Kursus i opstilling af hest til bygningsbedømmelse

Lørdag den 25. marts 2023

Endagskursus i opstilling af hest til bygningsbedømmelse.

Kom og vær med til en lærerig dag. Kurset er for dig, som gerne selv vil stille din hest til bygningsbedømmelse eller for dig som bare gerne vil lære mere. Der er plads til alle.

Underviseren på kurset er Stina Larsen.
Stina er flere x Danmarksmester i sport og hele 3 x nordisk mester! Hun driver til dagligt træningsstalden SL_icelandics, hvor hun blandt andet træner og fremviser heste til kåring. Stina har vist flere heste til kåring med gode resultater.

Der er plads til 10 deltagere med hest og 30 deltagere uden hest.

Vi starter kl. 10 med et oplæg fra Stina, hvor hun fortæller om hvordan hun gør en hest klar til bygningsbedømmelse og deler ud af tips og tricks og evt. demonstrerer med en demo hest.

Så holder vi en frokostpause.

Herefter kan du komme på banen med din hest. Dette er også ekstremt lærerigt for tilskuere. Stina vil hjælpe dig med at vise hvordan du stiller hesten op, så den tager sig bedst muligt ud. Der vil ca. blive sat en halv time af til hver hest.

Praktisk:

Kurset foregår på Lykkegårdvej 5, 5500 Middelfart, i en lille ridehal. Ridehallen er åben i den ene ende, så tag godt med tøj på.

Til de der deltager med hest og ikke kan lade hesten være i traileren, send mig en besked. Så finder vi ud af noget med boks eller fold. Jeg vil forsøge at lave tidsplanen, så dem der kommer længst fra med hest vil få de første tider.

I første omgang er det kun tilladt at tilmelde én hest pr. Deltager.

Arrangementet aflyses, hvis det ikke kan løbe rundt økonomisk i forhold til antal deltagere. Hvis arrangementet giver overskud, vil overskuddet blive brugt på at byde deltagerne på frokost, kaffe, kage etc.

Deltagerpris med hest: 300 kr. ekskl. SPORTI administrationsgebyr.
Deltagerpris uden hest: 100 kr. ekskl. SPORTI administrationsgebyr.

Arrangørens kontaktinfo

Mia K. Vissing


Mødested/startsted

Lykkegårdvej 5
5500 Middelfart
Danmark Vis på kort Navigér hertil