)
  • 4.1 (+ kr. 100)

B – Klasser

  • T3
  • T4
  • 4.2
  • 5.2

D – Klasser

  • T5
  • T8
  • 4.3
  • 4.5

Pasklasser

  • P2 (+ kr. 100)
  • PP1 (+ kr. 100)

Alle ovalbanediscipliner undtagen T.1, T.2, 4.1 og. 5.1. rides med flere ekvipager på banen.

Kvalifikationskravet gælder ekvipagen og skal enten figurere på DRL- eller WRL- listen.

Der rides kun finaler ved mere end 5 deltagere i klassen.

Der vil være gangartsklasser den ene dag og tølt-klasser den anden, så 5 års heste kan deltage i begge dele

Tilmelding:
Tilmelding kan ske på SPORTI fra torsdag d. 31. juli 2025 kl. 20:00 efter først til mølle.
Sidste frist er lørdag d. 30. august 2025 kl. 23:59 (Evt. eftertilmelding +150,-).

Medlemmer af Snegla får 100 kr. i rabat pr. tilmelding

Max deltager antal er 70 deltagere.

Med de nye regler betyder det, at man nu gerne må starte flere klasser på samme hest, således man ikke længere er begrænset til 1 tølt klasse og 1 gangartsklasse pr. hest pr. stævne.

For at sikre flest mulige får plads til stævnet, har stævneudvalget besluttet, at det er muligt at kunne tilmelde sig 2 valgfrie sportsklasser + eventuelle pasklasser pr. ekvipage.

Husk at reglen for samlet antal starter på en dag for hesten skal kunne overholdes. Dette er afhængigt af hestens alder.  

Venteliste:
Er der ikke flere pladser på deltagerlisten, kan du tilmelde dig ventelisten i dine ønskede klasser.

Tilmelder du dig ventelisten, betaler du for din plads med det samme.
Din plads på ventelisten er bindende indtil mandag d. 08. september 2025.

Du vil modtage en besked på mail hvis din tilmelding bliver flyttet fra ventelisten til deltagerlisten

Får du ikke en plads på deltagerlisten inden mandag d. 08. september 2025. Kan du selv vælge om du vil forblive på ventelisten eller have dine penge refunderet. Du skal blot skrive til sekretariatet og dine penge vil blive refunderet hurtigst muligt gennem Sporti (eksl. Sporti gebyr).

Snegla refundere pengene for din tilmelding, hvis ikke du får en plads til stævnet.

Der vil blive oprettet en venteliste på 25 ekvipager.

Priser:

  • Startgebyr Snegla-medlemmer: kr. 700,-
    Startgebyr for øvrige: kr. 800,- 
  • Tillæg pr. A-klasse samt pasklasser: kr. 100
  • Leje af boks (hingste har fortrins ret):
    Boks med halmbund: kr. 450 
    Boks med spåner: kr. 650 - HUSK AT FJERNE KLATTER!
  • Fold: kr. 175 (eget hegnsmateriale skal medbringes)
  • Camping (u. el): kr. 100

Ændringer:
Ændringer fortages gratis frem til 14 dage før stævnet lørdag d. 30. august. Herefter opkræves et gebyr på 200 kr. pr ændring.
Ændringer foretages kun, såfremt sekretariatet kan godkende dem.

Framelding/refundering:
Det ikke muligt at videresælge sin plads til stævnet.
Ved framelding skal der forelægge en læge-/dyrlægeerklæring, hvis startgebyret skal refunderes (evt. tilkøb kan i nogle tilfælde ikke refunderes).

Praktisk info:

Check in:
Check in vil ske online. Du vil modtage en mail inden stævnet.
Modtager du ikke en mail, er du udtaget til stikprøvekontrol. Ved ankomst til stævnet skal der fremvises hestepas og gyldigt vaccinationskort i sekretariatet.

  • Vær obs på at det er regler for WRL stævner der gælder (også hvis man kun starter D-klasser)

INGEN til hest før indtjek – dette gælder også Snegla medlemmer!

OBS: du skal være tjekket ind 1 time før starten på din første klasse, ellers bliver du automatisk diskvalificeret.

Tidsplan/startlister:
Tidsplan og startlister vil lagt på Ticker.
Tidsplanen vil løbende blive opdateret.
Der må tages forbehold for ændringer i tidsplanen.
De endelige startlister vil kunne ses 1 time før klassens start.

Hjælperopgave:
Alle tilmeldte ryttere til stævnet vil blive tildelt en hjælperopgave. Ønsker man ikke at hjælpe kan dette fra købes.

Musikønsker:
Musikønsker til skal være indsendt senest mandag d. 08. september 2025.

Baneprøvning:
Det vil være muligt at prøve banen fredag eftermiddag/aften. Nærmere tidspunkt følger i infobrevet der udsendes cirka 1 uge før stævnet.

Vi forbeholder os ret til eventuelle ændringer!

DOMMERE: (Foreløbigt) 

  • Lise Brouér (FEIF)
  • Anette Lohrke (FEIF)
  • Lisa Olavson (FEIF)
  • Fabian Schmidt (National)
  • Anna Worm (National)
  • Helena Hammarström (National)

Der vil være fællesspisning lørdag aften, informationer følger.

Ved evt. spørgsmål venligst kontakt snegla.staevne@gmail.com.

Vi glæder os til at se jer :-)

Med venlig hilsen og ønske om et godt stævne
Stævneudvalget i Snegla

Organizer contact info

Rideklubben Snegla



Se arrangørklubben på SPORTI

Snegla

Meeting / starting place

Islandshestecentret Nr. Tolstrup
Flodgårdvej 6
7500 Holstebro
Danmark Show on map Navigate here